Det er en formand, der er ret så berygtet. For når Peter Lybecker har indtaget formandsstolen i et af de vigtige bankejede selskaber, har klokken ofte vist sig at være slået for både direktøren og bankernes trygge ejerskab. Eksemplerne er talrige: kontanthåndteringsselskabet BKS, lønstyringssystemet Bluegarden, Danmarks Skibskredit og mest prominent Nets har alle haft den erfarne bankmand som formand, da salget gik igennem.
Efter næsten 42 år i Nordea har 64-årige Peter Lybecker været arkitekten bag den teknologiske udvikling i banksektoren, som har sat sine spor på hele området med udviklingen af f.eks. NemID og dankortet. Det har næsten altid været med Peter Lybecker som en central spiller, der har ført til store ændringer i det digitale Danmark. Man kan med en vis rimelighed sige, at digitaliseringen af banksektoren har gjort Post Danmark overflødig – og vi er kommet langt videre end mange andre europæiske lande.
Men alle de fælles løsninger for bankerne er i opbrud, konstaterer Peter Lybecker, som InsideBusiness møder i det fine mødelokale med udsigt til Knippelsbro. Det er en af bankdirektørens sidste dage i Nordea, men han fortsætter som formand i VP og LR Realkredit og sikkert på flere bestyrelsesposter.
”Jeg ser to grunde til, at der er opbrud i den infrastruktur, vi kender i bankerne. Det første er, at det er så svært at sikre, at de største banker får de skalafordele, der kræves. Samtidig er det svært at sikre en governancestruktur i de fælles projekter, som gør, at man ikke skal vente på den sidste fodslæbende aktør,” siger Peter Lybecker.
Danske Bank brød den fælles ånd
Der har i høj grad været tradition for fælles udviklingsprojekter i bankverdenen, men Danske Bank brød musketereden, da bankens ledelse valgte at udvikle MobilePay på egen hånd. En beslutning, Peter Lybecker den dag i dag godt kan forstå, men som han samtidig ærgrer sig over. For det ville have været mest naturligt at udvikle den fælles betalingsinfrastruktur, som det også var planlagt:
”Jeg er ret sikker på, at kunne Danske Bank skrue uret tilbage, så havde de lavet et fælles betalingssystem, som man var klar til at gå i gang med, mere end et år før MobilePay kom på markedet. Det indebar et samarbejde med de tre største infrastrukturudbydere, og det var helt klart også blevet en succes.”
Efter Danske Banks enegang valgte Nordea at slutte sig til MobilePay-samarbejdet ligesom Jyske Bank og til sidst også alle de mindre banker. Det betyder, at man nu endelig får en fælles platform, som baserer sig på konto til konto-overførsler, hvilket reducerer Nets’ rolle kraftigt i ligningen. For så kan kortsystemerne tages helt ud, hvis kunderne eksempelvis betaler med MobilePay i butikken. Således kan MobilePay bane vejen for nok en fælles løsning for banksektoren. Og det er trods opbruddet i branchen da heller ikke slut med de fælles projekter, konstaterer Peter Lybecker:
”Bankerne vil stadig have et vist behov for fælles infrastruktur. Det vil være utænkeligt med et system uden fælles clearing, det samme gælder NemID og digital tinglysning. Her er der behov for en fælles hurtig udvikling for at sikre, at tingene er up to date, men det vil være en mere begrænset mængde af områder end førhen.”
Konkurrencen kommer på forskellige produkter
Til gengæld kommer konkurrencen til at være mere intens end nogensinde på de områder, som bankerne hver især forsøger at profilere sig på.
”Der kommer en myriade af nye produkter, som baserer sig på samme infrastruktur som for eksempel wallets og forskellige kreditkort. Der vil man konkurrere med arme og ben.”
Det gælder også dankortet, som Peter Lybecker har spillet en nøglerolle i udviklingen af. Men det kommer til at antage en anden form, end vi kender.
