;
JesperLangmack-billedbank1

Inside story

Kapitalfond jagter lånemarked, som bankerne udelukkes fra

Mens banker og pensionskasser har svært ved at være med på markedet for de mere risikable lån til kapitalfonde og virksomheder, vil kapitalfonden Polaris med nyt initiativ forsøge at udfylde det hul i markedet, som de store aktører har efterladt. Vi går tæt på den nye satsning.

Det er langtfra lige så let som tidligere for kapitalfonde og virksomheder at hente finansiering, når der eksempelvis skal bruges kapital til et offensivt opkøb.

Tidligere var ellers både banker og især pensionskasser meget opsat på at finansiere de mere risikable investeringer med eksempelvis juniorgæld, men begge aktører er nu stort set forsvundet fra den nedre del af markedet.

Især landets mindre og mellemstore kapitalfonde finansierer sig i stigende grad ved hjælp af udenlandske gældsfonde eller andre alternative låneformer, når der skal foretages opkøb, blandt andet fordi de store finanskoncerner i dag helt enkelt skal bruge alt for mange ressourcer, når der skal lånes 100 millioner kroner ud til et offensivt opkøb.

Det har efterladt et hul i markedet, hvor pensionskasser som PFA og Danica i højere grad jagter langt større tilsagn, da de som udgangspunkt skal have placeret meget store summer, hvis det skal kunne betale sig for dem at agere kreditorer for eksempelvis en kapitalfond.

Det hul vil kapitalfonden Polaris nu forsøge at fylde ud med en ny hybridfond, der får tidligere investeringsdirektør i PFA og Danica Jesper Langmack i spidsen.

Ambitionen i Polaris Flexible Capital er at sikre investorerne et fornuftigt afkast ved netop at finansiere nogle af de emner, som banker og pensionskasser ikke længere kan eller vil.

”Vi ser en stor åbning i markedet, da stigende compliancekrav og større placeringsbehov betyder, at hverken banker eller pensionskasser i samme omfang som tidligere kan tilbyde den form for finansiering, som mange virksomheder og kapitalfonde efterspørger eksempelvis i forbindelse med opkøb og generationsskifter. Vores fordel er, at vi er en hybrid mellem traditionel kapitalfond og en gældsfond, hvorfor vi kan gå ind i mange forskellige led i gældsstrukturen,” forklarer Jesper Langmack.

Jesper Langmack stod i sin tid i Danica blandt andet bag en række udlån til selskaber som Glycom, Netcompany og Orifarm. Fælles for dem alle var, at der var tale om noget mere usikker gæld end klassisk bankgæld, hvorfor pensionskassens afkast også var væsentlig højere.

Går efter investeringer på 50-200 millioner kroner

Og netop de tre konkrete udlån er et godt eksempel på nogle af de finansieringsformer, den nye fond skal tilbyde med henblik på at sikre investorerne et tocifret afkast.

”Vi går primært efter investeringer på 50-200 millioner kroner, og ambitionen er at levere et afkast til investorerne på 12-15 procent før omkostninger. Vi skal ses som et supplement til den finansiering, en bank kan tilbyde, og selv om juniorgæld er mere usikker, viser vores erfaring, at man selv i de mere vanskelige sager kan skabe et godt afkast,” siger Jesper Langmack, der ud over ovenstående også stod bag udlån til noget mere udfordrede selskaber som Tandlægen.dk og Gram Equipment.

Modsat en klassisk aktieinvestering er fordelen ved gælden dog, at man som långiver selv i den type sager ofte står med gode kort på hånden i forhold til at hente et hæderligt afkast, så længe selskaberne løbende kan servicere renter og afdrag.

I Tandlægen.dk’s tilfælde så Danicas investering længe noget usikker ud, men takket være en aktuel salgsproces tyder meget på, at pensionskassen ender med også at hente de renter og afdrag, som man har været nødt til at udskyde undervejs i forsøget på at hjælpe den ekspansive kæde gennem de værste udfordringer.

Ifølge Jesper Langmack har den nye fond fået en rigtig god modtagelse blandt de potentielle investorer, og man forventer, at den nye fond kan nå sit mål om at hente 1 milliard kroner inden nytår.

Et stort spørgsmål hos især mange af de kapitalfonde, der potentielt har interesse i at gøre brug af de nye lånemuligheder, er, hvor tæt fonden bliver på selve Polaris. Mange af især de danske og nordiske fonde agerer normalt i direkte konkurrence med den danske kapitalfond, hvorfor man ikke har den store lyst til, at lade en rival kigge én nærmere i kortene i forbindelse med et udlån.

