;
FSN Capital, der blandt andet ejer Lagkagehuset, er en af de fonde, der netop nu jagter kapital. Foto:Presse

Inside story

Kapitalfonde jagter guld i krisen 

En stribe kapitalfonde er i fuld gang med at fylde krigskassen op med milliarder til friske opkøb i troen på, at der kan gøres en god handel. Investorerne er dog mere forsigtige, da de frygter yderligere tab i fondenes virksomheder, ligesom fondenes opkøb under seneste krise langtfra alle var lige succesfulde. 

En række af de største nordiske og udenlandske fonde er i fuld gang med at stemme dørklokker virtuelt i disse dage. 

Globale kapitalfonde som EQT og CVC er således i fuld gang med at stable nye milliardfonde på banen og lader sig ikke bremse af coronakrisen, ligesom også danske fonde som Axcel og Polaris forsætter deres pengejagt ufortrødent. 

Selv om den dramatiske krise lige nu gør det stort set umuligt at se blot få måneder frem, lyder et af fondenes vigtigste salgsargumenter over for investorerne, at man ved at købe op i den kommende tid står med unikke muligheder for at købe solide virksomheder til gode priser. 

I forhold til den finansielle krise i 2008 er selv sunde selskaber i dag hårdt ramt af den bratte nedlukning ikke kun herhjemme, men over alt i verden. Derfor vil selv veldrevne og ikkecykliske virksomheder risikere at blive ramt af voldsomme dyk i omsætning og indtjening, hvilket naturligt nok vil smitte af på deres salgspris. 

Samtidig kan ligeledes bundsolide selskaber pludselig uventet blive tvunget til at hente ekstern kapital. Her står kapitalfondene på spring for at udnytte, at de ofte har rede penge i kassen og ikke skal spørge nogen om lov, før de kaster sig ud i et opkøb. 

Det er uden tvivl argumenter, de fleste investorer sagtens kan se logikken i. Især i betragtning af at mange både hjemlige og udenlandske pensionskasser og private pengetanke de senere år har set til med bekymring, alt imens mange kapitalfonde har investeret voldsomt i en tid, hvor multiplerne blot er steget og steget. 

Ikke desto mindre viser erfaringerne fra finanskrisen imidlertid, at det langtfra var alle kapitalfondene, der dengang formåede at udnytte de muligheder, der opstod. 

Af de 11 største nordiske fonde, der blev etableret i årene 2008-10, er det således blot indtil videre to, der har formået at leve op til målsætningen, at investorerne skal have fordoblet deres oprindelige tilsagn. 

Flere andre store kapitalfonde, eksempelvis Nordic Capital, Altor og Triton, har således alle haft store vanskeligheder med at levere godkendte afkast fra de fonde, der blev rejst i kriseårene, efter at Lehmann Brothers smeltede sammen og sendte chokbølger gennem finansmarkederne verden over. 

“Det vil altid være farligt for en kapitalfond at investere ud fra en tanke om, at man køber noget på bunden. Risikoen for, at man blot griber en faldende kniv, er bestemt til stede. Derfor er man som investor nødt til at udfordre fondene, især dem, der ikke lever af turnarounds, men af at købe vækstvirksomheder. For i øjeblikket kan det være stort set umuligt at finde selskaber, der med rette kan sige sig fri af den igangværende krise,” påpeger en investor over for InsideBusiness.

Krisefondenes afkast

Herunder ses afkastmultiplen hos de største nordiske kapitalfonde, der blev rejst i perioden 2008-10.

Procuritas Capital Investors IV: 2,0
Polaris III (2009): 2,0
Axcel IV (2010): 1,8
Altor Fund III (2008): 1,8
FSN Capital III (2008): 1,6
PAI Europe V (2008): 1,6
Nordic Capital VII (2008): 1,4
Triton Fund III (2009): 1,4
Segulah IV (2008): 1,3
BWB Partners II (2008): 1,1
Herkules Private Equity III (2008): –

Kilde: Preqin & Research

Gennemførte større omstrukturering 

Især svenske Nordic Capital har fået ganske alvorlige problemer med sin syvende fond, der blev rejst i foråret 2008. Her var ideen at bygge videre på den foregående fonds gode resultater. Kapitalfonden valgte da også at øge størrelsen på sin syvende fond eksplosivt, så man mere end fordoblede det samlede tilsagn fra investorerne. 

