tdc-web1

M&A

Kapitalfondes superstjerner falmer

En række af de største kapitalfonde på globalt plan er vokset voldsomt de senere år, men fondenes afkast kan ofte ikke matche den stjernestatus, de store aktører har fået. Superstjerner som Blackstone, KKR og Apollo har alle skuffet investorerne gang på gang, mens enkelte andre fortsat leverer et hæderligt afkast.

De senere år har været gyldne for en række af verdens største kapitalfonde, der gang på gang har overgået hinanden og sat nye rekorder for, hvor mange penge det er muligt at hente fra investorer.

Pensionskasser og private pengetankes jagt på alternative investeringer har sikret de i forvejen ombejlede fonde hård kamp om pladserne blandt investorerne, når endnu en milliardfond skulle stables på benene.

Især siden finanskrisen og frem til krigen i Ukraine er en række af internationale aktører såsom Blackstone, KKR, Apollo, Carlyle og en stribe andre vokset til en sådan størrelse, at de må betegnes som superstjerner i industrien.

I hvert fald målt på størrelsen.

En nøje gennemgang af de ellers så succesfulde kapitalfondens historiske afkast vidner dog om, at fondenes afkast ikke helt står mål med det vokseværk og den stjernestatus, som investorernes opbakning har muliggjort.

Det viser en omfattende gennemgang, som InsideBusiness har foretaget af resultaterne hos de absolut største spillere i industrien på baggrund af data fra en række trofaste investorer, herunder de store pensionskasser NYC Employees Retirement System, Oregon Public Employees Retirement Fund, Public Employee Retirement System of Idaho samt California Public Employees’ Retirement System.

Det fremgår med al tydelighed, at de globale megafonde har mere end svært ved at leve op til branchens og investorernes faste målsætning om, at aktivklassen som minimum skal levere et årligt nettoafkast på over 20 procent og fordoble investorernes oprindelige indskud over de enkelte fondes levetid.

Eksempelvis har NYC Employees Retirement System ifølge pensionskassens egne data investeret næsten 8 milliarder kroner på tværs af ni fonde hos giganten Blackstone, der herhjemme primært er kendt som en yderst aggressiv opkøber af københavnske ejendomme.

Den store kapitalfonds historiske afkast er imidlertid langtfra noget at råbe hurra for, og ifølge den store pensionskasse har investeringer i Wall Street-giganten indtil videre blot givet et årligt afkast på omkring 14 procent.

Det samme gælder KKR, der herhjemme blandt andet er kendt for sin investering i TDC (billedet). Den amerikanske gigant har netop rejst næsten 56 milliarder kroner til sin sjette fond i rækken, der udelukkende fokuserer på Europa i et ellers svært marked.

Det er sket, på trods af at afkastet i en række af KKR’s største fonde må siges at være noget lunkent. Af de syv store fonde, som kapitalfonden har lukket indtil videre, har kun tre leveret et tocifret afkast, mens de øvrige ligger langt under, hvad man normalt ville forvente af en succesfuld kapitalfond.

Også hos kapitalfonden Apollo, der ligeledes er en af de største på globalt plan synes afkastet at halte noget efter.

Den finansielle sværvægter har siden den spæde start i 1990’erne rejst i alt ni fonde, og i 2017 etablerede man den hidtil største kapitalfond nogensinde med et samlet tilsagn på over 170 milliarder kroner.

Trods den enorme opbakning fra investorerne ser kapitalfondens resultater imidlertid ikke synderlig imponerende ud indtil videre.

Her skal man helt tilbage til 2001 for at finde den seneste fond med et mere end godkendt afkast, idet Apollo Investment Fund V leverede en årlig forrentning til investorerne på over 35 procent. Det har kapitalfonden dog siden haft mere end svært ved at overgå, og Apollos seneste store, fuldt investerede fond, der blev etableret i 2013, har indtil videre blot givet investorerne et årligt afkast på lidt over 10 procent. Til sammenligning har det globale aktieindeks i samme periode leveret stort set samme afkast, hvorfor investorerne slet ikke har fået den ekstra gevinst, de unoterede fonde per automatik bør give, idet der er tale om illikvide, gearede investeringer.

Og de bedste aktiekøbere har i samme periode været i stand til at opnå et noget højere afkast. Eksempelvis har investorerne hos den succesfulde danske aktieforvalter BLS Capital de sidste 10 år fået et afkast på 13,4 procent, hvorfor kundernes økonomiske fordel ved at vælge en af de helt store kapitalfonde er til at overse.

Har ramt de få gode

Blandt de store danske pensionskasser har der de senere år været en mindre folkevandring væk fra de store blue chip-fonde hen imod mindre og ofte mere specialiserede fonde  –ofte med et smallere geografisk fokus.

