;
handelsbankenprivatebanking

Inside story

Kan disse to banker gå på vandet?

To vidt forskellige banker på det danske marked skiller sig ud med høj udlånsvækst og god kundetilfredshed. Det handler om organisk vækst. Vi undersøger opskriften på succes i henholdsvis Handelsbanken og Middelfart Sparekasse.

Det er to yderst forskellige pengeinstitutter. Den ene er en nordisk storbank, og den anden er en sparekasse med hovedsæde i Middelfart. Men de to størrelser har mere til fælles, end man skulle tro. For de har begge fundet en opskrift, der synes at fungere i et vanskeligt bankmarked, hvor det er yderst vanskeligt at hente udlånsvækst.

I første halvår nåede Middelfart Sparekasse en organisk udlånsvækst på 9,4 pct., mens Handelsbanken i årets første tre kvartaler opnåede 9 pct. i udlånsvækst til private i Danmark. For begges vedkommende er det sket med organisk vækst med fokus på noget så gammeldags som lokal bankdrift med udgangspunkt i udnyttelse af eksisterende filialer og filialåbninger. Den sidste del i høj grad for Middelfart Sparekasses vedkommende.

For i en stor regnskabsanalyse baseret på tal fra BankResearch ligger Middelfart Sparekasse nummer tre på listen målt på udlånsvækst i første halvår efter opstartsbanken Coop Bank og Sparekassen Vendsyssel, der købte fire filialer af Den Jyske Sparekasse, og som derfor har hentet sin vækst på anden vis.

”Vi har ikke købt os til noget. Vi har de sidste seks til syv år været tidligt ude med at etablere nye afdelinger. Filialerne har udviklet sig godt. Nøgleordene er,  at vi ansætter lokale folk med et netværk,” forklarer direktør for Middelfart Sparekasse Martin Baltser.

Det betyder kort fortalt, at banken er meget specifik, når det gælder det lokale fokus. For åbner man en filial i Århus, skal den være bemandet af århusianere, mens en filial i Esbjerg skal have vestjyske medarbejdere. Det handler samtidig i høj grad om at sikre, at medarbejderne på stedet kan sige ja tak eller nej tak til et engagement, så man ikke skal omkring et centralt bankhovedsæde i en tidskrævende proces, hvilket på et tidspunkt var et problem for eksempelvis Danske Bank

”Vi har en meget decentral struktur, så ingen har mere end et led mellem sig selv og topledelsen. Det er utrolig vigtigt, at vi kan træffe hurtige beslutninger, så en kunde kan få købt den ønskede bolig, eller en erhvervskunde kan få det ønskede engagement,” forklarer Martin Baltser.

I 2013 åbnede Middelfart Sparekasse en filial i Århus. Derefter fulgte Esbjerg, Hørning og Svendborg. P.t. er der ikke planer om at åbne flere, for man er godt tilfreds med at være stærkt repræsenteret i trekantsområdet, Østjylland og Esbjerg.  Ifølge to undersøgelser – Finanssektorens KundeBenchmark og Analyse Danmarks Bankanalyse – ligger Middelfart Sparekasse tillige bedst målt på kundetilfredshed.

Vækst nærmer sig farligt niveau

Væksten i Middelfart Sparekasse er så kraftig, at banken risikerer at komme i Finanstilsynets søgelys. Tilsynet begynder nemlig at se kritisk på udlånsvæksten, hvis den kravler forbi 20 pct. om året. Men også det er der ifølge Martin Baltser styr på:

”Vi passer på med at tage de rigtige kunder ind. Og vi har da også landets laveste solvensbehov. Det er et udtryk for, at vi kører med en relativt lav risikoprofil på udlånsengagementerne. Næsten alle vores kunder ligger i den bedste risikoklassificering, selv om vi har fået mange (nye kunder, red.).”

Det er også en udfordring for Middelfart Sparekasse at leve op til de kommende NEP-kapitalkrav, som blev offentliggjort i sidste uge. Også det kommer til at kræve ganske mange penge at få på plads. Endnu har banken ikke klarhed over, hvor meget der skal til. Men forventningen er, at banken kan leve op til kravet gennem de kommende års indtjening. Omvendt kommer banken på den måde til at binde mere kapital, hvilket begrænser rummet til vækst.

Middelfart Sparekasse er en garantsparekasse, hvilket sætter visse begrænsninger på væksten i forhold til en børsnoteret bank. Strategien er derfor, at sparekassen kan vokse i takt med egenkapitalforrentningen, der lå på 11,9 pct. for første halvår (omregnet til helår) og 9,4 pct. året før.

