Succes på det danske bankmarked handler ikke kun om rå kapitalkraft. Der skal også en smule social kapital til. Det ser man på det årligt tilbagevendende årsmøde i brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter, hvor branchen mødes, taler fag og indgår nye alliancer og aftaler i kulissen.
Men det har i flere år været småt med deltagere fra Jyske Banks direktion ud over direktøren for Jyske Realkredit, Carsten Tirsbæk, mens Sydbank til sammenligning deltager talstærkt, ligesom branchens andre nøglepersoner som Nykredit/Totalkredits direktion og toppen i Sparinvest såvel som topprofilerne fra AP Pension og PFA og Alm. Brand, DLR Kredit, Privatsikring og mange flere også gør.
Populært sagt er alle, som er noget ved musikken og kan krybe og gå, til stede. Undtagen naturligvis repræsentanterne fra hovedfjenderne Nordea og Danske Bank. Men hvad med Jyske Bank? Igen i år var Carsten Tirsbæk den eneste deltager, mens Anders Dam og hans sandsynlige afløser, Lars Mørch, ikke deltog.
Som sådan er der ikke noget nyt i den situation, men det spørgsmål, som mange i branchen stiller sig selv, er, om det vil fortsætte sådan. Under Anders Dam var linjen ret meget orienteret om Jyske Bank selv, ligesom man f.eks. trak sig fra brancheforeningen Landsdækkende Banker og gik sine egne veje som ’havkatten i hyttefadet’.
Men siden er der sket ting og sager – og Jyske Bank har erkendt, at ren organisk vækst ikke længere er vejen frem. Det er simpelthen for risikofyldt at styre en kraftig organisk vækst, fordi der senere kan opstå kredittab. Samtidig er der også en klar erkendelse af, at Jyske Bank gerne vil være lidt større, for så passer hovedet i Silkeborg lidt bedre til bankens krop.
Det er i det lys, man skal se de seneste opkøb af både Handelsbanken og PFA Bank til en kvart milliard kroner i denne uge. Det handler om, at Jyske Bank er sulten efter opkøb, hvis man kan komme i nærheden af kvalitetsaktiver drevet af dygtige folk med lav risiko. Det er en klar ændring i forhold til tidligere, da man kun købte ’vaskede’ aktiver ud af Finansiel Stabilitet.
Nu tager Anders Dam og Lars Mørch gerne tegnebogen frem. Sidstnævnte stod i spidsen for både købet af Handelsbanken og PFA Bank og ventes at blive udnævnt som topchef efter Anders Dam, uden at dette dog er officielt bekræftet.
Set fra PFA’s side er salget af banken et af de første skridt for topchef Ole Krogh Petersens strategi om at forenkle og forbedre PFA. Salget blev besluttet for at undgå kompleksitet for pensionsgiganten, som ikke har et umiddelbart behov for at skulle overholde alle de forskellige regler, som man behøver for at drive en bank.
I stedet iværksatte man i al diskretion en salgsproces med hjælp fra Deloitte og Kromann Reumert, som havde flere inde og kigge på PFA Bank og man valgte Jyske Bank, da buddet levede op til følgende tre ønsker til salget: 1. Et godt hjem til kunderne, 2. Et godt hjem til medarbejderne og 3. en god pris.
At PFA i forvejen samarbejder med Jyske Bank via Letpension har nok heller ikke skadet.
Tankerne bag købet af PFA Bank
Tanken bag købet af PFA Bank fra Jyske Bank er især, at lige præcis den bank passer godt til Jyske Banks nye organisation med Handelsbanken på plads. PFA har nemlig især haft sit fokus rettet mod de ældre lønmodtagere i Nordsjælland, og her kan en del af organisationen fra Handelsbanken bruges sammen med de 47 medarbejdere i PFA Bank.
Det er også vigtigt, at Jyske Bank bliver større på investeringssiden, hvor egenkapitalforrentningen er højest, men hvor banken har den svageste markedsandel.
Til sammenligning er der lidt mindre egenkapitalforrentning på bankforretningen, hvor Jyske Bank har ca. 10 procent af markedet.
Lidt større markedsandel har Jyske Bank på realkredit på grund af opkøbet af BRFKredit, som sidder på 15-16 procent af erhvervsmarkedet og ca. 10 procent af privatmarkedet med Jyske Realkredit.
Men det er især på realkreditdelen, at Lars Mørch kan få brug for mere social kapital til at lokke andre banker til at udbyde Jyske Realkredits produkter, hvis det skal lykkes at få gjort op med Nykredits mere og mere monopollignende tilstand på realkreditmarkedet takket være blandt andet bindingerne i Totalkredit-aftalen.
Nykredit-topchef virker som en desperat monopolist
En opblødning af disse bindinger ligger fortsat på bordet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, uden at nogen i branchen for alvor ved, hvordan det kommer til at spille sig ud.
Torsdag kom dog den klareste indikation på, at det kan spille sig imod Nykredits interesser. For koncernchef Michael Rasmussen havde indrykket et læserbrev i Børsen, hvor han i høj grad advarede mod ændringer i i Totalkredit-aftalen. Overskriften var: ’Skal billige boliglån kun være for de rige i de store byer?’
