Regeringens politik om at spare milliarder på det offentliges brug af eksterne konsulenter har allerede ført til hundredvis af fyringer i konsulentbranchen. Men det er ikke kun konsulenthusene, der er ramt.
På den anden side af bordet kæmper staten, regionerne og kommunerne med at få enderne til at mødes. Selv om de ganske vist har været hurtige til at acceptere regeringens ambitiøse milliardsparemål, har svaret på, hvordan man skal realisere besparelserne, uden at det koster velfærd, nemlig blafret i vinden.
Det gælder ikke mindst i landets kommuner, hvor man mange steder er afhængig af de eksterne rådgiveres kompetencer, navnlig inden for økonomi, it og byggeri og anlæg.
Men nu har Kommunernes Landsforening (KL) tilsyneladende fundet en model, som både kan spare kommunerne penge og samtidig sikre dem adgang til den rådgivning, de har brug for: et kommunalt konsulenthus.
KL’s bestyrelse har således besluttet at etablere en ny selvstændig rådgivningsenhed, som ud over at levere specialistviden til de enkelte kommuner også skal sikre en af de kvaliteter, som de private konsulenthuse hidtil har været garanter for: videndeling på tværs af kommunerne. Det oplyser Morten Mandøe, der er cheføkonom i KL.
Sagen kort
Kommunernes Landsforening (KL) har besluttet at etablere en ny offentlig virksomhed med fokus på ledelsesudvikling, kompetenceudvikling og rådgivning. Med andre ord: Et kommunalt konsulenthus.
Hvordan den nye enhed nøjagtig kommer til at operere, er endnu ikke afklaret. Men det spiller ind i regeringens ambition om at spare milliarder på brugen af eksterne konsulenter i det offentlige.
Selv om besparelserne for længst er vedtaget, har det længe været uafklaret, hvordan besparelserne skulle udmøntes i praksis uden at skade velfærden. I staten har man valgt at løse en del af udfordringerne ved at etablere nye interne rådgivningsenheder i henholdsvis Økonomistyrelsen, Justitsministeriet og i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, og det lader til, at KL med etableringen af udviklingsenheden følger samme strategi.
”I KL er vi optaget af, at kommunerne stadig får den rådgivning, de har brug for for at sikre vidensdeling på tværs. Derfor er vi i gang med at etablere et nyt særskilt udviklingscenter med fokus på ledelsesudvikling, rådgivning og kompetenceudvikling,” siger Morten Mandøe.
Han understreger, at det endnu ikke er afklaret, præcis hvordan det nye center kommer til at arbejde, og han ønsker derfor ikke at gå dybere ind i konsulenthusets formål og omfang.
”Men hovedsigtet er at udvikle tilbud i samarbejde med vores medlemmer, som kan understøtte deres indsats og praksis,” siger han.
Teknisk set er KL’s nye udviklingscenter indtil videre blot en sammensmeltning af de to organisationer Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) og KL’s konsulentvirksomhed KLK samt ledelsespolitikken fra KL. Men den nye enhed ser ud til at få en bredere ydelsespalet end de tre enheder enkeltvis, og som platform har afdelingen potentiale til både at styrke kommunernes evne til at udveksle ressourcer på tværs og til at insource flere opgaver fra de private konsulenthuse – akkurat som man også for nylig har set det i staten.
KL’s nye konsulentafdeling ligner således på mange måder de nyoprettede enheder i henholdsvis Økonomistyrelsen, Justitsministeriet og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Enheder, der har til formål at styrke de interne kompetencer i det offentlige og som konsekvens tager både opgaver og ansatte fra de private konsulenthuse for at lægge dem ind i staten selv, som InsideBusiness tidligere har beskrevet.
Ny konsulentafdeling vækker bekymring
Det er en udvikling, som vækker harme hos mange konsulenthuse, og selv om det stadig er småt med detaljer om den nye konsulentafdeling, forholder konsulenternes brancheforening, DI Rådgiverne, sig kritisk.
”Hvis KL’s initiativ er et forsøg på at imødegå manglen på ekstern rådgivning ved at insource, så er der grund til bekymring. Videndeling på tværs er godt, men på tværs af kommunerne er simpelthen ikke nok, hvis vi skal undgå, at kommunerne lukker sig om sig selv. Eksterne rådgivere, som også har kunder i andre dele af samfundet, bringer viden og erfaringer fra virksomhederne, udlandet og andre offentlige institutioner,” siger DI Rådgivernes nye branchedirektør, Katrine Ellersgaard Nielsen.
