Nykredit billede smal

Inside story

Kontroversiel strategi bag Nykredits hedgefonde

I Nykredits prisvindende hedgefonde bruger man i dag en strategi, der er nærmest identisk med den, som under finanskrisen kostede Jyske Banks kunder 800 millioner kroner. Bliver det anderledes denne gang?

Nykredit er med fondene Mira og Kobra blandt de førende spillere på markedet for hedgefonde herhjemme. Fondene har vundet flere priser for de høje afkast, de har leveret, men strategien bag er kontroversiel og har tidligere kostet investorerne dyrt.

De to hedgefonde bruger nemlig en investeringsstrategi, som til forveksling ligner den, man brugte i Jyske Banks udskældte hedgefond Jihmo, der som bekendt kollapsede kort efter finanskrisen og kostede investorerne en stor del af deres formue.

Under sloganet ‘vejen til et stabilt afkast’ blev Jihmo markedsført som en middelrisikoinvesteringsfond, hvor man kunne parkere sin opsparing og se den gro, uanset om markederne gik op eller ned. Men så kom finanskrisen, og strategien viste sig at være langt mindre modstandsdygtig, end investorerne og banken selv havde regnet med.

Mindre end to år efter at Jihmo gik i luften og lige efter finanskrisen, tabte fonden 800 millioner kroner af den ene milliard, investorerne havde skudt i fonden. Pensionsopsparinger og depoter forsvandt fra den ene dag til den anden, og i årene efter fulgte et retsligt efterspil mellem banken og de ramte kunder, som mente, de var blevet vildledt.

Men ideen var sådan set god nok, mener man i dag hos Nykredit, der gennem hedgefondene Mira og Kobra investerer efter samme princip, som man i sin tid brugte i Jihmo. Mira blev etableret i 2009, og Kobra kom til i 2015.

”Grundlæggende følger vi den sammen idé med at investere i rentespænd, men der vil naturligvis være forskel i investeringstilgangen, og man skal se på de investeringsrammer, man investerer efter, og hvordan fondene styrer risiko,” siger Kristian Sieborg, der er chief client manager i Nykredit Asset Management.

Voldsom gearing øger risikoen

Når man sædvanligvis køber en realkreditobligation, får man en risikopræmie i forhold til f.eks. statsobligationer. Risikopræmien er renteforskellen mellem de to papirer. Hvis renten stiger, får man et kurstab på obligationen, mens man til gengæld får en kursgevinst, hvis renten falder.

Strategierne i Kobra og Mira går således, ligesom det var tilfældet i Jihmo, ud på at fjerne eller reducere kursrisikoen fra rentebevægelser, så man kan høste realkreditrisikopræmien, uafhængigt af om det generelle renteniveau stiger eller falder.

Afkastet ville ikke være konkurrencedygtigt, hvis man alene investerede fondens egne midler i de korte og lange obligationer, og derfor øger man beholdningen med lånte penge – også kaldet gearing.

I Jihmo kunne fonden geare investeringen 25 gange, så der for hver 100 kroner investeret i fonden kunne købes og sælges obligationer for 2.500 kroner.

Mira og Kobra kan geare investeringen med henholdsvis 11 og 41 gange, og selv om det ganske vist øger risikoen betydeligt at geare, da både tab og gevinster bliver forstørret, gør gearingen det også muligt at levere stærke afkast til investorerne, forklarer Kristian Sieborg.

”Man gearer, indtil man har et attraktivt afkast-risiko-niveau, og vi gearer således ikke altid til samme niveau. Hvis en forretning er mere risikofyldt, gearer vi den færre gange, og er den mindre risikofyldt, gearer vi den flere gange. Hvis vi skal geare, foretrækker vi generelt at geare investeringer, der er meget sikre som eksempelvis danske realkreditobligationer,” siger han.

Det gennemsnitlige afkast for fonden Mira er 10,34 procent over de seneste fem år.

 

På papiret en sikker vinder

Hedgestrategien lyder umiddelbart som en skudsikker plan, da renterisikoen stort set er neutraliseret. Men i 2008 gik det alligevel grueligt galt i Jihmo.

Da fonden for alvor begyndte at tabe penge, var der omkring 1 mia. kr. under forvaltning, og fonden havde dermed omtrent samme størrelse, som Mira og Kobra har i dag. Her havde man ved udgangen af 2016 henholdsvis 930 millioner kroner og 840 millioner kroner under forvaltning.

Alle tre hedgefonde er og var baseret på obligationer, og de har det bedst, når rentespændet, altså forskellen i renten mellem to papirer, er stabil. Når spændet snævres ind, tjener fondene flere penge, og når det udvides, taber de penge.

Under finanskrisen udvidede renteforskellen sig pludseligt og voldsomt, og det blev dødsstødet for Jihmo. Realkreditobligationerne faldt i kurs, og investorer verden over købte statsobligationer som sikker havn, hvilket fik kurserne her til at stige. Det var worst case-scenario, fordi man i Jihmo lå med en stor beholdning af realkreditobligationer og havde solgt en stor portion statsobligationer. Fonden tabte både på aktiverne og passiverne, og det endte med et tab på 80 procent af den samlede kapital.