Det er en ret usædvanlig kommunikationsmåde. For det første er det dårlig stil at forudse, hvad andre på markedspladsen har tænkt sig at gøre. For det kan man jo af gode grunde ikke vide. Danske Bank og Nordea ændrer vel næppe udlånspraksis, hvis Totalkredit-aftalen laves om. Og Jyske Bank vil direkte afvise, at man har planer om differentieret prissætning i by og land, hvad Michael Rasmussen synes at påstå. Det skete også i en intens ordduel på LinkedIn med Carsten Tirsbæk.
Man skal i den sammenhæng huske, at det altså allerede er markant billigere for de såkaldt rige boligejere at låne i realkreditten, da bidragssatserne over en bred kam bliver højere, desto højere belåningsgrad der er i boligen. Og det er i byerne, at boligformuerne er vokset voldsomt de seneste mange år. Så det er her, at friværdierne bugner i dag.
Det specielle ved Michael Rasmussens kronik er tillige, at han faktisk kommer til at tale til omverdenen som en mere eller mindre desperat monopolist – og ikke som en selvsikker, stærk markedsleder, som gerne imødeser en højere grad af konkurrence, fordi man har de bedste og billigste produkter, den bedste distribution og den stærkeste ejerstruktur.
Som kuriosum er det her værd at nævne, at det faktisk allerede i dag er imod forbrugernes interesser, at Nykredit er så dominerende, som man er. Koncernen må nemlig ikke længere sænke bidragssatserne for kunderne, fordi det vil være i strid med konkurrencereglerne qua Nykredits dominans på markedet. Det bider sig selv i halen, så alt andet lige er det faktisk i forbrugernes interesse at få bremset Nykredit, mens tid er.
Nykredit truer med at ændre realkreditmodel
Selv skriver Michael Rasmussen noget overraskende, at markedet risikerer et såkaldt digebrud:
“Hvis vi slår ind på en vej, hvor konkurrencen på markedet for realkreditlån søger mod de mest velhavende kunder – på bekostning af resten – risikerer vi at skubbe til en udvikling, som dårligt kan rulles tilbage. Og lad mig bare sige det klart: Også i Nykredit og Totalkredit må vi indrette os efter mulige nye markedsvilkår. Men det er ikke en udvikling, vi ønsker,” lyder det i kronikken i Børsen. Det er svært at tolke det som andet end en trussel.
Uanset hvad, er der dog gode chancer for, at Jyske Bank kan få en eller flere banker med til at sælge lån fra Jyske Realkredit, hvis man får en form for medvind hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
For der er rundtom i sektoren et ønske om at kunne udfordre Nykredits dominans som toneangivende leverandør til Lokale Pengeinstitutter og de mellemstore banker. Mest oplagt er det at få DAB over, som Jyske Bank i forvejen støtter i kampen mod Spar Nord, som længe har været i gang med en fjendtlig overtagelse af DAB.
Jyske Bank skal nok få partnerbanker med
Men et alternativt bud er også Sparekassen Sjælland-Fyn, som Jyske Bank ejer en aktiepost i, ligesom man har hjulpet topchef Lars Petersson med kapitalrejsning.
Desuden er Jyske Bank primært orienteret mod datacentralen Bankdata, som netop er vokset med købet af PFA Bank og Handelsbanken, hvoraf sidstnævnte betyder langt mest. Til sammenligning synes BEC mere udfordret, ikke mindst efter at Sparekassen Danmark med buddet på Totalbanken vil trække den over på datacentralen SDC.
I forvejen vurderes BEC af branchekendere som værende den mest udfordrede af de tre datacentraler med status på udvikling af vigtige projekter, og det er blevet bemærket i bankerne, at Nykredit, Arbejdernes Landsbank og Spar Nord sammen udvikler it i samarbejde med Trifork i udviklingsselskabet &Money uden om BEC, og de øvrige medlemmer. Med udtrædelsen af Totalbanken og måske lidt med PFA Bank stiger regningen for betalingen af udviklingsomkostninger igen.
Men skal det lykkes at få solgt Jyske Realkredits lån via andre kanaler end Jyske Bank, så er it-delen også rigtig vigtig. Derfor bliver det utvivlsomt lettest for Jyske Bank at få kammeraterne i Bankdata, f.eks. Sydbank, Ringkjøbing Landbobank, Kreditbanken og førnævnte Sparekassen Sjælland-Fyn med i en form for realkreditprojekt.
Uanset hvad, bliver det spændende at følge, om Jyske Bank under Lars Mørch får held til at opbygge mere social kapital i de øvrige banker, så der kan skabes grobund for nye samarbejder på især realkreditsiden, eller om Nykredits mere og mere desperate kommunikation presser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at bevare status quo.
Læs mere
Landbobank har millioner på spil i udskældt ejendomskoncern
Skandale ryster milliardærs ejendomskoncern
Milliardærfamilie vil sælge skandaleramt byggegrund. Jyske Bank har 400 millioner på højkant
Formuepleje ramt af modvind på prestigeprojekt
Ringkjøbing Landbobank i klemme i lukningstruet skandalefirma
Ringkjøbing Landbobank, dømt fallent og Vækstfonden spiller nøgleroller i skandaleramt leasing-firma
