Louis Poulsen web

Inside story

Her er kapitalfondenes guldæg – og de sorte får (Del 3: Axcel og Polaris) 

Landets største kapitalfond, Axcel, har købt voldsomt op på det seneste, men fonden tynges stadig af en række ældre selskaber, hvor driften halter. Hos Polaris har man samme problem, men her kan investorerne dog glæde sig over, at fonden er på vej med en exit, der tegner til at give et yderst solidt afkast. 

Landets største kapitalfond, Axcel, blev i en periode beskyldt for, at man ikke brugte nok penge. Der blev investeret for lidt. De beskyldninger må siges at være blevet gjort til skamme, for i løbet af det seneste års tid har fonden overtaget en lang række større danske virksomheder, senest kølefirmaet Nissens i samarbejde med PKA og Danica.

Mens Axcel har haft tegnebogen fremme i flere tilfælde, kniber det med de frasalg, der er så vigtige for en kapitalfond, og som investorerne har som det ultimative succeskriterium.

Det er efterhånden et godt stykke tid siden, at Axcel solgte en virksomhed, og fondens mange investorer kigger derfor naturligt nok efter hvilke selskaber, fondens nye managing partner, Christian Schmidt Jacobsen, kan skille sig af med og dermed vise, at man ikke kun kan bruge penge, men også tjene dem.

Et kig på Axcels portefølje giver ikke umiddelbart store forhåbninger om en snarlig exit. En række investeringer er naturligt nok stadig så unge, at det slet ikke giver mening at sælge fra, medmindre der kommer en opkøber på banen med et tilbud, man ikke kan afslå.

Mulighederne for at lave en exit er ellers generelt de bedste siden de vilde dage i 2006 og 2007, men for Axcel er problemet, at man ikke i skrivende stund sidder med et salgsklart selskab på hånden.

Et salgsklart kort

Det, der kommer tættest på, hvis man lytter til fondens investorer samt de mange investeringsbanker, der løbende følger med i Axcel-virksomhedernes resultater, er it-virksomheden EG, som man købte af Nordic Capital tilbage i 2013.

Netop den svenske fond havde oprindelig købt selskabet af børsen med henblik på en konsolidering i en fragmenteret branche med udsigt til masser af store udbud, hvor størrelse ville være en åbenlys fordel. Først slog en overtagelse af det børsnoterede Columbus IT imidlertid fejl, blandt andet på grund af massiv modstand fra selskabets storaktionær, milliardæren Ib Kunøe. Siden glippede også overtagelsen af KMD, der i stedet blev solgt til amerikanske Advent. Nordic Capitals grundtanke for EG var derfor ikke længere realistisk, og set i det lys var salget til Axcel oplagt.

Investeringen i EG har dog ikke været uden bump på vejen for Axcel, der i efteråret sagde farvel til koncernens topchef Leif Vestergaard efter 11 år i spidsen for selskabet. Forklaringen på den bratte exit var noget mudret, og hverken formand Klaus Holse eller hovedpersonen selv havde megen lyst til at uddybe bruddet. I dag siger Leif Vestergaard til InsideBusiness, at han fortsat står på god fod med selskabet og også stadig er aktionær i virksomheden.

For hans afløser, Mikkel Bardram, der blandt andet har en fortid i Satair, er fokus nu på at bruge virksomhedens mange opkøb de senere år som en platform til at hæve indtjeningen i it-firmaet.

”Vi har investeret meget i de sidste par år, og opgaven er nu blandt andet at øge vores omsætning baseret på de opkøb, vi har lavet, og baseret på alle de serviceydelser, vi har. Det vil vi blandt andet gøre ved at fokusere mere på specifikke brancher, hvor vi kan bruge vores brancheviden til at forbedre vores kunders forretning og få implementeret løsninger, der virker,” siger direktøren.

Oplagt børsnotering

Flere kilder tæt på selskabet peger over for InsideBusiness på, at en børsnotering af EG er den mest oplagte exit for Axcel, og det forventes, at fonden vil jagte den mulighed inden for de næste 12-18 måneder.

Netop de tanker ønsker EG-chefen ikke at udtale sig om, men han peger på, at selskabet de senere år har arbejdet målrettet på at hente en større del af omsætningen fra softwareydelser.

