Det er på mange måder et besynderligt dokument, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har sendt i høring til en række spillere i finanssektoren i Danmark.
InsideBusiness har læst materialet og gennemgået det med flere kilder med dyb viden om sektoren.
Fælles for deres holdning er, at det på stort set alle måder ligner et håndført notat, der skal sikre, at Jyske Bank med realkreditselskabet Jyske Realkredit ikke kan få adgang til at formidle realkreditlån via banker, som i dag agerer som distributionskanal via Nykredits Totalkredit.
Det er så negativt for Jyske Bank, at man på sigt kan blive nødt til at tage fremtiden som ejer af Jyske Realkredit op til revision. Det fremstår tydeligt, når man læser markedstesten, som synes nærmest formuleret med henblik på, at Jyske Bank ikke under nogen omstændigheder kan få adgang til at sælge realkreditlån eller købe sig til øget distributionskraft ved at købe et eller flere pengeinstitutter.
Det gælder især oplægget for den såkaldte provisionsbetaling, som er en vital bremse for at lade andre pengeinstitutter blive købt op eller formidle realkreditlån for andre. Her lægger Nykredit ellers op til indrømmelser i forhold til situationen i dag, hvor udtrædelse af Totalkredit efter den gældende samarbejdsaftale medfører bortfald af provisionen for allerede formidlede realkreditlån.
I stedet kan det nu blive sådan, at provisionsbetalingen vil udgøre 85-100 procent i lånenes restløbetid. Men dog kun hvis tre yderligere faktorer bliver opfyldt i en tretrinsraket, som fører til, at en partnerbank over en femårig periode faktisk kan overgå til at formidle lån for en alternativ leverandør end Totalkredit.
Men så kommer forbeholdene til gengæld. For det første fremgår det af udkastet, at de alternative udtrædelsesvilkår ikke gælder, hvis et pengeinstitut overtages af eller fusionerer med andre finansielle virksomheder, træder i likvidation, erklæres konkurs eller andet. Jyske Bank, Danske Bank eller Nordea kan altså ikke købe en bank og få adgang til deres distribution, uden at man mister provisionen for allerede formidlede realkreditlån under Totalkredit-aftalen. Det er altså en aftale, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede her går med til at indhegne og beskytte Totalkredits eget distributionsnetværk mod opkøb uden for kredsen.
Og sådan fortsætter det i materialet. For også under den såkaldte parallelitetsmodel lægger man i aftalen op til en opblødning af muligheden for, at en bank kan vælge at tage flere forskellige realkreditleverandører ud over Totalkredit på hylderne. Dog med det forbehold, at man skal træde helt ud af samarbejdet, hvis man vil formidle mere end 50 procent af lånene via en anden leverandør end Totalkredit.
Banker må ikke eje realkreditselskaber og samarbejde
Her har styrelsen sat en uigennemtrængelig stålport ned for at beskytte Nykredits distributionsnetværk. Man har opfundet udtrykket ”ikke vertikalt integrerede udbydere af realkreditlån”. Det dækker over, at en bank altså ikke må indgå en distributionsaftale med Danske Bank, Nordea eller Jyske Bank, hvis de er koncernforbundne med et pengeinstitut, som er udnævnt som SIFI, eller med et udenlandsk institut med en arbejdende kapital på mere end 75 milliarder kroner.
Så det udelukker altså distribution af realkredit af andre end nyopstartede aktører eller DLR Kredit, der i dag kun leverer realkreditlån til virksomheder eller landbrug.
DLR er desuden direkte eller indirekte underlagt Nykredits kontrol, da Nykredit som beskrevet i InsideBusiness sidste år ejer en pæn del af DLR (12,2 procent sidste år). Desuden har Nykredit betydelig indflydelse på de øvrige aktionærer i DLR via eksempelvis Spar Nord og Arbejdernes Landsbank, som begge har bestyrelsesposter i DLR Kredit. Som tidligere beskrevet i InsideBusiness er der en del interessesammenfald mellem især Spar Nord og Arbejdernes Landsbank – faktisk så meget, at der i dag spekuleres i en eventuel fusion mellem de to banker og Nykredit Bank.
Så spørgsmålet er, hvem det egentlig er, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mener skal udfordre Nykredits dominans ved den reviderede aftale?
Det bliver endnu mere synligt, i og med at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen altså forsøger at diktere, at en deltager i Totalkredit-samarbejdet ikke må opnå en markedsandel på mere end 12,5 procent målt på obligationsrestgæld for samtlige ejerboliger og rækkehuse. For så skal banken straks eller inden for en periode på op til seks måneder udtræde af samarbejdet med realkreditselskabet.
