Anders Dam WEB

Inside story

Jysk bankkonge jagter kronprins

Jyske Banks topchef, Anders Dam, er i al fortrolighed ved at finkæmme sin bank for talentfulde ledere, der kan blive en del af bankens øverste direktion og dermed blive en del af kapløbet om at efterfølge den mangeårige bankboss. 

Selv om Jyske Banks topchef Anders Dam er mere aktiv end nogensinde, så kommer der en dag inden for en overskuelig fremtid, hvor den 61-årige direktør ikke længere skal stå i spidsen for Silkeborg-banken.

Det er Anders Dam selv udmærket godt klar over, og derfor har den erfarne direktør i al hemmelighed iværksat en større granskning af bankens underskov af talentfulde chefer med henblik på at finde en eller flere ledere, der kan blive en del af bankens øverste direktion på sigt og dermed også indtage rollen som kronprins i Jyske Bank.

Det fortæller en række kilder med indgående kendskab til banken til InsideBusiness.

”Anders Dam er godt klar over, at der er behov for noget nyt blod i bankens direktion, og han ser meget gerne, at der kan findes kandidater, der på sigt kan være med i kampen om at blive hans efterfølger,” forklarer en kilde.

Højst utraditionelt har Anders Dam hidtil valgt at klare opgaven mere eller mindre på egen hånd uden nogen form for assistance fra eksempelvis professionelle headhuntere, selv om flere har budt sig til. Samtidig er det også i høj grad bankdirektøren selv, der tager sig af opgaven med at granske bankens talentmasse, og Jyske Banks bestyrelse er således ikke specielt involveret i processen.

Anders Dams jagt på potentielle kronprinser skal ses i lyset af, at alle medlemmer i Jyske Banks nuværende direktion alle er godt oppe i årene. Derfor mangler der arvtagere til folk som viceordførende direktør Sven A. Blomberg fra BRF samt bankdirektør Leif Flemming Larsen, der er fyldt 60, samt tidligere Danske Bank-direktør Per Skovhus og bankdirektør Niels Erik Jakobsen, der begge runder 60 inden for de kommende år.

Ikke oplagte arvtagere

En af Jyske Banks helt store udfordringer i forsøget på at foretage et gnidningsløst generationsskifte er, at Anders Dam har været den altdominerende figur i Silkeborg-banken, siden han overtog hjørnekontoret fra Kaj Steenkjær i 1997.

Det er således Anders Dam, der tegner banken udadtil, og både analytikere og investorer forklarer over for InsideBusiness, at Dam på både godt og ondt er bankens stærke mand.

Anders Dam er således blevet symbolet på banken, men hans dominerende position betyder samtidig, at der ikke har været mange i ledelseslaget under ham, der indtil nu har haft mulighed for at bevise deres kunnen.

Derfor beskriver flere kilder også, at Anders Dams mission i høj grad er at finde en eller flere potentielle kronprinser med henblik på at lade dem prøve kræfter med større opgaver for dermed at teste, hvorvidt de har evnerne til at gøre sig gældende i toppen af Jyske Bank.

En af de få oplagte kandidater er ifølge InsideBusiness’ oplysninger direktør i BRFKredit Lars Waalen Sandberg, der har en høj stjerne i Jyske Banks hovedsæde i Silkeborg. Han blev oprindelig en del af direktionen i kreditselskabet, godt to år før Jyske Bank overtog virksomheden, og flere kilder vurderer over for InsideBusiness, at den mangeårige BRF-mand er en af dem, som Anders Dam kunne finde på forfremme yderligere med henblik på at danne sig et overblik over Sandbergs evner i de øverste luftlag. Lars Waalen Sandberg er samtidig en af de få profiler i Jyske Bank-BRF-koncernen, som udtaler sig direkte til pressen.

Blandt de eksterne kandidater ser mange især Ringkjøbing Landbobanks John Fisker som et oplagt emne, såfremt Jyske Bank i sidste ende vælger at finde en ekstern kandidat. Andre peger på, at Fisker har sine rødder for dybt placeret i det vestjyske, til at det giver mening for ham at skifte til den langt mere komplekse Jyske Bank-koncern. Omvendt er Ringkjøbing Landbobanks investortække og indtjeningsevne uovertruffen, og netop udviklingen i Jyske Banks aktiekurs er Anders Dams akilleshæl.

