Billedet er vendt på hovedet hos landets førende kapitalforvaltere.
2021 blev ellers et år, hvor et buldrende aktiemarked fik indtjeningen til at eksplodere hos flere af landets største forvaltere, som også blev hjulpet på vej af lukrative forretningsmodeller.
Det gælder ikke mindst landet største kapitalforvalter, Formuepleje, som landede det bedste resultat siden finanskrisen efter en vækst på hele 272 pct. sammenlignet med året før. Det samme gælder konkurrenten Maj Invest, der voksede med hele 113 pct.
Men også de mindre konkurrenter Investering & Tryghed og BLS Capital kunne glæde sig over, at bundlinjen blev øget med over 80 pct.
Og det var bare om at nyde det. En cocktail af stigende renter og inflation toppet med krigen i Ukraine har siden da sendt aktiemarkeder over hele verden i dørken. Eksempelvis har det danske eliteindeks C25 tabt over 9 pct. siden årets begyndelse, mens de globale aktier er nede med knap 8 pct.
Samtidig var 2021 sidste udkald for kapitalforvaltere for at opkræve resultathonorar som en del af det afkast, de skaffede deres kunder. Resultathonorarerne har længe været omdiskuteret, fordi honorarerne sætter forvalterne i en gunstig position, hvor de tjener penge, når det går op, mens de omvendt går fri, når kunderne taber penge.
Men fra i år er det ikke længere tilladt at kræve resultathonorar af al afkast over nul. I stedet skal afkastet efter alle omkostninger først overstige en hurdle rate, før forvalterne får resultathonorar.
Den kombination kommer til at sætte sit præg på indtjeningen i 2022, lyder det fra flere af landets forvaltere.
”Sidste år var en ret stor del af indtjeningen resultatafhængig aflønning, og det har vi ikke fået noget af indtil videre. Og der er et stykke vej, før vi kan begynde at skimte det,” siger Lone Kjærgaard, administrerende direktør i Investering & Tryghed.
Brud med lukrative modeller koster
Det er især hos de tre forvaltere Formuepleje, Investering & Tryghed og BLS Capital, at man tidligere kunne finde de høje resultatmæssige honorarer.
Alle tre forvaltere har i dag justeret deres forretningsmodeller. Fælles er, at de alle har hævet den faste fee, som kunderne betaler, og har indført en såkaldt hurdle rate. Formuepleje skiller sig dog ud ved også at have indført, at kunderne kan få negativt resultathonorar.
Og det er præcis, hvad der er sket i årets første tre måneder, hvor Formuepleje har betalt godt 35 mio. kr. til kunderne. Det vækker dog ikke bekymring, fortalte Formueplejes administrerende direktør, Niels B. Thuesen, tidligere på ugen til InsideBusiness.
”Vi betaler negativt resultathonorar i de første tre måneder af 2022. Man er altid bekymret, hvis man har mistet penge. Men faktisk er vi ikke videre bekymrede, for årsagen til kursfaldene gør, at der er belæg for at forvente, at der er tale om periodeforskydning. Vi har et helt andet vækstbillede i dag end ved årets indgang. Nu er den forbrugsdrevne vækst afløst af investeringer, der skal drive væksten. De kommende mange år vil således være præget af massive investeringer i såvel forsvarsindustrien som elektrificering og sikring af forsyningskæder – især hvor vi skal være selvforsynende,” siger Niels B. Thuesen.
Hos Investering & Tryghed, som for nylig fik den tidligere Axcel-profil Nikolaj Vejlsgaard som formand, er det ikke en mulighed, at kunderne kan få negativt resultathonorar. Til gengæld er der også lange udsigter til, at Investering & Tryghed får det i år, hvor aktiemarkederne fortsat ligger underdrejet, fortæller Lone Kjærgaard.
”Det har først og fremmest påvirket vores kunder negativt, i og med at der desværre har været negativt afkast på både aktier og obligationer. På flere af vores fonde har vi stadig resultatafhængig aflønning. Det betyder, at når kunderne ikke får så meget afkast, skal de også betale mindre til os. Og det er klart, at det også kommer til at påvirke vores regnskab, som vil se noget anderledes ud end i 2021. Men det er den kontrakt, vi har med kunderne, og som mange kunder er glade for,” siger Lone Kjærgaard.
Hun kan omvendt glæde sig over, at udsigten til et mere pauvert år kommer oven på et 2021, der blev det bedste resultatmæssige år nogensinde for Investering & Tryghed.
”Det var det bedste regnskab i virksomhedens historie, så det ville være mærkeligt, hvis vi ikke var rigtig godt tilfredse. Især fordi kunderne fik så gode afkast, som de gjorde. Samtidig valgte mange nye kunder os til, og vi har en høj kundetilfredshed,” siger hun.
Vind i sejlene hos Maj Invest
Blandt sidste års højdespringere finder man dog også forvaltere med markant lavere resultatmæssige honorarer. Det gælder blandt andre Maj Invest og Artha.
Især Maj Invest fondsmæglerselskab havde vind i sejlene. Drevet af især nye internationale kunder voksede Maj Invests samlede formue med 20 pct. i 2021, hvilket betyder, at Maj Invest-koncernen i dag forvalter samlet set 112 mia. kr.
