;
molslinjen

Inside story

Kendt erhvervsmand i tvivlsom dobbeltrolle i omstridt salg af rederi

Erhvervsmand havde flere kasketter på under kapitalfonds omstridte opkøb af færgerederi. Som en af de mindre aktionærer blåstemplede han offentligt et tilbud fra kapitalfonden på et tidspunkt, hvor de fleste små-aktionærer strittede imod. Men bag kulisserne var han idemanden til fondens opkøb med en aftale om at medinvestere i rederiet.

Den kendte erhvervsmand Jens Løgstrup spillede en ukendt dobbeltrolle i kapitalfonden Polaris’ omstridte opkøb af færgerederiet Molslinjen for godt fem år siden.

Jens Løgstrup var tidligere en af de største private aktionærer i Molslinjen, da Polaris i 2015 kæmpede for at overtage magten i færgerederiet. Kapitalfonden blev dengang mødt med hård modstand fra en række småaktionærer i færgerederiet, som længe forsøgte at blokere Polaris’ planer om en afnotering og tvangsindløsning af deres aktier.

Undervejs fik Polaris en kærkommen opbakning fra Jens Løgstrup, da Jens Løgstrup i pressen fortalte, at Polaris’ tilbud på 40 kr. per aktie var en fair pris, og han havde valgt at takke ja til fondens tilbud.

Som begrundelse for at sige ja til tilbuddet fra Polaris sagde Jens Løgstrup, at rederiet Clipper også havde valgt at sælge sine aktier. Jens Løgstrup var overbevist om, at Clipper kun valgte at sælge, fordi de anså det for at være den bedste løsning. Samtidig havde Jens Løgstrup svært ved at se et alternativ til Polaris’ tilbud, som han samtidig kaldte et ”ønskescenario” som småaktionær.

Men i et interview med Dagbladet Børsen i sidste uge løftede Jens Løgstrup sløret for, at han spillede en – hidtil ukendt – større og afgørende rolle i kapitalfondens opkøbsplaner.

Jens Løgstrup var nemlig idemanden bag Polaris opkøb af Molslinjen. Det var ham, der i sin tid tog fat i Polaris’ ledende partner Jan Johan Kühl for at høre, om kapitalfonden var interesseret i at opkøbe Molslinjen. På daværende tidspunkt var kursen nede på omkring 25 kr. per aktie.

“Jeg kunne se, at her kunne der gøres en rigtig god forretning, fordi man kunne købe selskabet til en meget attraktiv pris,” siger Jens D. Løgstrup til Børsen.

I interviewet med Børsen siger Jens Løgstrup samtidig, at det allerede i 2015 var tydeligt, at udviklingen i færgerederiet var vendt, og at det var ”logisk, hvis man regnede sig frem som investor to til fire år, at man ville få nogle flotte overskud i forhold til den pris, som var på rederiet”.

I sidste ende lykkedes det Polaris at opnå 90 pct. af aktierne, da den aarhusianske milliardær Henrik Lind opgav en budkrig med fonden og i stedet allierede sig med Polaris.

Fik mulighed for at medinvestere

Interviewet med Jens Løgstrup er bragt i forbindelse med et nyt regnskab fra Jens Løgstrups eget investeringsselskab. Det viser, at Polaris’ store milliardsalg af Molslinjen til EQT i december også har skæppet i kassen hos Jens Løgstrup. Resultatet før skat i Jens Løgstrups investeringsselskab er således braget op til 202 mio. kr. fra blot 1,1 mio. kr. året forinden.

Til Børsen ønsker Jens Løgstrup ikke at oplyse, præcis hvor stor en del af overskuddet der stammer fra salget af Molslinjen, men fortæller, at det er den væsentligste del.

Til InsideBusiness fortæller Jens Løgstrup, at han står ved de udtalelser, som han kom med i 2015, hvor han betegnede tilbuddet fra Polaris som en ”fair pris” og et ønskescenario for småinvestorer.

Hvorfor oplyste du ikke, at du var idémanden bag Polaris’ planer?

”Jeg bliver i august 2015 kontaktet af en journalist og spurgt, og jeg bekræfter, at jeg har solgt, og at jeg synes, at det er en fair pris. Jeg står ved, at det var en fair pris på det tidspunkt,” siger Jens Løgstrup.

Havde du på forhånd en aftale med Polaris om, at du fik lov til at medinvestere i Molslinjen, når nu du var idémanden?

”Jeg gik til Polaris med ideen i februar 2015. På det tidspunkt var kursen attraktiv. Den lå i niveau 25-27. Det var en betingelse og en aftale på det tidspunkt, at hvis de ville bruge ideen, så skulle jeg have mulighed for at investere ind i deres struktur,” siger Jens Løgstrup.

Jens Løgstrup mener, at Polaris’ overtagelse af rederiet alene var positivt for de øvrige aktionærer, fordi de fik en markant højere pris for deres aktier efter Polaris’ interesse for rederiet.

Inden Polaris interesse var aktiekursen på Molslinjen nemlig helt nede i 25 kr. stykket, mens det store rederi Clipper forinden havde solgt sine aktier til Polaris for omkring 30 kr. stykket.  Det oprindelige tilbud til aktionærerne lød således på 34 kr. per aktie. Kapitalfonden hævede efterfølgende tilbuddet til 40 kr. per aktie, men aktiekursen steg siden til 60 kr. per styk ved afnoteringen af rederiet.

