Sydbank 2_edited

Inside story

Vi afdækker priser på private banking – tilrettet version

Prisen for at være private banking-kunde i landets store banker løber let op i flere hundrede tusinde om året. InsideBusiness dykker i denne uge ned i priserne for de eksklusive private banking-aftaler, der er lige så dyre for kunderne, som de er lukrative for udbyderne. Artiklen er rettet den 21/2-2019, idet Sydbank oplyser egne tal for investering af 10 mio. kr., som er betydeligt lavere end Miranovas tal. Vi har tillige taget de estimerede totalomkostninger ud af grafikken, idet de ikke kunne verificeres fra Miranova.

En ny Porsche kan købes for 2 millioner kroner og betales tilbage over 12 år for ca. 170.000 kroner om året. Det svarer nogenlunde til, hvad en typisk velhaver med 10 millioner kroner i frie midler betaler for sin private banking-aftale i et af landets store pengeinstitutter. Det viser i hvert fald en beregning fra Miranova.

Det er velkendt, at private banking-området er lukrativt for bankerne, men dyrt for kunderne, men det er alligevel voldsomt at se tallene. Og i disse dage dumper der faktisk breve ind hos de rige kunder, hvor bankerne for første gang er tvunget til at fortælle kunderne, hvad det koster at få et platinkort og guldrandet service i banken. Situationen giver anledning til en vis bekymring for sure kundereaktioner i bankerne.

Priserne for bankernes private banking-produkter er nemlig en jungle, og produkterne er i sagens natur vanskelige at sammenligne på pris. Men i en stor gennemgang af de bagvedliggende investeringsforeninger viser den bankuafhængige formueforvalter Miranova, at selv om der er stor forskel på, hvad de velhavende kunder betaler for deres private banking-forhold.

”Det letteste havde jo været, hvis bankerne frivilligt oplyste omkostningerne, men det her er et område, hvor bankerne hidtil har gjort, hvad de kan, for ikke at oplyse om priserne. Hvis man står udefra og kigger på branchen, så er det simpleste og sikreste, man kan gøre, at tage et vægtet gennemsnit af omkostningerne i bankernes egne investeringsforeninger og ud fra det selv beregne priserne ved hjælp af de tal, vi kender, selv om det efter vores mening undervurderer omkostningerne,” siger Rune Wagenitz Sørensen.

Opgørelsen tager udgangspunkt i de bagvedliggende investeringsforeninger, og den viser, at man kan spare mange tusinde kroner om året ved at vælge den rette private banking-udbyder.

De dyreste storbanker i markedet er ifølge Miranova Sydbank og Jyske Bank, hvor en private banking-aftale for en kunde med 10 millioner kroner i frie midler årligt koster henholdsvis 178.500 kr. og 174.500 kroner. I den anden ende finder man finanskæmpen Nykredit, der med 126.000 kroner i årlige omkostninger er den billigste af de store leverandører på markedet. Nordea, Danske Bank og lokalbankerne har årlige omkostninger på mellem 140.000 kroner og 156.000 kroner.

Tilføjet til artiklen den 20/2-2019:

Sydbank har efter publiceringen af artiklen oplyst, at man ikke er enige i Miranovas beregninger. Til det svarer Rune Wagenitz Sørensen Miranova, at priserne tager udgangspunkt i de offentligt tilgængelige oplysninger med priser på investeringsforeningerne:. 

“Vi har beregnet formuevægtede ÅOP-tal for alle aktive investeringsforeninger. Det vil sige, at vi går ind og blander en “produktkurv” efter, hvordan formuen er vægtet i vores beregning. Det er altså et estimat på, hvad den samling produkter koster. Det er investeringsforeningernes ÅOP-tal, der ligger til grund for beregningerne. Om der gives mængderabatter, som ikke oplyses på tilgængelige prisskilte, kan vi af gode grunde ikke tage højde for. Det er gennemsnitsberegninger, og foreningerne bruger i øvrigt forskellige forudsætninger.”