På koncernens bundlinje stod 341,6 mio. kr. før skat, da året var omme – en vækst på hele 121,6 pct. fra året forinden. Selv om det selvsagt er et resultat, som administrerende direktør Jeppe Christiansen er godt tilfreds med, er det noget helt andet, der optager ham i dag.
”Årets første fire måneder har været ret barske med Ukraine, rentestigninger og delvise korrektioner på mange aktier. Så på den korte bane ser det ret broget ud, og det bliver et svært år, men vi er moderat optimistiske på længere sigt,” siger Jeppe Christiansen.
Maj Invest har ifølge Jeppe Christiansen ikke set sig nødsaget til at ændre sin måde at opkræve betaling fra kunderne på.
”Vores forretning er meget klassisk, stringent med et fee baseret på AUM, og det har været helt uændret år for år,” siger han.
Mindre risiko lønner sig hos forvalter
Hos Artha har man dog set sig nødsaget til at justere sin model.
Valget er faldet på en model, hvor den faste fee hæves på en række af Arthas fonde, samtidig med at Artha har indført en hurdle rate, fortæller administrerende direktør Brian Kudsk.
Hurdleraten udregnes på baggrund af de afkastforventninger til de forskellige aktivklasser, som Rådet for Afkastforventninger med professor Jesper Rangvid i spidsen kommer med ved årets begyndelse. Pejlemærket er i år et afkast på 6,5 pct., fortæller Brian Kudsk,
”Det er ret simpelt. Vi skal slå 6,5 pct. på vores højrisikofond. Gør vi det, får vi performance fee. Gør vi det ikke, får vi ikke performance fee,” siger han.
Han tilføjer dog, at Artha vil være godt tilfreds med at følge de forskellige fondes benchmarks, fordi Artha opererer med en lavere risiko end både de sammenlignende indeks og mange af de øvrige forvaltere.
”Vi ligger reelt med en lavere risiko end vores benchmarks, så kan vi følge med vores benchmarks med en lavere risiko, er vi faktisk glade og tilfredse. Men det gør selvfølgelig i forhold til performance fee, at vi skal slå et fremtidigt forventet afkast med en lavere risiko. Så det skal være et godt år, før vi begynder at tjene penge på performance fee,” siger Brian Kudsk.
Den lavere risiko er også en del af forklaringen på, at Arthas bundlinje voksede mere afdæmpet end eksempelvis konkurrenten Investering & Tryghed, der ellers har nogenlunde samme formue under forvaltning.
”Vores investeringskoncept handler om mindre udsving end markedet og konkurrenterne Selvfølgelig skal vi tjene lidt flere penge i et godt år, men det skal ikke være sådan, at vi fordobler eller tredobler indtjeningen. For vi ved godt, hvem der betaler for det i sidste ende. Så vi vil hellere have en mere stabil organisk vækst,” siger Brian Kudsk.
Modellen betyder omvendt også, at Artha faktisk ligger bedre til i første kvartal i år sammenlignet med samme periode sidste år.
”Vi er sluppet billigt afkastmæssigt, i forhold til at vi er en blandet fond, som også har renter, hvor folk jo har tabt mange penge. Vi ligger stadig med et minusafkast på alle fondene, men det er et ret beskedent minus. Omvendt har vi fået 32 nye kunder, så vi ligger faktisk lidt foran overskud før skat i første kvartal sammenholdt med samme periode sidste år,” siger han.
Konsolideringsbølge ventes at fortsætte
Selv om flere danskere vælger at flytte deres formuer til bankuafhængige forvaltere, er det fortsat bankerne, der sidder på langt størstedelen af danskernes formue. Derudover presses forvalterne af stigende regulering og compliance. Kombinationen af de forhold har fået flere forvaltere til at kigge aktivt på deres struktur.
Det seneste træk i konsolideringen skete, da familieselskabet bag Jysk-koncernen, Lars Larsen Group, sidste år købte sig ind som ny hovedinvestor i Formuepleje med en ejerandel på 41 pct. i en handel, der værdisatte Formuepleje til 2,7 mia. kr.
Inden da havde kapitalfonden FSN Capital købt 45 pct. af Obton-koncernen, der udvikler og forvalter alternative investeringer, mens giganten Söderberg & Partners med et køb af Formue & Investeringspleje i Roskilde er gået ind på det danske marked med penge fra den amerikanske kapitalfondsmastodont KKR i ryggen.
Forventningen hos flere branchekilder er, at konsolideringen vil fortsætte i år. Og hos Investering & Tryghed kan administrerende direktør Lone Kjærgaard sagtens se fornuften i en yderligere konsolidering af branchen.
”Det er ikke noget, vi aktivt kigger på hver eneste dag, men vi kan også godt se, at alle uagtet størrelse har en fast byrde af udgifter fra især it og compliance, hvor man uden tvivl har gavn af skala,” siger hun.
Læs mere
Jysk-familie strammer krav til aktionærerne i Formuepleje
Lukrative forretningsmodeller forgylder forvaltere forud for skæbnetime
Kapitalforvaltere brager gennem krisen, mens kapitalfonde lurer
Nye regler truer Nykredits fonde, mens Jyske Bank sløjfer omstridt gebyr
Formueplejes forretningsmodel hænger i en tynd tråd
Kæmpe forskel på investeringsfondenes afkast. Her er de bedste – og de værste
Lille fond tromler alle andre på afkast med omdiskuteret strategi
