;
Formandskab Finans Danmark

Redaktørens analyse

Konfliktfyldt formandsvalg truer med at flå Finans Danmark fra hinanden

At vælge Danske Banks profil som formand for Finans Danmark er så upopulært i medlemskredsen, at større spillere har overvejet at melde sig ud for at etablere en alternativ brancheorganisation med rødder i Lokale Pengeinstitutter og Landsdækkende Banker.

En voldsom konflikt sætter sit præg på bankernes og realkreditinstitutternes store brancheorganisation, Finans Danmark. Det er valget af Danske Banks direktør Carsten Egeriis som ny formand for organisationen, som graver dybe grøfter i relationerne. Så dybe, at nogle bankfolk sågar har overvejet at forlade Finans Danmark for i stedet at dyrke det allerede eksisterende Lokale Pengeinstitutter og Landsdækkende Banker op til en ny og mere ren organisation, som er fri for møgsager om alt lige fra forkert opkrævede renter, hvidvaskskandaler og ulovlige investeringsprodukter, som er især Danske Bank har spyet ud i en lind strøm de seneste år.

Som allerede beskrevet i InsideBusiness er dette års formandsvalg nemlig et af de mest konfliktfyldte i Finans Danmark i mange år. Rigtig mange af de mindre og mellemstore banker mener, at det skader sektoren alt for meget at have imageudfordrede Danske Bank siddende for enden af bordet i dialogen med politikere, meningsdannere og samfund.

Tillige er det en kilde til frustration, at Danske Bank stiller med den med danske finansøjne ret uerfarne chef for Group Risk Management Carsten Egeriis, som kun har været i den danske banksektor siden 2017, da han tiltrådte i Danske Bank. I stedet har han haft en international karriere som risikostyringschef hos Barclays Bank i London og før det hos i GE Money Bank i blandt andet Hannover.

Med til at hæve konfliktniveauet til højrødt har været, at man op til valget af Egeriis har forsøgt flere konstellationer for at undgå, at det blev Danske Bank, der fik posten. For eksempel har man prøvet at samle flertal for Karen Frøsig i Sydbank såvel som for Lasse Nyby i Spar Nord. Men ingen af delene er lykkedes.

Ifølge InsideBusiness’ oplysninger forsøgte Danske Banks formand, Karsten Dybvad, sig sågar som kongemager via en model, hvor Karen Frøsig i en periode skulle være formand i en kortere periode, indtil der var kommet så meget ro på Danske Banks møgsager, at banken igen var klar til at sætte sig for enden af bordet.

Et andet bud havde naturligvis været at lade Nykredits Michael Rasmussen blive siddende, men som InsideBusiness forstår forløbet, ville han kun fortsætte, hvis han kunne blive valgt enstemmigt til en helt ekstraordinær tredje toårig formandsperiode. Og det åbnede flankerne for det formandsopgør, som var ved at køre helt af sporet.

Ifølge InsideBusiness’ oplysninger er der da også bankfolk, som mener, at Nykredits Michael Rasmussen har siddet lidt for lang tid på posten, og at dette har sikret realkreditgiganten en lidt for stærk platform at profilere sig på.

Studehandler på tværs

Det er her oplagt at nævne Jyske Bank med Anders Dam i spidsen, som historisk set har været ærkerivaler med lige præcis Nykredit, efter at man købte BRFKredit, skabte Jyske Realkredit og trak sig ud af Totalkredit-samarbejdet, hvilket udløste et juridisk slagsmål mellem Jyske Bank og Nykredit.

Jyske Banks rolle i udnævnelsen af Danske Banks Carsten Egeriis som formand er da også særdeles interessant, da det upopulære formandsvalg næppe kunne være gennemført uden stemmerne fra Jyske Bank.

Det er ekstra interessant, at det er Jyske Realkredits Carsten Tirsbæk Madsen, der i år har taget posten som formand for Realkreditrådet under Finans Danmark. For som bekendt er Jyske Banks realkreditinstitut en miniput i forhold til både Nykredit, Realkredit Danmark og Nordea Kredit.

