PFA

Inside story

Klapjagt: Pensionsselskaber risikerer nye store tab på forsikringer

En større oprydning i pensionsbranchens udskældte og underskudsgivende forsikringsordninger er en realitet, viser fortrolige myndighedsdokumenter, som InsideBusiness er kommet i besiddelse af. Det kan udløse nye hensættelser på hundreder af millioner i pensionsselskaberne

Det er med god grund, hvis direktørerne for de største kommercielle pensionsselskaber herhjemme, PFA, AP Pension, Velliv og Danica, sveder ekstra meget på kontorerne i disse dage. For de risikerer at skulle præsentere deres bestyrelser og omverdenen for endnu flere tab og hensættelser på de udskældte forsikringer mod tab af erhvervsevne (SUL).

For i dag, tirsdag, er der deadline for at svare Finanstilsynet på en række kritiske spørgsmål, der skal belyse, om alle pensionsselskaberne lever op til reglerne. Forklaringen fra Finanstilsynet er, at den regnskabsmæssige behandling af syge- og ulykkesforsikringer ikke er ensartet i livsforsikringsselskaberne, og det øger risikoen for, at der opstår fejl eller omfordeling mellem kunderne, konstaterer aktuar og pensionsekspert Søren Andersen fra FPension:

”Det er positivt, at Finanstilsynet forsøger at komme videre med deres kulegravning af SUL-junglen. Det må være i såvel kundernes som selskabernes egen interesse at få ændret den nuværende situation, hvor vi både har uensartede regnskabsregler og en meget stor risiko for omfordeling mellem pensionskunderne.”

Sagen kort

Finanstilsynet er i fuld gang med at undersøge pensionsselskabernes opgørelse af de tabsgivende forsikringsordninger SUL, viser fortrolige dokumenter, som InsideBusiness er kommet i besiddelse af. Det kan udløse store tab for de kommercielle pensionsselskaber, der allerede nu lider under de underskudsgivende ordninger. PFA har sågar røde tal på bundlinjen.

Vi går tæt på den vanskelige situation i de forskellige selskaber.

Søren Andersen er ikke i tvivl om, at situationen kan give yderligere tab på de udskældte forsikringsordninger i pensionsselskaberne, fordi selskaberne for 2016, 2017 og 2018 ikke har været konservative nok i opgørelsen af tabene.

”Nogle selskaber vil formodentlig være bekymrede for, at Finanstilsynets undersøgelse munder ud i, at de bliver pålagt at rette op tilbage i tid – og så kan der blive tale om endog overordentligt store trecifrede millionbeløb, som selskaberne skal betale.”

Og det siger ikke så lidt om de problemfyldte forsikringer. For pensionsselskaberne styrtbløder allerede på det udskældte forretningsområde.

Værst så det ud i PFA for første halvår, hvor SUL-posten viste et underskud på 1,1 mia. kr., hvilket gav pensionsgiganten røde tal på bundlinjen med et underskud på 556 mio. kr.

Hos AP Pension oplyser man ikke tallet for halvåret, men måtte se koncernens overskud falde til et nulresultat, mens Velliv og Danica tabte henholdsvis 300 og 874 mio. kr. på området for første halvår.

PFA: Hele branchen er skuffet over udviklingen

PFA-direktør Allan Polack lægger ikke skjul på, at SUL-forsikringerne er en sten i skoen på PFA, der i disse dage er ved at se på hele sin hensættelsesmodel med overraskende høje hensættelser og ringere resultater i forhold til at få danskerne tilbage på arbejdsmarkedet, efter at de er sygemeldt:

”Vi ser, at flere bliver langtidssyge, og de har sværere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet. De kan ikke komme ud af sygdommene, og det kan være både psykisk relaterede sygdomme og skader på bevægeapparatet. Det har skuffet hele branchen,” siger Allan Polack.