I Nykredits hedgefonde er man naturligvis opmærksom på risici ved strategien i et scenario som finanskrisen, og her gør man meget ud af at fortælle investorerne om den risiko, de løber ved at investere i produktet. For selv om afkastene er gode, og strategien designet til at præstere godt uafhængigt af de øvrige markeder, er den sårbar i situationer, hvor volatiliteten på obligationsmarkederne er høj – som i tilfældet under finanskrisen.

”Under finanskrisen fik vi også tab, men vi stod igennem det og kom ret flot ud på den anden side. Men når vi taler med kunderne om de her produkter, gør vi meget ud af at forklare, at der altså er nogle halerisici, som man skal være klar til at stå igennem,” siger Kristian Sieborg og fortsætter:

”Når vi præsenterer kunderne for de her produkter, bruger vi minimum halvdelen af kundepræsentationen på at forklare risiciene. I forhold til en traditionel investering i realkreditobligationer skal man således være opmærksom på, at man kan tabe en større del af sin investering på det her.”

Har sin plads i porteføljen

Fakta: Sagen om Jihmo-fonden

Jihmo står for Jyske Invest Hedge Markedsneutral – Obligationer. Det var en hedgefond, som blev etableret i 2007 og kollapsede i kølvandet på finanskrisen.

Strategien i Jihmo var at investere i rentespændet mellem primært danske realkreditobligationer og tyske statsobligationer.

Jihmo faldt voldsomt i værdi i 2008 og endte med at koste investorerne i alt 800 millioner kroner.

De investerede midler blev suppleret med lånte penge, også kaldet gearing, hvilket betød, at fonden investerede 2.500 kr. i markedet for hver 100 kr., der var skudt ind i fonden.

Investorerne lagde efterfølgende sag an mod Jyske Bank for vildledende rådgivning, og de enkelte sager faldt i vid udstrækning ud til investorernes fordel. Mange af investorerne fik 80 procent af deres tab dækket af banken.

Noget godt er der dog kommet ud af Jihmo-sagen. For myten, at hedgefonde baseret på obligationer er en sikker vej til høje afkast, er endegyldigt aflivet. Men det er ikke ensbetydende med, at hedgestrategien ikke har sin berettigelse i en diversificeret portefølje, lyder det fra Kristian Sieborg.

”Hvis du måler på, hvordan sådan en fond har præsteret i forhold til klassiske aktiver som aktier og obligationer, så får du en ret lav korrelation. Den kan altså præstere godt på andre tidspunkter end de traditionelle aktivklasser. Det er klassisk porteføljeteori, at man skal sprede sin investering på flere aktivklasser med forskellige afkastprofiler,” siger han.

I Jyske Bank tilbød man produktet til privatkunder, og det fik flere til at investere hele deres opsparing i de komplekse værdipapirer, uden at de nødvendigvis forstod den reelle risiko. Investorerne tabte det meste, og banken blev beskyldt for at levere vildledende rådgivning. En beskyldning, som mange investorer endte med at få medhold i i det retslige efterspil.

I Nykredit griber man det anderledes an. Her tilbyder man ikke produktet til bankens almindelige kunder, men rådgiver udelukkende om det til professionelle investorer og private banking-kunder, som har mindst 2 millioner kroner i investerbare midler.

”Vi kan aldrig garantere vores investorer, at de får samme afkast, som vi har leveret historisk, og vi fraråder, at man placerer en meget stor del af sine midler i Mira og Kobra. Men hvis det er relevant for dem, kan de investere i de her produkter som supplement til porteføljerne. Når vi rådgiver dem, anbefaler vi, at man maksimalt placerer 10 procent af sine midler i de her produkter,” siger Kristian Sieborg.

Ærgerlig timing

Strategien har måske sin berettigelse, men i Jyske Bank brændte man fingrene så voldsomt, at man i dag har valgt at lægge strategien på is på ubestemt tid.

Jyske Banks produktkatalog for hedgefonde består ikke længere af en obligationsfond, men alene en lavrisikofond baseret på valutahandel, som har et årligt afkastmål på kun 2 procent. Som InsideBusiness tidligere har beskrevet, er Jyske Bank dog på vej med en ny valutafond, der byder på lidt højere risiko og afkastpotentiale.

At man i Jyske Bank ærgrer sig over Jihmos kollaps, er der ingen tvivl om. Topchef i Jyske Bank Anders Dam udtalte i 2012 til Børsen, at det ikke var Jihmo-produktet, men derimod timingen, der havde været helt forkert. Hvis produktet var blevet lanceret på et andet tidspunkt, ville det have været en helt anden historie.

”Vi ærgrer os over, at vi introducerede produktet lige op til finanskrisen. Havde vi i stedet gjort det i starten af 2009, ville investorerne have haft et pænt positivt afkast, og så havde der næppe været en sag,” udtalte han.

LÆS OGSÅ:

Udskældte fonde får comeback

Mød afkastkongerne og en katastrofal satsning på kapitalfonde

Bankerne skal til den store investeringseksamen

Slagsmål om milliardmandater

Kvinder bliver rigere end mænd. Nye tider for bank og investering

Nykredit slår Danske Bank på private banking. Overraskende nyt fokus i slag om velhaverne

Sparinvest underbyder Danske Banks investeringsprodukt

Danske fonde får milliardsmæk