Sagen kort

Anders Dam har været ordførende direktør i Jyske Bank siden 1997, men han er fyldt 60 og er derfor begyndt at kigge sig om efter potentielle efterfølgere internt i banken.

Jyske Bank har i øjeblikket ingen oplagt kronprins, og derfor er Anders Dam gået i gang med at finkæmme bankens talentmasse for at finde en eller flere kandidater, der på sigt kan blive en del af bankens ledelse og dermed bringes i spil som hans afløser.

Jyske Banks jagt på en kronprins styres primært af Anders Dam; Silkeborg-bankens bestyrelse er således ikke særlig involveret i processen.

Ud over interne kandidater ser mange Ringkjøbing Landbobanks direktør, John Fisker, som en mulig afløser for Anders Dam, såfremt banken vælger en ekstern kandidat.

Mange forventer, at Anders Dam vil blive en del af Jyske Banks bestyrelse, når han stopper som ordførende direktør i banken. Der tales her især om formandsposten, da den nuværende formand, Svend Buhrkall, netop er fyldt 68 år – og et skifte bør snart finde sted. En sådan løsning kan også løse udfordringen med, at det er uheldigt at skifte både formand og topchef på én gang, selv om det også er på kant med de gængse governanceregler.

Kræver nøje planlægning

Udfordringen med at foretage et generationsskifte i en virksomhed med en mangeårig og meget stærk topchef har gennem årene været en udfordring for en række danske virksomheder. Hos Novo Nordisk oplevede man blandt andet et tumultarisk vagtskifte, hvor bestyrelsen og formand Göran Ando udadtil forsøgte at fortælle omverdenen, at Lars Rebien Sørensen ville fortsætte mange år endnu, alt imens investorer og aktiemarked længe sad med en klar fornemmelse af, at Novo-direktøren levede på lånt tid.

Ikke meget bedre gik det, da Danske Banks mangeårige topchef Peter Straarup sagde op, da han konstaterede, at bestyrelsen søgte hans afløser. Så kom bestyrelsen pludselig under et langt større pres, og man valgte til sidst bestyrelsesformand Eivind Kolding som topchef. Han blev imidlertid fyret på gråt papir halvandet år efter. Ingen var her i tvivl om, at der var tale om en fejlansættelse.

Direktør og headhunter Christian Kurt Nielsen fra Mercuri Urval peger generelt på, at et generationsskifte i en virksomhed, der i mange år har haft en stærk mand i spidsen, kræver nøje planlægning.

”Det er altid en bestyrelses fornemmeste pligt at sikre, at man har den helt rigtige topledelse. Det gælder også, hvis den øverste direktør pludselig får en tagsten i hovedet. Derfor er man nødt til at have tænkt over en pipeline med kandidater,” siger han og peger samtidig på, at det langtfra er nemt for en ny topchef at overtage efter en succesdirektør, der har tegnet en virksomhed udadtil i mange år.

”En ny direktør er i sådan en situation nødt til at være blevet testet og målt også i forhold til eksterne kandidater. Igen er planlægning nøgleordet, og som bestyrelse er man nødt til at lave en velskrevet drejebog i total diskretion, så det ikke skaber for megen uro i virksomheden,” siger Christian Kurt Nielsen.

Et svært dilemma

Headhunter Steen Ernland, der er leder og medejer af Adaptum og tidligere stod i spidsen for Korn Ferry, har tidligere beskæftige sig indgående med succession i erhvervslivet, og han peger ligesom Christian Kurt Nielsen på, at en aktiv bestyrelse har et stort ansvar for at sikre, at et generationsskifte sker på den mest hensigtsmæssige måde.

”Man ser ofte, at såkaldt stærke ledere ikke bekymrer sig om – eller ønsker – at have en successionsplan for sig selv. Ofte kan sådanne karismatiske ledere, der har meget magt i selskabets bestyrelse foranledige, at bestyrelsen ikke har fokus på at have en CEO-successionsplan over hverken eksterne eller interne kandidater klar,” forklarer han.

Steen Ernland peger samtidig på, at en dominerende direktør, der kan styre både sin virksomhed og sin bestyrelse, potentielt kan ende med at koste både selskabet og aktionærerne dyrt.

”Generelt oplever man ofte, at en stærk karismatisk leder så at sige kan dominere sin bestyrelse. Vi har gennem tiden set mange eksempler på, at hvis en direktør fuldstændig styrer sin bestyrelse og ikke bliver udskiftet i tide, så kan det have store negative konsekvenser,” siger Steen Ernland.

