;
Recover 2020 web

Inside story

Kapitalfond på hidsig pengejagt: Vil hente 100 milliarder på få måneder 

Blot 2 år efter at den nordiske storfond EQT stablede sin seneste fond på benene, vil kapitalfonden nu forsøge at hente over 100 milliarder kroner inden for måneder. 

Det er under to år siden, at den nordiske sværvægter EQT lukkede sin ottende fond med et rekordstort tilsagn, der satte en fed streg under, at den svenske kapitalfond er i en liga for sig. Fonden kan målt på størrelse i dag ikke længere sammenlignes med de nordiske konkurrenter, som man tidligere sloges indædt med. 

I dag er det de helt tunge drenge på den globale scene som CVC, Bain og KKR, den svenske fond bliver sammenlignet med, når investorerne skal stille sig i kø for at få en lille bid af de enorme fonde. 

EQT har netop åbnet sit datarum for interesserede investorer, hvor de, der senest bidrog med tilsagn for to år siden, får førsteret til at beslutte, om de igen bakker op eller ej. 

Ifølge fortroligt investormateriale forventer EQT, at man allerede den 13. maj i år vil lave sin første ’closing’. Men hvor det for de fleste andre fonde typisk vil være en indledende milepæl, beskriver flere investorer, at deres klare forventning efter de indledende samtaler med EQT er, at man allerede i maj kan være meget langt i bestræbelserne på at lukke sin niende fond. 

Ifølge officielle oplysninger fra EQT forventer man, at den kommende fond vil få et samlet tilsagn på minimum 110 milliarder kroner, men der kan meget vel blive tale om mere, hvis interessen fra investorerne er tilpas stor. 

En ting, som de fleste investorer holder skarpt øje med, er, at EQT alene i sin seneste fond har genereret co-investeringer for over 20 milliarder kroner. 

I det nuværende marked er det noget, der står højt på investorernes dagsorden, da langt de fleste søger at holde deres omkostningerne til den forholdsvis dyre aktivklasse nede ved blandt andet at investere side om side med fondene i udvalgte investeringer for dermed at høste et afkast uden at blive pålagt de normale omkostninger. 

Ifølge fortrolige data fra EQT forventer fonden at opkræve 1,5 procent i såkaldt management fee de første 5 år af den nye fonds levetid, hvorefter man vil sænke satsen til 0,75 procent af, hvad man har investeret i de enkelte virksomheder i porteføljen. 

Ekspansion med risiko 

Umiddelbart kan det virke overraskende, at EQT så kort tid efter at have rejst over 75 milliarder kroner igen skal på pengejagt.  

Ikke desto mindre har fonden ganske hurtigt fået investeret en tilpas stor del af kapitalen i sin seneste fond, blandt andet fordi man har kastet sig over en række nye markeder. Dog har man endnu ikke frasolgt en eneste virksomhed i sin seneste fond. 

Hvor EQT tidligere var kendt som en primært nordisk fond, har man i Europa åbnet kontorer i Madrid og Milano, ligesom et nyt kontor i Frankrig er på tegnebrættet. 

Samtidig har man under ledelse af den tidligere chef for EQT i Danmark Morten Hummelmose satset markant på at købe op i USA, ligesom man nu er på vej ind i Australien.  

At EQT nu udvider både sin fondsstørrelse markant og samtidig bevæger sig ind i nye lande, er noget, investorerne naturligt nok har fokus på. Typisk vil både det at øge sin størrelse samt at købe op i mere uprøvede markeder være noget, der er forbundet med en vis risiko. 

”Fra EQT’s side lyder meldingen, at man ganske vist udvider til nye geografier løbende, men at man fastholder fokus på de samme brancher. Det er i sig selv fornuftigt, men det er naturligvis noget, vi er nødt til at spørge nærmere ind til. EQT har dog altid primært opkøbt virksomheder med et globalt fokus, så på den måde er udviklingen ikke overraskende,” forklarer en investor, der p.t. er ved at gennemgå EQT’s resultater de senere år for at afgøre, om man igen vil bakke op eller ej. 