Så det har udløst en spekulation, der går på, at det er lykkedes Danske Banks bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, at agere kongemager med en slags studehandel. Dog har Anders Dam på Twitter afvist, at Jyske Banks ledelse har været i dialog med Dybvad om formandsvalget, selv om det ikke udelukker, at dialogen er foregået med Jyske Banks formand, Kurt Bligaard Pedersen.

Uanset hvad, har frustrationerne over valget af Danske Banks Carsten Egeriis pustet til lokal- og landsdækkende bankers ønske om en uafhængig brancheorganisation uden storbankernes møgsager.

Den dag i dag eksisterer der allerede et ret velfungerende setup omkring Lokale Pengeinstitutter, der synes at have rystet de talrige bankkrak fra finanskrisen hos lokalbankerne af sig – og nu fremstår som en organisation med en fornuftig samfundsmæssig dagsorden om at sikre kreditgivning til både private og virksomheder i lokal- og udkantsområderne.

Kan mellemstore banker blive enige med småbanker

Det står dog samtidig klart, at systemerne omkring Lokale Pengeinstitutter næppe vil kunne tilfredsstille behovene hos de lidt større banker såsom Arbejdernes Landsbank, Sydbank, Spar Nord og Nykredit, der er organiseret i Landsdækkende Banker. Den fungerer som en betydeligt mindre organisation, der eksempelvis samler de fire bankers input til de store og mindre it-systemer, som på nationalt plan holder banksektoren i gang, for eksempel med id-løsninger, Kronos, E-Nettet, MobilePay og så videre.

Desuden arbejder Landsdækkende Banker sammen med Lokale Pengeinstitutter om indkøb via datterselskabet BOKIS hos eksempelvis kortleverandører som VISA og Mastercard.

Det ligger således ikke lige til højrebenet at skabe et nyt og slagkraftigt talerør for de mindre og mellemstore banker uden om Jyske Bank, Danske Bank og Nordea. Først og fremmest kan det nemlig blive svært at få den politiske gennemslagskraft som Finans Danmark trods alt har med Ulrik Nødgaard som direktør.

Kommer det til et brud, er det igen Nykredits Michael Rasmussen, som kommer til at skulle spille en nøglerolle, da han repræsenterer det suverænt største kreditinstitut og Totalkredit-samarbejdet. Han vil dog ikke have noget reelt valg og vil være tvunget til at gå sammen med de lokale og landsdækkende banker qua Totalkredit-alliancen.

Jyske Bank har allerede bekendt kulør ved at melde sig ud af Landsdækkende Banker for nogle år siden, mens Ringkjøbing Landbobank efterhånden har vokset sig for stor til at være medlem af Lokale Pengeinstitutter. På den måde er fronterne allerede tegnet op.

Uanset hvad, vil et brud med storbankerne over for de mindre banker i to organisationer efter alt at dømme være ødelæggende for begge parters politiske gennemslagskraft.

Ikke nyt med sammenbrud i finansorganisationer

Det er værd at bemærke, at der før er sket sammenbrud i finanssektorens organisationer.

Således brød samarbejdet i realkreditsektoren sammen i 2007, da en ny SDO-lov om realkreditobligationer trådte i kraft, hvorefter Realkredit Danmark og Nordea Kredit meldte sig ud og stiftede Realkreditforeningen i samarbejde med daværende Finansrådet, som altså stod ved siden af daværende Realkreditrådet.

Først i 2016 lykkedes det igen at samle Finans Danmark ved at sammenlægge Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet.

LÆS MERE

Rivegilde om formandsposten i Finans Danmark 

Milliardstore tilbageførsler kan forgylde banker og investorer næste år

Storbank strammer skruen om kriseramte Joe & The Juice

Her er de mulige kandidater til at afløse Anders Dam

Nykredit har kæmpekredit til minkavlere. Se de hårdest eksponerede banker 

Nordea nervøs for kriseramt underholdningskoncern

Banker igen på pinebænken: Nyt slagsmål om konkurrence på vej

Datacentralfusion rykker nærmere

Strid tager til om bankernes tårnhøje udtrædelsesomkostninger

Vakler tronen under Anders Dam?

Sydbank-opkøb giver ømme tæer i bank, pensions- og forsikringspartnerskaber

Opgør om uønskede bankkunder. Minister sætter sektor på plads