En af de investorer herhjemme, hvor en række tunge kapitalfonde stadig fylder pænt i porteføljen, er Danica Pension. Her har man primært satset på spillere som CVC Capital Partners og nordiske EQT, der er blandt de to megafonde, der indtil videre har leveret det bedste afkast.

For EQT’s vedkommende led de finansielle resultater et dyk umiddelbart før og efter finanskrisen, men de fonde man har etableret de sidste 10 år, herunder EQT VII, har leveret markant bedre afkast.

Således har førnævnte fond fra 2015, der blandt andet ejer de danske selskaber Sitecore og WS Audiology, indtil videre leveret et årligt afkast på over 22 procent.

”De helt store kapitalfonde har vundet mere indpas i vores portefølje gennem årene, og vi har heldigvis været i stand til at finde aktører, der trods deres størrelse har leveret solide afkast. Samtidig oplever vi en mindre spredning i performance blandt de store fonde end de små. Kombineret med en række investeringer i mindre men mere specialiserede fonde inden for tech og it mener vi, det giver en god spredning i porteføljen,” siger investeringsdirektør i Danica Pension Poul Kobberup.

Ud over EQT og CVC har Danske Banks pensionskasse også investeret i en række andre af de globale sværvægtere, herunder Blackstone, hvoraf flere fonde ikke har levet op til forventningerne.

”Det er rigtigt, at afkastet i nogle af de helt store fonde har skuffet. Og det viser sig tydeligt, da de fonde nu har vanskeligt ved at rejse penge i et marked, der i forvejen er udfordrende. Med især de gode fonde er stadig attraktive for os, da de i tillæg til god performance typisk har stor fokus på ESG og operationel værdiskabelse, hvilket fylder langt mere i vores due dilligence i dag. Vi vil samtidig gerne have mulighed for co-investeringer, og her er mulighederne bedre, i takt med at fonde bliver større,” siger Poul Kobberup.

Har kastet sig over andre spillere

Mens Danica fortsat holder fast i enkelte af de store kapitalfonde, har langt de fleste andre pensionskasser i stedet valgt at fokusere indsatsen på andre aktører. Det gælder både ATP’s kapitalfondsarm ATP PEP, PKA samt Industriens Pension, der har placeret omkring 30 milliarder kroner i kapitalfonde.

Her peger investeringsdirektør Peter Lindegaard på, at pensionskassens erfaring er, at fondene længere nede i værdikæden har bedre muligheder for at skabe højere afkast, blandt andet fordi man køber selskaber på et tidligere stadie.

”Vores erfaring er, at der typisk sker en bedre værdiskabelse i top tier midcap-fondene frem for hos de helt store, globale aktører. Især de senere år, hvor færre fonde vælger at sælge via en børsnotering, er der en risiko for, at de større kapitalfonde køber aktiver, hvor andre har forløst en stor del af den potentielle værdiskabelse,” siger han og peger på, at strategien indtil videre har gjort det muligt at opnå ambitionen om, at investeringer i kapitalfonde gerne skal slå afkastet på det børsnoterede marked.

”En illikvid aktivklasse bør set over en længere periode give et merafkast på 3-4 procent i forhold til det noterede marked. Og det har vores PE-program også gjort, blandt andet fordi vi har været i stand til at finde mindre og mellemstore fonde, der har været gode til at source gode deals, blandt andet fordi de i højere grad kigger på selskaber, hvor der sidder en privat ejerkreds, der måske ikke altid har fået forløst selskabernes potentiale,” siger Peter Lindegaard.

Flere af de investorer, som InsideBusiness har talt med, fremhæver især det faktum, at mens de helt store kapitalfonde sjældent sprænger skalaen i forhold til afkast, så har de til gengæld sjældent enkeltstående fonde, der falder helt igennem.

Derfor får man således som investor mulighed for at placere ganske store, enkeltstående beløb ud fra en vished om, at afkastet i sidste ende nok skal ende med at blive nogenlunde hæderligt.

”Et argument for at vælge de helt store kapitalfonde kan være, at man som investor gerne vil have et sikkert, erfarent team, der måske ikke laver de absolut bedste afkast, men som til gengæld heller ikke rammer helt ved siden af skiven. Vi mener dog, at vi med et stort PE-program fordelt på mange fonde har skabt en god spredning og dermed har dæmpet volatiliteten i porteføljen,” siger Peter Lindegaard.

 

Læs mere

Sky kapitalfond jagter nyt milliardsalg

Kapitalfond genopliver salgsplaner med it-gigant

Krise tvinger kapitalfonde til lommerne

Maj Invest klar til salg af guldæg

EQT arbejder på største danske frasalg siden Færch

Bejlere retter igen sigtekortet mod GN. Her de sandsynlige scenarier

Her er de mest succesfulde M&A-rådgivere i svært marked

Chef i advokathus færdig efter magtkamp