“Vi oplever, at vi henter en stigende grad af vores omsætning fra vores softwareforretning, hvor vi takket være en række tilkøb har fået en rigtig bred palet af produkter. Det betyder, at vi i dag ikke blot kan byde ind på store opgaver inden for eksempelvis det offentlige, men også har løsninger til små erhvervsdrivende som håndværkere eller praktiserende læger,” siger Mikkel Bardram og understreger, at man hos EG bestræber sig meget på at vælge de projekter, som vi ved, vi kan levere, og undgå de projekter, der kan være risikable.

”Vores størrelse betyder, at vi nu i højere grad kan vælge at byde ind på de projekter, vi mener er de rigtige projekter for os, og hvor vi ved, at vi kan lave en god løsning for kunden. Men det er klart, at konkurrencen på området er hård,” siger EG-direktøren.

Noget tyder da også på, at EG er på rette spor, for virksomhedens regnskab for første kvartal viser et EBITDA på 60 millioner kroner mod 40 millioner kroner sidste år. Såfremt udviklingen fortsætter, vurderer flere kilder i markedet over for InsideBusiness, at et solidt 2016-regnskab vil være det, Axcel kan basere en eventuel børsnotering på.

Ballade i mineselskab

Mens EG er på rette spor, plages Axcel af trekløveret Ball Group, Mita-Teknik og Driconeq, der alle tre har haft store problemer med at leve op til de forventninger, Axcels og fondens investorer havde til dem, da de købte dem.

Trods et opsving i vindindustrien, der primært er drevet af efterspørgslen på havvindmøller, kæmper Mita-Teknik fortsat med at øge sin indtjening, blandt andet fordi man er løbet ind i udfordringer på det vigtige kinesiske marked.

Værre er det dog gået for svenske Driconeq, som Axcel opkøbte i 2007. Først blev virksomheden, der laver borerør til mineindustrien, ramt af finanskrisen, og siden fulgte så den omfattende krise i branchen, hvor en lang række store aktører droslede ned for deres aktiviteter.

Umiddelbart før nedturen havde Axcel og Driconeq opkøbt australske Drillstar, nærmest sideløbende med at giganten FLSmidth kæmpede for at sikre sig kontrollen med Ludowici. Begge opkøb blev derfor hårdt ramt af krisen og de manglende ordrer, og for Driconeqs vedkommende blev krisen ydermere forværret af, at Axcel pludselig befandt sig i åben krig med den tidligere ledelse og ejere af det svenske selskab.

Sammen med virksomheden Provocare, der slår sig op på at kæmpe for minoritetsaktionærer, kastede Driconeq-folkene sig ud i en bitter voldgiftsag med Axcel, der endte med, at den danske kapitalfond trak sig sejrrigt ud af slaget.

Slagkraftigt til servicevirksomhed

Helt så drabeligt er det ikke gået for sig hos rivalen Polaris, men også her har man haft sit at slås med i flere af de investeringer, der blev lavet i årene omkring 2008.

Især de to detailvirksomheder PWT og Babysam har længe kæmpet med efterdønningerne fra en krise, hvor danskerne bruger færre penge og køber billigere ting, når de endelig hiver tegnebogen frem. Begge selskaber ser dog nu ud til at være tilbage på sporet, og det samme er tilfældet hos servicevirksomheden Alliance+.

Selskabet der beskræftiger knap 2000 ansatte og sidste år omsatte for 1,4 mia. kr. har gennem de senere år foretaget adskillige opkøb, men det har i den grad kneben med at få dem integreret ordentligt i koncernen.

Som en konsekvens af det valgte Polaris sidste år at sige farvel til en række ledende personer i Alliance+, som man ejer i samarbejde med Lego-grenen Kirk Kapital.

Ind er i stedet kommet tidligere DSB og Falck-direktør Jesper Lok samt finansdirektør Martin Amtoft-Christensen. Deres opgave bliver nu at øge indtjeningen i en industri, der traditionelt har været kendetegnet ved en høj omsætning og spinkle marginer.