Her er tilsynets spørgsmål til selskaberne

  1. Hvilken metode anvendte virksomheden ved udarbejdelsen af årsrapporten for 2018? Angiv metode 1, metode 2, anden metode (beskriv)
  2. Muligheden for indregning af en fortjenstmargen på forsikringsaftaler blev indført med virkning for årsrapporterne for 2016. Har den anvendte metode, jf. spørgsmål 1, været anvendt ensartet siden 2016?
  3. Hvis virksomheden anvendte metode 2, hvor stor var fortjenstmargenen i mio. kr.? Hvor meget blev fortjenstmargenen reduceret som følge af modregning af forventede tab i SUL?
    Angiv opdelt på regnskabsåret 2016, 2017 og 2018
  4. Hvad er den gennemsnitlige længde af kontraktgrænserne i SUL-elementer, der er modregnet i fortjenstmargen, jf. spørgsmål 3? Angiv opdelt på regnskabsåret 2016, 2017 og 2018

Har virksomheden har øvrige bemærkninger til undersøgelsen, bedes bemærkningerne medsendt. Finanstilsynet skal anmode om virksomhedens svar senest den 3. september 2019.

Kilde: Finanstilsynets skrivelse til pensionsselskaberne

PFA har gentagne gange oplyst, at man imødegår uhensigtsmæssig omfordeling af kundernes penge ved at opgøre enhver virksomhedskunde for sig med krav om, at alle kunder skal være lønsomme. Dermed mener PFA, at man har styr på, at der f.eks. ikke er kunder uden forsikringsordninger, der indirekte finansierer andre kunders underskudsgivende forsikringer.

Det er lige præcis disse metodeopgørelser af kundeforholdenes samlede fortjenstmargen, som Finanstilsynet er i gang med at undersøge. Det undersøges, om selskaberne bruger en metode, hvor det samlede underskud på den enkelte kundeforhold opgøres ved kontraktindgåelse i to forskellige kontrakter, eller om det sker som en modregning af den samlede fortjeneste i den enkelte ordning.

Forsikringsordningerne er et tema, som også bliver berørt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport om konkurrencen på pensionsmarkedet, som InsideBusiness er besiddelse af et udkast til.

Her peges der på, at de kommercielle pensionsselskaber har ca. dobbelt så høje priser som arbejdsmarkedspensionsselskaberne. Et tal, som dækker over, at kunderne betaler stadig mere i investeringsomkostninger, som til gengæld dækker over underskud på forsikringsordningerne.

Af samme årsag anbefaler konkurrencemyndighederne, at man søger at adskille salget af forsikringsordninger fra kapitalforvaltningsdelen, såkaldt unbundling.

Danica og PFA vil ikke hæve priserne generelt

Hos PFA er topchef Allan Polack ikke klar til at hæve priserne på forsikringsordningerne bredt. Det skal i stedet ske som nålestiksoperationer over for de virksomheder, der har flest syge medarbejdere, som har svært ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet:

”Vi kommer ikke til at gennemføre generelle prisstigninger. For udviklingen er meget skævt fordelt med stor variation mellem de enkelte ordninger. Nogle arbejdspladser er gode, og andre er mindre gode. Prisen på forsikringsordningerne skal være fair og rigtigt sat.”

Situationen for PFA er dog alvorlig nok. For Allan Polack kan ikke afvise, at næste halvår giver et lige så stort underskud på de udskældte forsikringsordninger:

”Det kommer an på, om frekvenserne for skader bliver ved med at være, som de er nu. Vi kan risikere, at der kommer en yderligere forværring. Vi kan godt tåle det, vi skal gerne tjene det hjem på markedsrente,” lyder det fra Allan Polack, der ikke mener, at der er behov for et myndighedsindgreb på området for at undgå at situationen kommer ud af kontrol.

”Jeg har svært ved at se, at prissætning på forsikringsordninger er et myndighedsissue. Alle har fokus på det her, og det er noget, vi må løse på virksomhedsniveau.”

I Danica er situationen ikke meget mere opløftende. Her melder CFO Jesper Mølskov Høybye om fortsatte tab på de underskudsgivende forsikringer:

”Vi forventer også tab på SUL-forretningen fremover som følge af den hårde priskonkurrence og en generelt negativ skadesudvikling. Vi arbejder på en række initiativer, som skal højne kvaliteten i vores sundhedstilbud og skabe en mere sund balance mellem indtægter og udgifter.”

Hos Danica mener man heller ikke, at generelle prisforhøjelser er vejen frem.

”Vi har ikke planer om generelle prisstigninger på SUL-forretningen på nuværende tidspunkt. I stedet arbejder vi på en række initiativer, hvor målet er at højne kvaliteten i vores sundhedstilbud og skabe en mere sund balance mellem indtægter og udgifter,” lyder det fra Jesper Mølskov Høybye, der afviser, at man har planer om at skifte opgørelsesmetoden for SUL som følge af Finanstilsynets fokus på området.