”De aktionærer, der var dengang, fik et kraftigt løft i kurserne, som de aldrig ville have fået, hvis Polaris ikke var kommet på banen”

Det faldt dig ikke ind at fortælle, at du skulle med på den videre rejse?

”Jeg står meget gerne ved, at jeg var idémanden. Men det, at man får en god idé til noget, som også viste sig at være fornuftig, er vel o.k.,” siger han.

Det tror jeg ikke, at der er nogen, der betvivler. Men nogle vil måske mene, at du samtidig burde have fortalt, hvad din rolle var – også fremover?

”Jeg kan næsten ikke komme det nærmere. Jeg synes, at det har været heldigt for aktionærerne, at det her skete. I februar 2015 var kursen jo omkring 25-27 kr. Det vil sige, at på meget få måneder fik man en kursstigning på over 50 pct.,” siger Jens Løgstrup.

Hemmeligt forlig gav aktionærer højere pris

Op mod 300 af småaktionærerne var tidligere samlet i Foreningen Mols-Liniens Småaktionærer. Foreningens talsmand, Thomas Tang, ønsker ikke at kommentere de nye oplysninger om Jens Løgstrups rolle. Men han mener, at det bekræfter, at småaktionærerne havde god grund til at kæmpe mod Polaris ’overtagelse, som skete i samspil med den århusianske milliardær Henrik Lind.

”Historien har vist, at stort set alt det, som småaktionærerne sagde dengang, havde vi ret i. Det kan vi konkludere her på den anden side. Vi håber, at man vil drage den nødvendige læring, så småaktionærer ikke bliver kørt over på samme måde i fremtiden. Jeg tror ikke, at man kan finde en sag, der var tydeligere end Molslinje-sagen, og der blev virkelig kæmpet fra småaktionærernes side. Alligevel var det meget op ad bakke,” siger Thomas Tang.

Mens småaktionærerne i sidste ende måtte give fortabt, endte de alligevel med at få en højere pris for deres aktier end de 40 kr. per aktie, som Jens Løgstrup i sin tid betegnede som ”fair”.

Da Molslinjen blev afnoteret .skete det til en pris på 60 kr. per aktie. Men efterfølgende indgik småaktionærerne et forlig med Polaris, hvor småaktionærerne fik omkring 74 kr. per aktie eller godt 100 mio. kr. samlet set.

Alligevel mener småaktionærerne, at de er gået glip af en stor gevinst, fordi de ikke fik lov at medinvestere på den senere rejse. Småaktionærerne sad således på lidt under 10 pct. af aktierne i Molslinjen, inden deres aktier blev tvangsindløst. Da Polaris og Henrik Lind solgte rederiet til EQT i december, blev det anslået, at prisen på rederiet var i omegnen af 7,5 mia. kr., inklusive gæld. Med en gæld på 2,2 mia. kr. svarer det til en værdi af aktierne i omegnen af 5 mia. kr.

Derfor er det småaktionærernes vurdering, at de kunne havde fået 500 mio. kr. for deres aktier, hvis de ikke var blevet tvunget til at sælge tilbage i 2016. Det er godt 400 mio. kr. mere, end de fik i forliget.

De nye oplysninger om Jens Løgstrups rolle har fået den kendte teleanalytiker John Strand til at kontakte Finanstilsynet om Jens Løgstrups rolle i forløbet. John Strand afviser, at han har haft nogle økonomiske interesser i sagen, men ønsker, at Finanstilsynet kigger på forløbet, fordi han mener, at Jens Løgstrups forklaringer undervejs er modstridende.

”Det her drejer sig om småaktionærer, der er blevet tunget til at sælge billigt og er blevet kørt over. Vi forsøger at forbedre aktiekulturen i Danmark, og så nytter det ikke, at der nogle, der ikke spiller med åbne kort. Samtidig var en af dem, der solgte billigt, Finansiel Stabilitet. Det er skatteydernes penge, så de er også gået glip af en gevinst,” siger John Strand.

Eksplosiv vækst under kapitalfonds ejerskab

I de fem år, Polaris’ ejede Molslinjen, gik færgerederiet fra en tilværelse som et hensygnende selskab til at være en velsmurt vækstforretning, hvilket også var årsagen til, at salget til EQT i december sidste år blev en af de største virksomhedshandler i 2020.

Undervejs investerede ejerne 3 mia. kr. i at revitalisere forretningen. Investeringerne gik blandt andet til at udvide flåden fra under en håndfuld skibe til 18 nye og effektive skibe, mens Molslinjen også overtog Danske Færger og vandt udbuddet af færgeforbindelsen mellem Ystad og Bornholm.

Hvor selskabet i 2014 omsatte for 611 mio. kr. og tjente 35 mio. kr., lød toplinjen i 2019 på 1,9 mia. kr. og bundlinjen på 247 mio. kr.

 

Læs mere

Rådgivere kæmper om prestigefyldt M&A-mandat

Sky kapitalfond øjner kæmpe frasalg

Kapitalfonde sætter tidligere Mærsk-selskab til salg

Her er sommerens store M&A-handler

M&A-koryfæ er fortid i revisionsgigant

Markant tilbagegang i storbanks prestigeafdeling

Kapitalfond jagter lånemarked, som bankerne udelukkes fra

Sådan er afkastet i de danske kapitalfonde