”Jeg er ret sikker på, at dankortet også har en stor plads fremover. Det er også blevet produktudviklet. De fleste steder kan du bruge det kontaktløst, og det bruges på flere af de nye betalingsapps. Så det vil ikke nødvendigvis overleve i den form, vi kender det.”
Til gengæld kommer bankerne i stigende grad også til at udvikle mange afarter af betalingskort og kreditkort med forskellige kortudbydere som Visa og Mastercard både med og uden kredit og andre fordele, forudser Peter Lybecker.
Nets bliver taberen
Taberen i spillet ser ud til at blive Nets, som Peter Lybecker selv var formand for og med til at sælge til de to kapitalfonde Advent International og Bain Capital og danske ATP. Den dag i dag fortryder han ikke salget, som han selv lukkede i et rum med fire stole sammen med repræsentanter fra de to fonde og Nordeas rådgiver fra J.P. Morgan. Heller ikke selv om bankerne solgte Nets i 2014 for 17 milliarder kroner, og Nets blev børsnoteret i Danmark under stor furore med en markedsværdi på 30 milliarder kroner sidste år:
”Jeg har aldrig fortrudt beslutningen om at sælge Nets. Det var utænkeligt, at danske og norske banker ville blive enige om at investere i en fælles infrastruktur. Så ville Nets blive udsultet. Og hvorfor skulle Nationalbanken eje 10 procent af en privat virksomhed, og hvorfor skulle små danske banker kaste sig ud i at drive konkurrerende kortvirksomhed i Norge?”
En mulighed var også, at bankerne selv kunne børsnotere Nets, men så havde vi aldrig kunnet gøre det på den måde, konstaterer Lybecker. Men det var med i overvejelserne.
I dag er spørgsmålet om fremtiden for Nets stadig mere aktuelt. For vil bankerne blive ved med at give forretning til Nets, som man ikke længere ejer? Svaret på spørgsmålet er efter alt at dømme entydigt, at bankerne ikke fremover vil bruge Nets.
”Vi konkurrerer alle med Nets på en klarere måde. Vi kan gøre, hvad vi vil. Det er sundt.” Spørger man rundtomkring i banksektoren, har de omdiskuterede optionsprogrammer til ledelsen af Nets kun været med til at forstærke badwill mod den børsnoterede spiller. Den dag i dag er Peter Lybecker stærkt kritisk over for de høje bonusser til Nets’ ledelse:
”Jeg sad nede i maskinrummet i de forhandlinger. Og jeg vidste da godt, at man ville lave ordninger for ledelsen. Men jeg ville ikke være part i dem, og de fik ikke lov til at være alene med ledelsen, før vi var henne ved målstregen. Men havde de spurgt mig om det dengang, så havde jeg svaret, at beløbsstørrelsen var eksorbitant høj og meget udansk. Men de spurgte mig ikke,” siger Peter Lybecker om forløbet. Før salget havde ledelsen i Nets mulighed for at få maksimalt 2-3 måneders løn oveni som bonus.
Var det nok at få den pris for Nets, når de blev børsnoteret med en markedsværdi på 30 milliarder kroner?
”Hvis du korrigerer for, hvor meget de har gearet investeringen og så videre, så vil jeg sige, at jeg har det fint med den pris, jeg fik for Nets. Der har været pæne investeringer af forskellig art. Alternativet for os eksisterede ikke, for vi ville ikke lave de investeringer. Jeg kunne ikke bare gå til aktionærerne og bede om flere penge,” lyder det fra Peter Lybecker.
Læs også Fem vigtige læringspunkter i Nordea-direktørs karriere
Læs mere
Nordea ruster sig til kamp mod Danske Banks June
Den rettidige omhu gik fløjten i Nordea. Kom bag om dansk nedsmeltning
Pensionskæmpe beskyldes for ulovlig omfordeling af kundernes penge
Ny gebyrlov er svidende nederlag til detailhandlen. Banker kan juble
Danske Bank vil tage Mobilepay et skridt videre
Danske Bank gør klar til massiv disruption af betalingsområdet
