;
Med salget af Færch Plast og de kommende frasalg af Huscompagniet, NAC og Flying Tiger har EQT for alvor fået lukket på de mange kritiske røster, der mente, at fonden havde forkøbt sig. Nu skal tiden vise, om man gøre nummeret efter i EQT’s ottende fond, der ventes at hente svimlende 75 milliarder kroner.

Redaktørens analyse

Førende kapitalfond lukker munden på kritikerne

Med en stribe exits på vej ser Nordens største kapitalfond, EQT, ud til at lukke munden på de kritiske røster, der mente, at fondens danske opkøbsraseri de senere år ville give bagslag. Morten Johnsen ser nærmere på fondens resultater og den kommende kæmpefond på 75 mia. kr.

En kapitalfond skal måles på sine exits. Derfor drikker man kun champagne, når en virksomhed er blevet solgt med et succesfuldt afkast – ikke når man foretager investeringer.

Sådan har holdningen blandt flere skeptiske aktører, kolleger og konkurrenter været i forhold til den svenske storfond, der gennem de senere år har købt massivt op herhjemme.

I markedet har mange haft svært ved at forstå, hvordan EQT gang på gang kunne snuppe den ene virksomhed efter den anden for næsen af en stribe andre investeringslyste konkurrenter, og holdningen har derfor ofte været, at EQT simpelthen blot overbød de andre bejlere til selskaber som Færch Plast, Huscompagniet og Flying Tiger.

EQT selv og flere af fondens investorer har imidlertid ofte fremhævet, at man muligvis betaler høje priser, men at det primært skyldes, at man stoler på sin fasttømrede strategi om altid at købe kvalitetsvirksomheder. Man har heller ikke har noget imod at betale mere end andre bejlere, hvis man i EQT er overvist om, at man har fundet den helt rigtige vinkel til at opkøbe et selskab og efterfølgende skabe merværdi ved eksempelvis opkøb eller ekspansion på nye markeder.

Netop den strategi ser indtil videre ud til at have båret frugt. Allerede sidste år blev Færch Plast solgt for et rekordafkast efter få års ejerskab. Nu er Huscompaniet også godt på vej til at blive solgt med hjælp fra investeringsbanken Rothschild og Danske Banks corporate finance-afdeling.

Sagen kort

Med både salget af Færch Plast og de kommende frasalg af Huscompagniet, NAC og ikke mindst Flying Tiger har EQT for alvor fået lukket munden på de mange kritiske røster, der mente, at fonden havde forkøbt sig. Nu bliver det så op til den svenske kapitalfond at vise, at man kan gøre nummeret efter i EQT’s ottende fond, der forventes at få et overvældende tilsagn på omkring 75 milliarder kroner.

I horisonten lurer gevinst fra potentielle frasalg af både Nordic Aviation Capital (NAC), hvor fonden allerede har indledt et samarbejde med Goldman Sachs om et frasalg, samt Flying Tiger, som EQT efter en svær tid ser ud til at have fået op i gear igen.

Et umage par

Ved salget af Færch Plast fik EQT et helt forrygende afkast, hvor man fik mangedoblet sin investering i et marked, hvor tårnhøje afkast ikke længere er hverdag. Den svenske fond betalte oprindelig omkring 2 milliarder kroner for at overtage den hastigt ekspanderende plastvirksomhed fra familien Færch, men da man i foråret 2017 afhændede virksomheden til Nets- og KMD-ejeren Advent, var det til en pris på omkring 7 milliarder kroner.

Hvad EQT i sidste ende får for sine aktier i Huscompagniet, er stadig uvist, men såfremt det lykkes det umage par i form af Rothschild og Danske Bank at lokke tilpas mange globale fonde med i budprocessen og samtidig overbevise dem om husfirmaets muligheder på det tyske marked, er der god mulighed for, at den svenske fond kan få mere end dobbelt så meget for typehusfirmaet, end de knap 2 milliarder kroner, man betalte til norske FSN Capital for virksomheden i sommeren 2015.

