johnsen-beskaaret

Redaktørens analyse

Derfor går det galt, når kapitalfonde vælger børsen

De professionelle danske investorer bærer en del af ansvaret for, at alt for mange af kapitalfondenes børsnoteringer har skuffet.

Der har været alt for mange skæverter blandt de selskaber, kapitalfondene har sendt på børsen herhjemme de senere år. Det peger naturligvis tilbage på fondene selv, da det indimellem virker, som om man blot bruger den danske børsplatform som en sidste frelsende kattelem, når alle andre købere har vendt tommelfingeren nedad.

Det så vi blandt andet både med Matas og ikke mindst OW Bunker, ligesom heller ikke ISS ligefrem var et selskab, hvor køberne stod i kø og viftede med checkhæftet.

Senest bekræftede den kaotiske notering af Nets en række af omverdenens og investorernes fordomme om de ‘grådige’ fonde, der presser den sidste krone ud af et selskab, hvor de i forvejen var sikret et forrygende afkast.

Investorer må se sig selv i spejlet

Investorerne kan med rette føle sig en smule fornærmede, men i stedet for blot at sætte sig over i hjørnet og brokke sig, bør hovedparten af de institutionelle investorer også se sig selv grundigt i spejlet, for de har et stort medansvar for, at kapitalfonde og børsnoteringer herhjemme ikke altid er et lykkeligt ægteskab.

I forbindelse med Nets var der således masser af kritiske røster fra især de danske aktiekøbere, der både frygtede de mange udfordringer, betalingsgiganten står over for, og samtidig mente, at prisen på selskabet var blevet presset lige lovlig højt op.

Alligevel endte de stort set alle sammen med at købe aktier. Frygten for at gå glip af en potentiel upside overtrumfede simpelthen den dårlige mavefornemmelse og frygten for, at nye spillere som Danske Banks MobilePay ville presse Nets på selskabets egen hjemmebane.

Set i det lys bør det også være tid til selvransagelse blandt de store pensionskasser og forvaltere herhjemme. For hvorfor skal man partout købe aktier, bare fordi alle de andre gør det? Bør man ikke i virkeligheden lytte til sin egen sunde fornuft og så have is nok i maven til at forlade bageriet, hvis lugten kradser lige lovlig meget i næsen?

Det korte svar er, at investorerne herhjemme simpelthen har været for dårlige til at udfordre kapitalfondene og de investeringsbanker, der er sat i verden for at sælge deres selskaber til en så høj pris som muligt.

For når Nordea eksempelvis fortæller investorerne, at Nets-aktien er overtegnet ”flere gange”, så bør investorerne udfordre storbanken på, hvorvidt der er tale om, at aktien er overtegnet en gang eller fem gange. På samme måde bør man nok lige lave et par opkald, når Nets’ hær af investeringsbanker beskriver, hvor hurtigt de har opbygget en solid aktiebog. Rygterne vil nemlig vide, at der i forbindelse med Nets var blevet lukket lige lovlig mange kortsigtede investorer ind i varmen, ligesom man også havde solgt aktier til flere hedgefonde. Det er ikke ligefrem den type investorer, der på lang sigt skal skabe en kurssucces, og tværtimod søgte mange af de investorer da også straks mod udgangen, så snart Nets-noteringen begyndte at knage lidt i fugerne.

”Vi må erkende, at vi står over for en meget professionel modpart,” lød ræsonnementet fra Carnegies porteføljeforvalter Kim Korsgaard Nielsen senest i InsideBusiness, og den udlægning dækker meget godt ovenstående problemstilling.

Investeringsbank er som en ejendomsmægler 

Investorerne er simpelthen nødt til at se i øjnene, at en investeringsbank i forbindelse med en børsnotering ikke er meget anderledes end en ejendomsmægler eller en bilforhandler. Det handler om den højeste pris. Derfor må investorerne være skarpere og stole bedre på deres egne regneark, næste gang en kapitalfond banker på døren og vil sælge aktier i et af deres porteføljeselskaber.

På den anden side af skyttegraven er det også på høje tid, at både fonde og banker kigger indad og lader være med at gemme sig bag de sædvanlige floskler. Faktum er, at der herhjemme har været for mange dårlige noteringer fra kapitalfondenes side, og det ændres ikke af, at både Chr. Hansen og især Pandora har skabt rigtig gode afkast set over en længere periode.

For danske og nordiske fonde som EQT, Nordic Capital og Axcel lader det til, at man er meget bevidst om, at man skal kunne se sine investorer i øjnene også efter en børsnotering, ligesom man meget gerne skulle være i stand at sælge dem en anden børsnotering i fremtiden.

Man skal kun sælge til nogle, der vil være interesseret i at købe mere, som Kevin Spacey præcist udtrykker det i den højspændte Wall Street-thriller ‘Margin Call’, hvor formanden for den fiktive investeringsbank gør klar til at brandsælge en række dybt risikable boliglån til intetanende kunder og kolleger.

Spørgsmålet er nu blot, om den amerikanske kapitalfond Advent har haft samme overvejelser. Her står man med it-giganten KMD med en børskandidat på hånden, hvilket man nok skulle have tænkt lidt mere over, inden man pressede prisen på Nets helt i vejret.