Handelsbanken har succes med samme virkemidler

Hos Handelsbanken handler opskriften på succes også i høj grad om decentralisering af filialerne. I alt har Handelsbanken 800 filialer i Norden, men bare 57 filialer i Danmark. Kun to gange har man i Danmark valgt at vokse via opkøb, nemlig da Handelsbanken i 2001 købte Midtbank og i 2008 Lokalbanken i Nordsjælland.

”90 pct. af vores forretningsvolumen er bygget organisk. Det har vist sig at være bæredygtigt. Vi har en filialstrategi med en decentral model, hvor vi er tæt på kunderne. Det er den bedste forudsætning for at udvikle forretningen. Vi sørger for at være proaktive lokalt,” forklarer Lars Moesgaard, direktør for Handelsbanken i Danmark.

Handelsbankens decentrale strategi tog sin begyndelse helt tilbage i begyndelsen af 1970’erne, da det gik dårligt for Handelsbanken. Dengang var den store svenske bank centralistisk og hierarkisk opbygget, så beslutningskraft og kompetence lå langt fra kunderne. Resultatet var, at kunderne flygtede fra banken, de økonomiske resultater var dårlige, og de tilbageværende kunder var utilfredse.

Men så kom en ny direktør til i 1970, Jan Wallander, som omstrukturerede banken, decentraliserede organisationen og populært sagt vendte pyramiden på hovedet, hvorefter fokus blev flyttet fra produkterne til kunderne.

”Vi har både stærke digitale løsninger til kunderne, ligesom vi har en stærk lokal forankring med filialer. Kunderne forventer selvfølgelig, at der er styr på de digitale løsninger, og så er det med til at øge den lokale styrkeposition, hvis der også er en lokal filialstruktur, hvor den lokale ledelse bliver målt på sine resultater.”

Den dag i dag er det en central del af Handelsbankens filosofi at være lokalt forankret med fokus på kundetilfredshed. Det betyder, at filialdirektørerne bliver målt på kundernes tilfredshed og ikke på f.eks. udlånsvækst. I Danmark ser det ud til at virke, idet Handelsbanken målt på udlån netop har overhalet Sydbank som Danmarks fjerdestørste bank: Efter tredje kvartals regnskab har Handelsbanken nu 73 milliarder kroner i udlån, mens Sydbank har 66,8 milliarder kroner i udlån.

Der er betydelig forskel på de to spillere, for Sydbank oplever tilbagegang i udlån. De faldt således samlet set, inklusive fundede prioritetslån, med 2 milliarder kroner, svarende til et fald 2,5 pct. i årets første ni måneder, mens Handelsbankens udlån steg med 5 pct. i samme periode.

Handelsbankens boliglån banker derudad

En væsentlig del af forklaringen er, at Handelsbankens prioritetslån til kunderne er ret populære.

”Vores prioritetslån er et reelt alternativ til realkreditlån, man kan få fast rente i 10 år, og de har samme opsigelsesforhold som realkreditlån. Vi kan i modsætning til realkreditlånene ikke forhøje marginalen i de 10 år, som lånet løber i. Man har altså fuldstændig sikkerhed for den månedlige ydelse i perioden.”

En væsentlig grund til, at Handelsbankens lån er konkurrencedygtige, skal findes i, at banken har den bedste kreditvurdering i Norden. En knivspids bedre end Nordea, Swedbank, SEB, DNB  og langt bedre end Danske Bank ifølge ratingbureauet Moody’s. Det er afgørende, når Handelsbanken foretager store obligationssalg globalt.

”Handelsbanken har en stærk tradition for meget lave udlånstab på bare 0,05 pct. år over tid. Det er betydelig lavere end sammenlignelige institutter, der ligger på 0,19 pct. over tid. Det har investorerne taget til sig, og derfor handles vores obligationer da også til lidt bedre kurser.”

Konkurrenten Nordea er dog begyndt at holde lidt igen med udlånene ifølge Nordeas danske direktør, Frank Vang- Jensen. Det er dog ikke politikken hos Handelsbanken, forklarer Lars Moesgaard:

”Vi forsøger at have en konsistent kreditpolitik, uanset om det er høj- eller lavkonjunktur. Vores erfaring er, at det giver den mest stabile forretningsmodel over tid.”

Handelsbanken blev for nylig  topscorer i EPSI-analyse om kundetilfredshed.

Læs også Her er bankernes vindere og tabere

LÆS MERE

Danske Bank haler kraftigt ind på Nordea

Danske Bank i markant strategisk skifte

Sparinvest underbyder Danske Banks investeringsprodukt

Danske fonde får milliardsmæk

Mød spilleren, der elsker at drille Danske Banks June

Danske Bank gør klar til massiv disruption af investeringsområdet

Derfor er Danske Banks June dødsensfarlig for investeringsbranchen

Danske Bank vil erobre nyt terræn med Mobilepay

Nordea ruster sig til nordisk kamp mod June

bankanalysen2017