Den bratte nedtur i smykkevirksomheden Pandora giver nu rystelser helt ind på ledelsesgangen. Mens investorerne raser over et voldsomt kursfald på 25 procent den seneste måned, og flere direkte mener, selskabet har undladt at informere dem om den bratte opbremsning på det kinesiske vækstmarked, har krisen nu også forplantet sig i smykkekoncernens øverste ledelse.
InsideBusiness har talt med en række centralt placerede kilder i og omkring koncernen, der alle samstemmende beskriver en formand og direktør, hvis forhold slår gnister for tiden. Bag kulissen lurer således en stor uenighed mellem Pandora-topchef Anders Colding Friis og formand Peder Tuborgh, der er topchef i mejerigiganten Arla.
Tuborgh er på ingen måde tilfreds med udviklingen i aktiekursen og ser således gerne, at man stiller yderligere og mere konkrete krav til den daglige topledelse med Colding-Friis i spidsen.
Den tidligere direktør i cigarkæmpen Scandinavian Tobacco Group Anders Colding-Friis er på den anden side af den holdning, at formandens krav ofte bunder i en manglende forståelse for Pandora og de mekanismer, der gør sig gældende i koncernen.
Kløften mellem de to viljefaste erhvervsfolk er på det seneste blevet så markant, at både investorer og kilder internt i Pandora beskriver situationen som uholdbar.
”Begge er stålsatte på at få tingene på deres måde, og det giver en meget anspændt stemning i øjeblikket, og det sker ganske ofte, at der ikke er enighed mellem direktøren og formanden om, hvilken strategisk retning man skal tage,” forklarer en kilde med indgående kendskab til den skrøbelige magtbalance i Pandora.
Det er ikke kun internt i koncernen, at man er blevet opmærksom på den voksende splid mellem smykkegigantens to førstemænd. En række af landets største investorer beretter også til InsideBusiness, at de er af den klare opfattelse, at samspillet mellem Tuborgh og Colding Friis ikke fungerer optimalt.
Mens Colding-Friis udadtil har taget de fleste tæv indtil videre, ser flere investorer dog også et åbenlyst problem i, at man har en formand, der stort set ikke har anden bestyrelseserfaring, ligesom han qua sin stilling i Arla slet ikke er vant til at agere i en børsnoteret koncern.
Ville have et navn
Det var oprindelig den erfarne headhunter Jens Howitz, daværende ledende partner i Russell Reynolds, der i sensommeren 2014 hentede først Anders Colding-Friis til Pandora og siden også placerede Peder Tuborgh som formand senere på året.
I Pandoras bestyrelse og ejerkreds var der et stort ønske om, at Pandoras formand skulle have et dansk pas. Den erfarne brite Allan Leighton samt italieneren Marcelo Bottoli havde begge siddet på posten forinden, men nu så man gerne, at en erfaren dansk erhvervsmand med et godt navn kunne overtage taburetten.
Her faldt valget på Tuborgh, blandt andet fordi man hos Russell Reynolds og i Pandoras ejerkreds lagde stor vægt på, at Arla-bossen gennem mange år havde opbygget en indgående viden om fast-moving consumer goods. Det var således opfattelsen, at mejerichefen kunne give Anders Colding-Friis kvalificeret modspil og sørge for, at de to kunne udvikle et dynamisk makkerskab.
Smykkeselskabets bestyrelse havde samtidig lagt stor vægt på, at man gerne ville tiltrække en aktiv direktør til formandsposten. Det skulle været et navn, investorerne og erhvervslivet anerkendte. Her blev hensynet til, at Peder Tuborgh i lighed med Anders Colding-Friis stort set ingen erfaring havde med at lede en børsnoteret koncern, skubbet i baggrunden, ligesom begge blev kastet for løverne efter i mange år at have været topchef i et ’lukket kredsløb’ uden nær samme offentlige bevågenhed, som en børsnoteret virksomhed har.
Kapitalmarkedsdag var et plaster på såret
Netop opgaven med at kommunikere med et børsnoteret marked, hvor man konstant er til eksamen over for investorer, analytikere og ikke mindst de hedgefonde, der har belejret Pandora, har indtil videre været en kæmpe udfordring for Pandoras ledelse.
Senest i forbindelse med koncernens regnskab for første kvartal 2018 blev Pandoras investorer ramt af et regulært granatchok, da det viste sig, at den lovende vækstmaskine i Kina fuldstændig havde tabt pusten. En vækst på over 100 procent var på kort tid blevet forvandlet til beskeden fremgang, der kun kom i hus takket været en stribe nye butikker.
Tilmed var mange investorer og analytikere af den opfattelse, at Pandora ikke havde spillet med åbne kort i forbindelse med at oplyse investorerne om den overraskende opbremsning, der sendte koncernens aktiekurs i frit fald.
Det var ellers kort forinden lykkedes topchef Anders Colding-Friis at genopbygge lidt af investorernes tillid, da han på en kapitalmarkedsdag i begyndelsen af året havde talt ærligt og åbent om smykkegigantens udfordringer. Den optræden var et kærkomment lyspunkt, efter at Pandoras kommunikation med aktiemarkedet – eller mangel på samme – gennem længere tid havde været investorernes helt store kritikpunkt.
Mange aktionærer har haft den opfattelse, at man aldrig rigtig fik hele sandheden om Pandoras sundhedstilstand. En tvivl, der opstod helt tilbage i sommeren 2011, hvor smykkekoncernen kort efter sin børsnotering blev tvunget ud i en voldsom nedjustering, der mere end halverede selskabets aktiekurs. Dengang mente talrige investorer, at Pandora havde været for længe om at informere markedet, og koncernen blev da også dømt i byretten for senere blot at blive frifundet i landsretten.
Det har dog ikke ændret på, at investorerne siden dengang altid har læst koncernens regnskaber med en smule mere skepsis end andre selskaber, og det har flere gange gennem årene ført til direkte opgør, hvor investorerne har krævet, at koncernen bliver bedre til at informere om smykkesalget.
Aktien er ’uinvesterbar’
Ganske som mange andre store danske aktier enten har været eller er det i dag, er Pandora også under belejring fra en stribe hedgefonde. De aggressive fonde turnerer verden rundt med historien om, at det danske smykkeselskab er et døende brand, hvor man vil blive ramt af massiv nedtur, så snart der ikke er flere nye vækstmarkeder, hvor man kan åbne butikker på stribe.
Langt hovedparten af de danske investorer har indtil nu rystet på hovedet ad den udlægning, men efter at koncernens kinesiske kvaler er blevet tydelige for enhver, vurderer flere af landets største investorer nu, at risikoen for, at hedgefondene har ret, rent faktisk er til stede.
”Det er svært at sætte procenter på. Men hvor det tidligere blot var et par procents risiko, nærmer vi os nu 50 procent. Vi deler fondenes frygt for, at Pandora skubber en snebold foran sig, da tallene tyder på, at man konstant forsøger at fremrykke store kollektioner for at nå sine mål. Det kan muligvis ikke fortsætte meget længere, forklarer en investor til InsideBusiness.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Pandora inden deadline.