 

Grafik korrigeret 21-02-2019: Grafikken indeholdt tidligere et estimat fra Miranova på totalomkostningerne. InsideBusiness har ikke mulighed for at verificere eller tilbagevise beregningen og har derfor valgt at fjerne denne del af grafikken.

Flere skjulte omkostninger

Men de tal finder man ved alene at se på de direkte omkostningerne fra investeringsforeningerne og de indirekte omkostninger på 0,12 procent, som Finanstilsynet har påvist. Private banking-kunder kan let komme til at betale endnu mere, når man medregner de øvrige indirekte omkostninger og faktorer, som trækker afkastet ned. Det drejer sig om skattetab på handler i udlandet, kursspænd på handel med værdipapirer, kurspåvirkning ved store handler, tabt fortjeneste på kontantbeholdningen, valutaveksling og reduceret ejertid.

Regner man disse faktorer med, kan prisen for en private banking-aftale ifølge Miranovas beregninger hurtigt løbe op i mere end 200.000 kroner årligt for kunder med en formue på mere end 10 millioner kroner. En pris, som ifølge Rune Sørensen er alt for høj i forhold til udbyttet.

”Jeg vil mene, at det i grove træk kan gøres for omkring halvdelen. Det er også en gennemsnitsbetragtning, og kommer du med en halv million kroner, er det ikke det samme, som hvis du kommer med 20 millioner kroner. Han eller hun med en halv million skal som andel af formuen betale mere, det giver mening,” siger Rune Sørensen.

Formueforvalteren får opbakning fra Nikolaj Holdt Mikkelsen, der er investeringsekspert og uafhængig konsulent. Han har en fortid som chef for det danske kontor i Morningsstar og har efterfølgende været med til at stifte investeringsrådgivningshuset Dannebrog Invest. Derfor har han stor indsigt i branchen, men opgørelsen fra Miranova kommer alligevel bag på ham, fortæller han.

”Konklusionen er vel blot, at det er rasende dyrt at være private banking-kunde. Det sidste halve år har jeg selv set eksempler på ganske voldsomme prismærkater, men nogle af tallene her overrasker mig alligevel. Selv med omkostningsprocenter på det halve kniber det for mange investeringsforeninger med at slå markedet. Så det må næsten være en umulig præstation for den stakkels forvalter, der inden start er bagud med 2,8 pct. – hvert eneste år vel at mærke,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Vi taler ikke om prisen

InsideBusiness har forsøgt at få bankerne til selv at oplyse priserne på deres private banking-aftaler. Vi har bedt dem regne på prisen for en kunde, som ønsker 10 millioner kroner investeret i aktier og obligationer med halvdelen i hver. Men når det kommer til det lukrative private banking-område, holder bankerne alle informationer tæt ind til kroppen. Man taler ikke om, hvor mange kunder man har, hvor stor en formue man forvalter for velhaversegmentet, om ens markedsandel – medmindre det er meget bløde vendinger – og da slet ikke om priserne.

I InsideBusiness’ rundspørge til de store banker var det således også kun Sydbank, der svarede på henvendelsen inden deadline.

Men her matcher den oplyste pris ikke helt de forudsætninger, som Miranova har regnet ud fra. Det skyldes ifølge afdelingsdirektør Steffen Ussing fra Sydbank, at banken slet ikke tilbyder kunderne en 50/50- fordeling mellem aktier og obligationer. Det nærmeste, man kan komme, er en 40/60-fordeling, men banken har valgt at regne på modellen 35/65.

”I besvarelsen har vi taget udgangspunkt i en blandingsfond (Sydinvest Portefølje), som er forbeholdt private banking-kunder. Fordelingen er 35 pct. aktier og 65 pct. obligationer. Vi har ikke en 50/50,” skriver Steffen Ussing, der er afdelingsdirektør i Sydbank med ansvar for investering, til InsideBusiness.