Netop valget af Danske Bank og britiske Rothschild, der har Jesper H. Jensen som tovholder på de danske opgaver, kan umiddelbart virke en smule besynderligt. Jesper H. Jensen forlod nemlig for nogle år siden jobbet som chef for køb og salg af virksomheder i netop Danske Bank til fordel for den specialiserede investeringsbank. De varme følelser mellem de to rådgiverhuse er derfor til at overse, men for EQT-fondens nye spydspids herhjemme, Mads Ditlevsen, har det været helt centralt, at man fik både en lokal og en international investeringsbank koblet på opgaven.

Netop den strategi viste sig at være en succes i forbindelse med salget af Færch Plast, som FIH Partners og Credit Suisse stod for i fællesskab, så derfor er det ikke en tilfældighed, at Mads Ditlevsen nu vælger samme fremgangsmåde. Det var blandt andet det frasalg, der var med til at cementere Ditlevsens position som den naturlige arvtager for fondens mangeårige danske chef Morten Hummelmose, der nu skal håndtere svenskernes ekspansion i USA.

Massive problemer med legetøjskæde

Som InsideBusiness flere gange har sat fokus på, er det dog langtfra alle EQT’s investeringer herhjemme, der har været en udpræget succes. Især købet af legetøjsgiganten Top-Toy har virkelig gjort ondt på både fondens drømme om et godt afkast samt ikke mindst EQT’s image.

Selv om en kapitalfond sagtens kan have 1-2 sløje investeringer per etableret fond, så er Top-Toy en virksomhed, der i langt højere grad er i offentlighedens søgelys end eksempelvis Færch Plast eller NAC. En økonomisk krise i selskabet bag hele Danmarks legetøjskæde Fætter BR trækker ikke kun overskrifter i erhvervspressen. Og selv om investeringen kun i beskeden grad truer med at udhule EQT’s afkast, er underskuddet på imagekontoen langt mere alvorligt.

Investeringen i netop familiens Gjørups legetøjskoncern var da også en, der oprindelig skabte en vis undren både i branchen og blandt EQT’s egne investorer. Fondens egen motivation bag opkøbet var primært at tage landets førende forhandler af legetøj og udnytte kædens dominans til at udvikle en blomstrende butik på nettet, der kunne supplere de fysiske butikker. Det viste sig imidlertid at være en tanke, der virkede bedre på tegnebrættet.

Ud over at Top-Toy slet ikke var gearet til at udrulle en ambitiøs digital strategi, er kæden samtidig blevet angrebet hårdt fra alle sider af de store spillere i detailhandlen, der konstant dumper priserne på populært legetøj som Lego og dermed eroderer indtjeningen hos både Fætter BR og koncernens anden kæde, Toys”R”Us.

Tiger-kæden ligner også en snarlig exit

Også investeringen i iværksætteren Lennart Lajboschitz livsværk, Flying Tiger, har vist sig som en udfordring for EQT.

Trods massiv vækst de senere år oplevede man i løbet af 2016 en bekymrende opbremsning i salget på de mere modne markeder som eksempelvis det danske og svenske. I et opsigtsvækkende træk headhuntede den svenske kapitalfond og Tiger-formand Michael Hauge Sørensen den daværende Berlingske-topchef Mette Maix til koncernen sidste forår i håb om igen at få detailkæden tilbage på vækstsporet.

Med Maix ved roret har Flying Tiger foretaget en omfattende udrensning blandt koncernens øverste ledelse og samtidig satset målrettet på at fokusere kædens sortiment og produktlanceringer.

Hos EQT har holdningen hele tiden været, at man er langt mere bekymret for Top-Toy end for Flying Tiger. For trods et alvorligt bump på vejen mod en fremtidig exit, der sandsynligvis bliver en børsnotering, leverede sidstnævnte i kriseåret 2016 et EBITDA på omkring 400 millioner krone – da man i 2012 købte sig ind i virksomheden, var det tal godt 160 millioner kroner.

Så når kæden og EQT nu så småt er ved at bede de førende rådgivere herhjemme og i udlandet give deres bud på, hvordan et salg af kæden skal gribes an, er det, fordi man også her øjner et yderst solidt afkast.

 

LÆS MERE

EQT skaber ny gigantisk fond

Her er Danmarks bedste kapitalfond

Kapitalfond i bitter strid med velhavende familie

Kapitalfond og familie i bitter strid om konkursramt virksomhed

Private pengetanke satser formuen på alternativer

L’Easy-ejer åbner for helt eller delvist salg af livsværket