“Vores resultat I 2016 var præget af omkostninger til en ny organisation og en ny ledelsesstruktur. Vi har gennem årene foretaget en række opkøb, og dem skal vi nu fokusere på at få integreret ordentligt og skabt en fælles platform på tværs af de tre lande, hvor vi opererer. Vi arbejder nu ud fra en mere stringent forretningsudvikling, hvor vi i langt højere grad udnytter, at visse ting kan deles på tværs af landegrænserne,” siger Martin Amtoft-Christensen.

”Vi er ikke blevet bange for vækst, men vi har med en omsætning på 1,4 mia. kr. nu ramt en volumen, hvor det gælder om at få skabt en bedre indtjening ud af den base, vi har skabt. Det vil vi gøre ud fra en tanke om at indarbejde best pratice på tværs af vores markeder og skabe standardiseret løsninger,” forklarer finansdirektøren.

Lampefirma stormer mod exit

Mens Polaris fortsat har et par enkelte sten i skoen kan fonden og ledende partner Jan Kühl til gengæld glæde sig over, at man gennem de senere år har foretaget en række opkøb, der tegner særdeles lovende.

Det gælder blandt andet det tidligere så kriseramte færgerederi Mols-Linien, der blev overtaget efter åbent slagsmål med en række genstridige småaktionærer, men især det danske lampefirma ser ud til at blive en rigtig solid investering for Polaris.

Fonden overtog det forsømte selskab fra italienske Targetti i februar 2014, og siden har Louis Poulsen haft massiv medvind blandt andet takket være målrettet fokus på markedsføring og nye produktlanceringer.

Siden opkøbet er indtjeningen under Polaris næsten fordoblet, og med den udvikling i ryggen er fonden nu i gået i dialog med en række investeringsbanker med henblik på at finde en rådgiver, der kan følge investeringen det næste halve år og samtidig klargøre en exit.

Det forventes, at aktører som FIH, Danske Bank, Rothschild og Carnegie vil være blandt dem, der kommer i betragtning til opgaven, som mange investeringsbanker anser for yderst attraktiv.

Lampefirmaet er dog ikke den eneste danske designsucces, der er ved at skifte hænder for i kapitalfonden Maj Invest har netop hyret investeringsbanken FIH til at sælge designsuccesen Muuto, der oplever massiv fremgang for tiden.

Direktørskifte på plads

Eneste ”men” for Louis Poulsen er, at firmaets direktør Christian Engsted for nylig opsagde sin stilling af private årsager, men formand Thomas Voss siger til InsideBusiness, at man allerede har en efterfølger klar.

Polaris og Louis Poulsen har således netop headhuntet Søren Mygind Eskildsen fra kapitalfonden Tritons porteføljevirksomhed, hvor Søren Mygind blot har siddet som direktør i et halvt år.

”Vi har formået at revitalisere Louis Poulsen og virkelig sat gang i vores produktudvikling. I dag lancerer vi årligt op imod 20 produkter. For blot et år siden var det nærmere 4-5 stykker. Vi er gået ind på det italienske marked og har fået en rigtig god modtagelse, og Frankrig er blandt de næste i rækken. Den udvikling skal den nye direktør fortsætte,” forklarer Thomas Voss, der selv har en fortid i blandt andet Axcel. Han peger på, at Søren Mygind Eskildsen kommer med nogle stærke kompetencer, der skal være med at sikre Louis Poulsen yderligere fodfæste på selskabets mange nye markeder.

”Søren har sin store styrke inden for supply chain qua en fortid hos blandt andet Danfoss, og han skal derfor udnytte sin erfaring til også at styrke den del af Louis Poulsen. Markedsføring og selve produkterne er mere eller mindre på skinner, så nu har vi mere overskud til at sætte turbo på i de enkelte lande,” forklarer Thomas Voss.

LÆS MERE

Her er kapitalfondenes guldæg – og de sorte får

Her er kapitalfondenes guldæg – og de sorte får (Del 2)

Kapitalfonds detailkæde vil snuppe Berlingskes topchef – mediehus truet af ledelseskaos 

Ombejlet erhvervsmand foran hårdt arbejde i EQT’s detailkæmpe

Stor tilbagegang i kapitalfonds detailsats

Regeringen klar til at skyde TV2-salg igang 

It-gigant styrer mod børsen