Velliv om opgørelsesmetode: Ingen kommentarer

Helt så kategorisk er man ikke hos Velliv, der benytter sig af en anden metode for beregning af SUL-underskuddet. En metode, som man i branchen har undret sig noget over, da det er sværere at finde de negative poster i regnskabet.

Kommunikationsmedarbejder Mikkel Bro Petersen fra Velliv vil dog ikke over for InsideBusiness kommentere, om pensionsselskabet overvejer at skifte opgørelsesmetode:

”Det har vi ingen kommentarer til. Det melder vi ud, hvis det bliver aktuelt,” hedder det i et skriftligt svar fra pensionsselskabet.

I branchen har der været talt om, at Vellivs SUL-regnskabsmetode har givet lavere tab end andre steder, hvilket muligvis kan have øget Vellivs konkurrenceevne. Hvad er jeres kommentar til dette?

”Det er en forkert opfattelse, som fremføres. Velliv har som et af få pensionsselskaber SUL-regnskabet underlagt kontribution. Det betyder, at vi er underlagt øget kontrol og dokumentationspligt til Finanstilsynet modsat branchen i øvrigt. Det rimer ikke umiddelbart på en konkurrencefordel.”

Spørger man rundt om i pensionsbranchen er meldingen, at Velliv er det mest offensive selskab lige nu med gode priser på SUL, der giver gode chancer for at vinde udbud. Planlægger I at fortsætte denne praksis, eller er der prisforhøjelser på vej?

”Det er svært at kommentere så forkerte rygter. Vi har en målsætning om, at der skal være balance mellem pris og omkostning. Derfor er der faktuelt flere udbud som vi vælger at trække os fra, da vi ikke kan få forretningen til at hænge sammen,” lyder det i det skriftlige svar Velliv, hvor man samtidig konstaterer, at man som andre arbejder løbende på at nedbringe SUL-underskuddet – og at man i modsætning til andre steder i halvårsregnskabet i øvrigt kunnet dokumentere et svagt faldende SUL-underskud i forhold til samme periode i 2018.

Tilsynet: Vi afdækker SUL i selskaberne

I Finanstilsynet er meldingen, at man først og fremmest går efter at løse et af de største problemer ved de kommercielle pensionsselskabers forretningsmodel: At syge- og ulykkesforsikringer ikke må belaste selskabernes livsforsikringsvirksomhed.

Og det korte svar på det spørgsmål er helt entydigt, at det gør det. For ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens endnu ikke offentliggjorte rapport på området har de kommercielle pensionsselskaber i perioden 2012-17 haft 1,5 kr. i administrationsomkostninger for hver krone, de har opkrævet hos kunderne. Til gengæld har de haft et overskud på 60 øre på investeringssiden. Så tallene stemmer simpelthen ikke, og det er noget af det, som Finanstilsynet nu har fokus på:

”Det fremgår helt klart af reguleringen, at syge- og ulykkesvirksomheden skal forvaltes særskilt fra livsforsikringsvirksomheden og ikke må belaste selskabernes livsforsikringsvirksomhed. Vi har tidligere gennemført en temaundersøgelse om emnet og har på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at konstatere, at selskaberne ikke lever op til disse krav,” lyder det fra vicedirektør Carsten Brogaard fra Finanstilsynet, der fortsætter:

”Ud fra en betragtning om holdbare forretningsmodeller finder Finanstilsynet imidlertid, at det vil være hensigtsmæssigt, at der ikke sker en systematisk betaling fra egenkapitalen til syge- og ulykkesvirksomheden. Vi vil derfor fortsat have fokus på dette emne i det løbende tilsyn og i risikovurderingerne af de enkelte selskaber. Som et eksempel på det er vi i øjeblikket i gang med at afdække anvendelsen af SUL i en række selskaber.”

Læs også

Pensionsselskab skærer ned på udbudsrunder med mæglere efter kæmpetab

Titusindvis af pensioner skal tvangsflyttes

Kritisk rapport udløser oprør i mæglerbranchen

Vi afslører ny rapport kommercielle pensionsselskaber får hård medfart – Arbejdsmarkedspensioner slipper billigere

Se anbefalingerne om øget konkurrence indenfor arbejdsmarkedspensioner

Den store oprydning i pensionsbranchen udebliver

Se anbefalingerne der skal øge konkurrencen om firmapensioner