Ringe afkast

Til trods for Anders Dams bomstærke position i Jyske Bank har banken de senere år langtfra været nogen guldrandet case for investorerne.

Siden købet af realkreditkæmpen BRF i 2014 har Jyske Bank-aktien kun givet et sølle afkast på omkring 4 procent, hvor flere af landets andre banker med Danske Bank og Sydbank i spidsen begge har leveret kursgevinster på over 60 procent. De to konkurrenter er samtidig begyndt at betale udbytte igen efter flere års pause, mens Jyske Bank først i 2015 begyndte at betale udbytte.

Banken og især Anders Dam har derfor ikke det bedste navn blandt de danske investorer, der ofte oplever Jyske Banks topledelse som utilgængelig, ligesom man anser banken for ikke at være drevet lige så skarpt som rivalerne.

”Hvis man ser på den underliggende profitabilitet, har Jyske Bank endnu ikke nået de niveauer, der kendetegnede banken inden købet af BRFKredit. Samtidig er risikoprofilen på udlånet dog blevet sænket markant, men markedet ser ud til at have lagt mest vægt på den moderate underliggende profitabilitet kombineret med den endnu manglende udbyttepolitik. Derfor har aktien ikke været blandt de bedst performende bankaktier herhjemme, og flere af konkurrenterne har på den front performet bedre,” forklarer bankanalytiker Mads Thinggaard fra Handelsbanken Capital Markets. Han peger endvidere på, at de netop indførte stiftelsesprovisioner på nye boligudlån kombineret med en mulig prisjustering på boliglånene i 2018 vil kunne løfte egenkapitalforrentningen op i nærheden af de 8-12 procent, som banken selv stiler efter. Samtidig peger han på, at Jyske Bank sandsynligvis vil formulere en udlodningspolitik, når Anders Dam og bestyrelsen får vished om, hvordan de endelige retningslinjer i Basel IV ser ud.

Omvendt er der næppe tvivl om, at der i finanssektoren hersker stor respekt om Anders Dams faglighed, dygtige timing på kommunikationsområdet og hans evner, da banken blev styret gennem finanskrisen stort set uden skrammer i modsætning til Danske Bank og talrige regionale banker, der gik nedenom og hjem. Bevares, Jyske Bank har haft masser af møgsager, men Anders Dam har altid været i stand til at børste dem af sig på yderst professionel vis.

Godt for kunden – dårligt for banken

Selv om der rundtomkring i den lukkede danske finanssektor i sin tid blev rynket på næsen ad, at Anders Dam valgte at betale milliarder for BRFKredit, der før kriseårene blandt andet havde udlånt store summer til ejendomsbranchen, så er det faktisk ikke manglende resultater fra realkreditselskabet, der har gjort Jyske Bank til en dårlig investering.

BRFKredit har levet op til de forventninger, som Anders Dam i sin tid præsenterede investorerne for, men der er dog andre områder i Jyske Bank, der de senere år ikke har præsteret. Det skyldes blandt andet, at Jyske Bank simpelthen ikke har formået at høste tilstrækkeligt med indtægter fra de kunder, man har fået ind blandt andet via BRF.

”Noget tyder på, at der er sket en kannibalisering i den forstand, at Jyske Bank har vundet egne kunder fra Totalkredit, men i den forbindelse har man ikke været god nok til at tjene penge på dem. Det er i princippet godt for kunderne, hvis Jyske Bank eksempelvis tilbyder en tidligere Totalkredit-kunde at lægge sine realkreditlån sammen med billånet og kassekredit, men det er ikke nødvendigvis særlig optimalt for indtægterne i Jyske Bank,” forklarer Mads Thinggaard.

Anders Dam skriver i en mail til InsideBusiness, at Jyske Bank er i såkaldt silent period forud for bankens regnskabaflæggelse i begyndelsen af maj måned. Derfor ønsker han ikke at kommentere eller besvare InsideBusiness’ spørgsmål.

 

LÆS MERE

Michael Rasmussen vil udvide Totalkredit-samarbejde. Store omvæltninger nødvendige

Gigantisk hemmeligt it-projekt skal redde Totalkredit-samarbejdet

Danske Bank gør klar til massiv disruption af investeringsområdet

Karen Frøsig: Disruptiontruslen er overdrevet. Her er Sydbanks strategi 

Milliardoprydning i landbruget i 2017. Risiko for nye bankkrak

Hvor er bunden under bankernes lån til landbruget?