Hun mener, at kommunerne hverken vil kunne opnå samme bredde eller dybde i kompetencerne ved at insource, som hvis de købte ydelserne hos private aktører. Opgavemængden er simpelthen for lille til at opbygge stærke faglige ekspertiser på alle områder, og variationen i opgaverne vil aldrig blive lige så stor.
Derudover er der også opgaver, som kræver armslængde og uvildighed, for eksempel juridiske undersøgelser og vurderinger, evalueringer af egne opgaver, ansættelse af topchefer og lignende. Hvordan kommunerne har tænkt sig at løse den type opgaver uden ekstern hjælp, er på nuværende tidspunkt uklart.
Hun vurderer at besparelserne kommer til at gøre ondt, og det kan det nye udviklingscenter ikke forhindre.
“Det nye udviklingscenter i KL kommer i forlængelse af regeringens politik, som begrænser mulighederne for ekstern rådgivning. Dygtig planlægning og drift af kommunernes opgaver er fuldstændig afgørende for den borgernære service, så de besparelser på ekstern rådgivning, der venter forude, kommer til at gøre rigtig ondt,” lyder det fra Katrine Ellersgaard Nielsen.
Borgmester er skeptisk
Heller ikke blandt landets borgmestre er der udbredt opbakning til regeringens spareplaner. Ni af ti kommunale ledere vurderer ifølge en DI-undersøgelse, at den værdi, de får ved brug af eksterne rådgivere, er lig med eller større end omkostningerne for ydelsen. Tilsvarende frygter to af tre kommunale ledere, at det kan blive dyrt for kommuner, der ikke henter den nødvendige viden og sparring fra eksterne rådgivere.
I hvor høj grad den nye KL-enhed kan erstatte de private konsulenthuse, er uklart, men flere borgmestre, som InsideBusiness har talt med, er skeptiske. En af dem er den socialdemokratiske borgmester Arne Boelt fra Hjørring, som også tidligere har kritiseret konsulentbesparelserne.
”Jeg har før sagt, at det bliver svært at spare på konsulentområdet, fordi vi simpelthen ikke har kompetencerne i kommunen. Men vi skal jo, og selv om KL nok kan være behjælpelig på nogle områder, skal vi jo dels betale for det, og dels er der nogle områder, specielt inden for miljø og erhverv, hvor KL i hvert fald p.t. har noget arbejde foran sig,” siger den socialdemokratiske borgmester Arne Boelt fra Hjørring.
Betydelig uudnyttet potentiale
Men der er også private konsulenter, som bifalder udviklingen. En af dem er Christian Svane, der er partner i konsulenthuset Prokura, som er specialiseret i disciplinerne indkøb og i supply chain management.
Prokura har både en række kommuner på kundelisten og arbejder også med KL, men her frygter man ikke insourcing. Man opfordrer til det.
”Kommuner er jo nogle temmelig komplicerede forretninger, som leverer og køber mange meget forskelligartede ydelser. Når man arbejder med kommunerne, ser man hurtigt, at der generelt er et temmelig stort optimeringspotentiale,” siger Christian Svane.
Problemet er, at mange af kommunerne er for små til at realisere deres besparelsespotentiale selv, og derfor bør de i fællesskab finde og ansætte specialister, der dels forstår de enkelte kommuners særheder, og dels forstår at genbruge metodikkerne på tværs.
”Ser man på kommunerne som en branche, har de den fordel, at de er temmelig ens, og så konkurrerer de ovenikøbet heller ikke med hinanden. Derfor er det jo helt oplagt, at de i fællesskab skaber nogle strukturer, som kan støtte dem,” siger Christian Svane.
Spørgsmålet er, om det er muligt for KL at samle og organisere de ressourcer, som kommunerne har brug for, uden at kvaliteten af ydelserne samtidig bliver forringet.
LÆS OGSÅ
Implement opruster med profil fra Qvartz i nordisk konsulentkrig
Ægteskabsplaner med Bain er et stort sats for Qvartz
Sværvægter blæser til angreb på eliterådgiverne
Ukonventionel rådgiver udfordrer de store konsulenthuse
Kæmpeopkøb udløser krig på konsulentmarkedet
Revisorkæmpe på kant med regnskabsregler
Her er konsulentbranchens førende spillere
Konsulenter i vildrede efter pludseligt aftalestop i staten