Lige præcis Jyske Realkredit har i dag ifølge sin årsrapport for 2023 en markedsandel på 10,2 procent af alle husholdninger. Det vil således kun være en ganske lille vækst, man kan få, før man rammer grænsen på 12,5 procent.
Jyske Bank kan blive nødt til at samarbejde med Totalkredit
Især denne markedsandel er i forvejen kritisk for Jyske Bank, da man i dag ligger lige på grænsen i forhold til at udstede tilstrækkelig store obligationsserier. Det gælder især, fordi Nykredits Totalkredit, som i dag er Europas største obligationsudsteder, for eksempel udsteder obligationer med en rente på 3,5 procent. Det kan man slet ikke lave i Jyske Realkredit, da serierne så vil blive alt for små. I stedet må man holde sig til 3-procents eller 4-procents lån.
Så alene de mange produkter er med til at presse Jyske Banks realkreditselskab til at forsøge at finde flere distributionskanaler.
Hertil kommer, at Jyske Banks rene markedsandel på bankområdet i dag ligger på ca. 8 procent. Det er som altovervejende hovedregel forventningen, at et realkreditinstituts markedsandel vil følges ad med bankdistributionens markedsandel. Derfor forventer centrale kilder da også, at Jyske Realkredits markedsandel vil falde yderligere ned mod de 8 procent, hvilket på sigt vil gøre det uholdbart at drive Jyske Realkredit videre.
Således er analysen altså, at Jyske Bank kan blive nødt til at afhænde Jyske Realkredit til eksempelvis en investor, som vil lade obligationerne køre som afløbsforretning, mens Jyske Bank indgår en aftale med Totalkredit (ja, du læste rigtigt).
Det kunne være en mulighed at sælge realkreditselskabet til for eksempel PFA, som Jyske Bank er ret tæt på, for det kunne betyde, at Jyske Bank kom ud over definitionen af at være koncernforbunden med en bank. En profil som den tidligere kapitalfondsprofil Christian Dyvig, der stod for at sælge FIH Erhvervsbank og var tæt på købet af Danmarks Skibskredit, er oplagt at skele til. Han kan om nogen være med til at få en sådan deal til at gå hjem.
Den ret nytiltrådte topchef for Jyske Bank, Lars Mørch, behøver ikke nødvendigvis at følge forgænger Anders Dams kollisionskurs med Nykredits Michael Rasmussen. Han kan således godt kravle ned af det høje træ og indgå en aftale med Totalkredit. Spørgsmålet er så, om hans bestyrelse med den altid kampklare Kurt Bligaard Pedersen som formand vil.
Mere bureaukrati vil afskrække udbryderbanker
Dog er det ifølge branchekilder fortsat ikke realistisk at få hverken Jyske Realkredit med et andet ejerskab eller DLR Kredit ind som leverandører af realkreditlån via en Totalkredit-bank. Det skyldes, at de regler for overvågning af probability of default (PD), som der lægges op til i markedstesten, er så bureaukratiske, at de reelt vil gøre det fuldstændig urealistisk for andre pengeinstitutter at give sig i kast med en anden leverandør end Totalkredit.
Kun på et punkt har Totalkredit og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen givet en form for indrømmelse til Jyske Bank. Det er i forbindelse med reglerne for fælles funding, hvor Totalkredit i tilsagnet bekræfter, at man ikke kan kræve udtrædelse af Totalkredit-samarbejdet, hvis man indgår samarbejde med andre institutter om fælles funding. Det var således det første, som Jyske Bank under Anders Dam klagede til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over, og det kan derfor ses som en form for sejr for Jyske Bank, fordi man kan udstede obligationer, der kan lægges til grund for udstedelse af prioritetslån for de øvrige banker.
Uanset hvad, ser det ud til, at Jyske Bank reelt er uholdbar som ejer af Jyske Realkredit, hvis Totalkredit-aftalen udformes som der lægges op til i markedstesten.
Læs mere
Nøgleprofiler har forladt Lunar. Kan banken blive rentabel – og hvordan?
Ny Totalkredit-aftale giver spekulationer om storstilet bankopkøb
Politikere blæser til kamp mod bankernes uigennemsigtige vilkår
Banker får skarp kritik for at give bedre renter til store end små virksomheder
Priskrig: Se de laveste priser på aktiehandel over for dyre banker
Priskrig på renter tager til mellem banker
Rådgivningspresset på bankerne vokser – og rekordregnskaber kan få politikere til at se rødt
Skarp kritik af Nationalbanken fra ECB