Det fremgik tidligere af denne artikel, at en kunde med 10 millioner kroner investeret forventes at skulle betale 138.590 kr. i omkostninger i Sydbank om året. Det korrekte tal er ifølge Sydbank 117.342 kr. Sydbank oplyser, at man ikke er enige i Miranovas beregningsmetode. 

Jyske Bank: Beregninger er forsimplede

I Jyske Bank, der er branchens næstdyreste aktør inden for private banking, tager forretningsdirektør Erling Fløe Kristensen afstand fra Miranovas beregninger, som han finder forsimplede, og han understreger, at kunden altid ved, hvad de køber i Jyske Bank.

”Det er mere komplekst, end at man bare kan slå op på i en prisliste. Vi sammensætter løsninger, der passer til den enkelte kundes behov i forhold til deres formueforhold. Vi har altid kunden inde i stolen først, og derfor ved kunden altid, hvad han køber, hvad han betaler for, og hvad det koster. Du kan simpelthen ikke købe et produkt, uden at vi også leverer en pris til dem,” siger Erling Fløe Kristensen og fortsætter:

”Vi har tre forskellige produkter til vores private banking-kunder, og det er ikke dem alle, der indeholder investeringsbeviser. Det kommer an på, hvad kunden vælger. Mange gange er der ETF’er og enkeltaktier inde i billedet, og så kan prisen være noget anderledes, alt efter hvilken sammensætning kunden vælger. Så jeg mener ikke entydigt, man kan sige, at det er dyrt,” siger han.

Danske Bank: Vi har en holistisk tilgang til kunderne

Danske Bank, der efter en periode med dårlige meningsmålinger nu topper i en ny private banking-måling foran ærkerivalen Nykredit, har heller ikke mulighed for at oplyse, hvad det koster at være private banking-kunde i banken.

Ifølge Miranovas beregninger betaler kunder med 10 millioner kroner minimum 140.000 kroner om året alene i omkostninger. Men bankens private banking-chef, Lars Ellehave-Andersen, forholder sig ikke til tallet, men fokuserer i stedet på bankens holistiske tilgang til de velhavende kunder.

”Hos Danske Bank er prisen og selve investeringsløsningen kun en af brikkerne i et større puslespil, som inkluderer rådgivning om hele kundens økonomi fra lån til investeringer. Vi kigger hele tiden på, om vi er konkurrencedygtige på prisen, men hos os handler det i lige så høj grad om den holistiske rådgivning, hvor vi har fokus på helheden i kundens økonomi. Ikke kun den investerbare formue, men også eventuelle ejendomme, holdingselskaber og andre aktiver,” skriver Lars Ellehave-Andersen i et skriftligt svar.

Miranova, som længe har kritiseret sine konkurrenter for manglende transparens, er ikke overraskende skuffet over de manglende tilbagemeldinger fra bankerne – og det samme er tidligere Morningstar-chef Nikolaj Holdt Mikkelsen:

”Bankerne har en prisliste for alt muligt andet. Men priserne på de allerdyreste produkter er tilsyneladende ikke med i prislisten. Det giver simpelthen ingen mening, og jeg håber MiFID II-reglerne kan være noget af det, der hjælper, til at der kommer mere gennemsigtighed i de her produkter,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Det er disse MiFID II-regler, der nu tvinger bankerne til at oplyse kunderne om de samlede omkostninger.

LÆS OGSÅ

Vestjysk bankterrier jagter velhavere i Hovedstaden

Hvem skal købe bankernes livsvigtige obligationer? Nykredit siger nej tak

Bankernes rigmandsforretning skal til den ultimative test

Uafhængige spillere løber med bankernes velhaverkunder

Her yngler pengene, når markeder bløder. Se fondenes vindere og tabere

Kapitalforvalter jagter velhavere inden børsnotering

Nu står slagsmålet om attraktive milliard-mandater