Fonden rummede blandt andet flere danske investeringer, herunder Bladt Industries, der fortsat ikke er solgt, samt Sportmaster, som man solgte kort før årsskiftet i en handel, hvor Nordea måtte tage en betydelig nedskrivning. 

Set i lyset af fondens fremskredne alder og de mange usolgte selskaber valgte Nordic Capital i 2018 at foretage en omstrukturering af sin syvende fond. Her fik investorerne valget mellem at forsætte som investorer eller at sælge deres aktier til en konsortium bestående af Coller Capital og Goldman Sachs. På den måde fik Nordic Capital sikret sig yderligere tid til at udvikle sine virksomheder, hvoraf mange undervejs i ejerperioden var løbet ind i talrige udfordringer. 

Også danske BWB Partners foretog i 2015 en lignende øvelse, hvor fondens eksisterende ejerkreds fik tilbud om enten at fortsætte eller at blive købt ud til en fastsat kurs. I kapitalfondens anden fond, der blev rejst i 2008, havde man trods det potentielt gavnlige starttidspunkt heller ikke i tilstrækkelig grad fået skabt et acceptabelt afkast til investorerne, hvorfor man derfor ikke så anden mulighed end at købe sig mere tid i form af en omstrukturering. 

Investorer opmærksomme på risiko 

Mens de fleste kapitalfonde har valgt at fortsætte deres igangværende pengejagt, alt imens coronakrisen sætter enkelte brancher helt ud af spillet, er flere investorer i stigende grad blevet mere tilbageholdende. Det skyldes især, at de frygter, at der kan komme så store problemer rundtomkring i kapitalfondenes porteføljer, at der i værste fald skal indskydes yderligere kapital.  

Det gælder ikke blot i selve fondene, men også i de direkte investeringer, som mange pensionskasser såsom ATP, PFA, PKA og en stribe andre gennem de senere år har foretaget i et forsøg på at øge deres eksponering og samtidig begrænse deres udgifter. 

Så sent som i denne uge modtog den ellers succesfulde barkoncern Rekom, der er ejet af kapitalfonden Catacap, et indskud på 140 millioner kroner fra Catacap og de øvrige ejere for at forhindre en likviditetskrise i en tid, hvor stort set samtlige af koncernens barer er lukket ned.  

Også i juicekometen Joe & The Juice sidder de to ejerfonde General Atlantic og Valedo sammen med de øvrige aktionærer, herunder medstifter Kaspar Basse, i anspændte diskussioner om, hvem der skal hoste op med de 200 millioner kronersom kæden akut har brug for. 

Lignende eksempler vil der ifølge investorerne uden tvivl komme flere af i den kommende tid, hvorfor man derfor er forsigtig med blot at investere blindt i nye fonde for dermed pludselig at sidde i en kattepine, hvis en eller flere af de gamle investeringer pludselig har akut brug for yderligere kapital. 

Samtidig har mange investorer som følge af krisen og de stærkt faldende aktiekurser blikket stift rettet mod fordelingen af aktiver i porteføljen. Langt de fleste har nemlig faste grænser for, hvor stor eksponering man ønsker i de forskellige sektorer såsom ejendomme, børsnoterede aktier og unoterede aktier, herunder kapitalfonde.  

Med et aktiemarked i flammer kan fondenes vægt i de enkelte porteføljer simpelthen ende med pludselig at blive for stor, hvorfor de enkelte pensionskasser og pengetanke ikke længere har samme muligheder for at give nye tilsagn eller co-investere.  

 

LÆS OGSÅ

Stopper kapitalfondenes jagt på farverige koncepter?

Her er kapitalfondenes ofre for corona-krisen

Axcel og Norden i brat nedtur

Fremtrædende profil stopper som partner i kapitalfond 

Tab i kriseramt Altor-selskab runder halv milliard

Virus og vind gør ondt på Axcels prestigeindkøb 

Derfor gik Axcels milliardhandel i vasken

Storbank siger farvel til chef for prestigeenhed