Her handler det om nøje at gennemgå de enkelte investeringer for at sikre sig, at afkastet ikke blot er reddet hjem ved nogle få gode investeringer, men at der over en bred kam har været tale om gode stabile afkast. 

”Historisk set har EQT flere gange vist, at de meget hurtigt kan investere i en fond. Det hænger blandt andet sammen med, at de ikke er bange for at betale relativt høje priser for virksomheder, hvis de mener at have en særlig vinkel på investeringen, så de føler sig komfortable med at skabe et godt afkast,” siger investoren. 

Hæderligt afkast 

Det er ingen hemmelighed, at EQT trods sin markante ekspansion og betydelige succes de senere år har haft store kvaler i Danmark. Konkursen i Top-Toy var bemærkelsesværdig, da EQT ellers historisk set har gjort sig bemærket som en kapitalfond, der sjældent direkte taber investeringer på gulvet og må afskrive hele investeringen. 

Det skete imidlertid her, ligesom man i andre danske investeringer, eksempelvis Flying Tiger, har haft store udfordringer. Samtidig har det knebet noget med at få solgt både detailkæden samt andre investeringer som Huscompagniet og Nordic Aviation Capital. 

Ikke desto mindre peger flere af kapitalfondens investorer på, at de danske udfordringer skal ses, i forhold til at flere investeringer, herunder kuldsejlede Top-Toy og den problematiske Flying Tiger, er relativt små opkøb i forhold til EQT’s samlede omfang. 

Samtidig har man trods flere investeringer herhjemme i højere grad satset på mere resistente forretninger, der vurderes at kunne klare sig godt, selv om de økonomiske vinde skulle vende. 

Det gælder blandt andet købet af Banking Circle (tidligere Saxo Payments) fra Saxo Bank, overtagelsen af Ellab fra IK Investment Partners samt det seneste opkøb af Recover Nordic, der trods sit norske ophav er bygget på en dansk virksomhed, det tidligere ISS Skadeservice. 

Flere investorer noterer sig da også, at EQT ser ud til at have skærpet sit fokus gennem årene, ligesom man historisk set har været i stand til at skabe gode stabile afkast uden store udsving. 

”Set over en længere periode har EQT skabt kontinuerligt gode afkast, uden at man dog har været helt oppe blandt de bedste globalt. Omvendt har man modsat mange andre fonde ikke udsving, hvor en eller flere fonde pludselig klarer sig markant dårligere end markedet, og det viser en stabilitet, vi som investorer godt kan lide,” lyder det fra en anden investor, der ligeledes er ved at vurdere kapitalfonden. 

Skærer til trods vækst 

Trods EQT’s hidsige vokseværk har fonden efter sin store børsnotering sidste år også haft et betydeligt fokus på at skære sin forretning til. Hvor fonden tidligere spredte sine forretninger ud over en række områder og også har haft afstikkere i forskellige retninger, satser man nu primært på tre forretningsområder, nemlig private capitalreal assets og credit. Sidstnævnte er nu tilmed genstand for en såkaldt strategisk gennemgang med assistance fra JP Morgan, hvilket reelt er lig med, at EQT forsøger at finde en køber til sin kreditforretning. 

Alene i den division forvalter EQT kapital for næsten 30 milliarder kroner, men ifølge fonden selv har man fortsat ikke opnået et hensigtsmæssigt forretningsomfang, ligesom man erkender, at synergierne med den øvrige butik er begrænsede. 

EQT har ikke ønsket at udtale sig om kapitalfondens igangværende kapitaljagt, da det ifølge dem ikke er tilladt at kommentere offentligt, mens man rejser penge. 

 

LÆS OGSÅ

Her er landets førende M&A-hus 

Sværvægtere kredser om kapitalfonds guldæg

Axcel og Polaris i kapløb om milliarder 

Kapitalfond jagter livgivende frasalg

Axcel sætter punktum for omfattende stoleleg 

Her er landets førende M&A-advokater