Det tema har Polaris Flexible Capital ifølge Jesper Langmack dog taget hånd om allerede tidligt i processen.

”Det er utrolig vigtigt for os, at der er vandtætte skotter mellem os og Polaris Private Equity. Vi bor ganske vist i samme bygning, men har egen indgang, ligesom vi opererer helt selvstændigt. Det er helt essentielt, at vi har en høj integritet i markedet, og jeg er overbevist om, at vi godt kan håndtere de ting, der potentielt kan opstå,” siger han.

Søger lån af en vis størrelse

For landets pensionskasser er det især stigende krav og dermed et øget ressourceforbrug, der betyder, at det i dag ikke længere giver mening at udstede udlån, før de har en vis størrelse.

Det er dog ikke sådan, at kasserne på forhånd udelukker nogen, men ifølge chef for unoterede investeringer i PFA Peter Tind Larsen, er der store ressourcer forbundet med det at låne penge ud som pensionskasse.

”Det er korrekt, at PFA søger en vis størrelse, når vi yder et direkte unoteret lån. Det skyldes vores investeringsproces indeholdende omfattende due diligence og analyse, uanset om investeringen er stor eller lille. Der er ingen formel for, hvor meget vi ønsker at investere per gang – det afhænger af en række forhold,” skriver han i en mail til InsideBusiness.

Ulempen for en stor pensionskasse som PFA er imidlertid, at man med det enorme placeringsbehov i ryggen ofte må tage mere risiko i de enkelte udlån. Et eksempel på denne tendens er pensionskassens usikrede udlån til kriseramte Nordic Aviation Capital, hvor PFA har mere end 3 milliarder kroner i klemme.

 

Afviser ikke nogen på forhånd

Flere kilder i markedet peger samtidig over for InsideBusiness på, at især kapitalfondene ofte er nødt til at finde alternative finansieringsformer, blandt andet fordi bankerne i dag ikke altid kan tilbyde samme muligheder for gearing som tidligere.

Hos Danske Bank peger Bo Wetterstein, chef for large corporates & institutions i Danmark, ligeledes på, at stigende krav i forhold til både compliance og det regulatoriske gør det svært for banken at konkurrere på de mere risikobetonede lån.

”Med de krav, der stilles i dag – både i forhold til det regulatoriske og hele complianceområdet – er det som reguleret pengeinstitut blevet sværere at være prismæssigt konkurrencedygtig på de mere risikable finansieringsformer. Traditionelt har vi som bank været bedre til at stå for finansiering af den løbende drift og mellemlang finansiering, hvorimod f.eks. supplerende kapital eller mezzanin er noget, vi ofte vil overlade til andre markedsdeltagere,” siger han.

Men Bo Wetterstein afviser samtidig, at banken er blevet skræmt af at låne ud til kapitalfonde, selv om der de senere år har været en række uheldige sager, hvor især EQT’s investeringer i Top-Toy og Flying Tiger springer i øjnene.

”Naturligvis vil der være visse sektorer, man er mere komfortabel med end andre. Men vi udelukker ingen på forhånd, og det vil altid være en individuel vurdering, hvorvidt vi ønsker at deltage i en given transaktion. Når det er sagt, er priserne på virksomheder meget høje i dag, og derfor er vi som bank også nødt til at foretage en individuel vurdering og kigge på, om den businesscase, vi præsenteres for, er langtidsholdbar,” siger Bo Wetterstein.

Han understreger endvidere, at man hos Danske Bank naturligt nok holder et vågent øje med de priser, som kapitalfonde og andre opkøbere i øjeblikket betaler for virksomheder.

Tiderne er således gode, og mange selskaber i dag handles til samme høje multipler, som vi så umiddelbart før finanskrisen.

”Vi har som sektor en god hukommelse, og derfor husker vi også, hvad der skete sidste gang, priserne steg markant, og nogle endte med at betale overpris for varerne. Derfor holder vi et vågent øje med den udvikling, vi ser i øjeblikket. Det er essentielt for os, at vi føler os sikre på, at den samlede virksomhed har den finansielle styrke til at kunne servicere sin gæld også i fremtiden,” siger Bo Wetterstein.

 

Læs mere

Sådan er afkastet i de danske kapitalfonde

Axcel på kollisionskurs med storbank

Axcel arbejder på største exit siden Pandora. GN har meldt sig som mulig køber

Kapitalfond og pensionskasser planlægger hemmeligt storudsalg 

EQT og Lego-fond smider nøglerne til gigantinvestering. PFA risikerer milliardtab 

Trods lunkne afkast: Statens storinvestor tager kapitalfonde i forsvar