sundogbælt

Inside story

Krig- og krisefrygt spreder sig med lynfart i dansk nærområde

Svensk forsvar advarer befolkningen mod krig, og at Storebælt og Øresund kan blive brændpunkter. Finland, Polen og Holland ser lignende risikobilleder, mens tyske efterretningskilder advarer om mulighed for angreb i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg. Den danske regering afviser risikoen. Hvordan ser Forsvarets Efterretningstjeneste situationen? InsideBusiness sætter i artikelserie fokus på risikobilledet og de forretningsmuligheder, der ligger heri.

Det er noget nær det alvorligste sikkerhedspolitiske risikobillede i Danmarks nærområde, vi har set i årtier. I landene omkring Danmark tales der med stadig mere alvorsdyb stemme om risikoen for, at en regulær krig spreder sig til Østersø-området og til Skandinavien. Men i Danmark synes politikerne at leve i en anden og mere fredfyldt virkelighed.

InsideBusiness sætter i en artikelserie fokus på risikobilledet og de forretnings- og investeringsmæssige muligheder, der åbenbarer sig som følge af det markant forandrede sikkerhedsbillede, som kræver en voldsom oprustning af både forsvar, civilforsvar og for virksomhederne på forsikrings- og risikosiden for at imødegå eksempelvis cyberangreb og eventuel sabotage på gasledninger og lignende.

Udviklingen er blevet stadig mere synlig omkring årsskiftet, men kulminerede i denne uge med den svenske marinechef Ewa Skoog Haslums udtalelser, som i bl.a. mediet Expressen advarede mod risikoen for i krig i Sverige og talte for det vigtige i at holde Øresund og frem for alt Storebælt på dansk territorium åbent med ordene:

”De her flaskehalse er uhørt vigtige at holde åbne, så der ikke indtræffer ulykker, som blokerer søfarten.”

Det er på mange måder tankevækkende, at man i det svenske forsvar nu adresserer områder, som ret beset er danske. Men det skal ses, i lyset af at det svenske forsvar for længst har bebudet en flytning af flåden under jorden, dvs. på den tophemmelige underjordiske svenske flådebase på Muskö, på grund af frygt for åben krig med Rusland.

Fokus på et mere alvorligt risikobillede

InsideBusiness sætter i en artikelserie fokus på risikobilledet og de forretnings- og investeringsmæssige muligheder, der åbenbarer sig som følge af det markant forandrede sikkerhedsbillede, som kræver en voldsom oprustning af både forsvar, civilforsvar og for virksomhederne på forsikrings- og risikosiden for at imødegå eksempelvis cyberangreb og eventuel sabotage på gasledninger og lignende.

Til sammenligning har den danske flåde endnu ikke formået at fylde missilsiloerne på de danske fregatter med amerikanske SM2-missiler, selv om det har været på agendaen i mere end fem år. Det kom desuden i denne uge frem på DR, at end ikke de i forvejen bedagede kanoner på de arktiske skibe af Thetis-klassen kan skyde.

Landene omkring Danmark er langt mere bekymrede

Det skal tilføjes, at det meget negative svenske trusselsbillede på mange måder bekræftes af landene omkring Danmark. I Holland var generalløjtnant Martin Wijnen i Telegraaf ude med en advarsel om, at ”vi skal være forberedt på krig med Rusland.”

Det er et risikobillede, som man i Baltikum for længst har talt op. Det samme har man gjort i det nye Nato-medlem, Finland, mens Polen er fuld gang med en oprustning nærmest uden sidestykke med store våbenindkøb fra eksempelvis Sydkorea og USA.

Men også i Tyskland, der eller har holdt sig tilbage med støtte til Ukraine, varsler forsvarsminister Boris Pistorius en militær trussel mod vestlige stater fra Rusland. I et interview med det tyske magasin Welt am Sonntag sagde SPD-politikeren, at Putin i øjeblikket øger sin våbenproduktion markant.

Det store spørgsmål er, hvornår en krigssituation kan spille sig ud. P.t. synes Rusland at være travlt optaget i Ukraine, men Boris Pistorius peger på, at en trussel mod Baltikum kan materialisere sig mod slutningen af dette årti. Men der er tilsyneladende andre kræfter, som frygter, at noget kan ske allerede i forbindelse med usikkerheden i USA efter præsidentvalget senere i år, hvor den Nato-kritiske Donald Trump har mulighed for at vinde valget.

Lige før jul var det i en artikel i tyske Bild fremme, at en europæisk efterretningstjeneste arbejder med et scenario, hvor Rusland kan prøve på noget umiddelbart efter det amerikanske præsidentvalg, hvor det vil være vanskeligt at opnå amerikansk konsensus i at understøtte europæisk forsvar.

Dansk forsvarsminister: Ikke nogen militær trussel mod Danmark

Uanset hvad, synes der at være en afgrundsdyb forskel på, hvordan regeringen i Danmark ser risikoen på en krig i nærområdet i forhold til de andre lande. InsideBusiness har selvfølgelig stillet en række spørgsmål til forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i sagen. Det har ministeriet dog endnu ikke svaret på.

Men over for TV2 oplyser Troels Lund Poulsen, at ”Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering er, at der ikke er nogen direkte militær trussel mod Danmark. Det er, hvad jeg forholder mig til.”

Læser man ned i den seneste rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste, ’Udsyn’ fra december, så er meldingen dog alt andet end opløftende og lugter mere af de kritiske toner fra vores nabolande.

”Rusland vil udgøre en langvarig sikkerhedspolitisk trussel mod de vestlige lande. Forholdet mellem Rusland og de vestlige lande vil i de kommende år være domineret af usikkerhed i et omfang, som ikke er set siden den kolde krigs første år. Rusland vil fortsat have ambitioner om at gennemtvinge en ændring af den sikkerhedspolitiske orden i Europa og at modarbejde en regelbaseret verdensorden. Danmark vil i meget lang tid stå over for et skærpet trusselsbillede i Europa. Det er i den forbindelse muligt, at Rusland vil intensivere sin brug af hybride virkemidler som for eksempel påvirkningsoperationer og undergravende virksomhed til at nå sine mål. Desuden vil Rusland sandsynligvis være villig til at bruge militær magt mod militært underlegne nabolande i det tidligere sovjetiske område,” fremgår det af rapporten, som også advarer om, at Rusland fortsat vil true med brug af kernevåben.

Man går dog ikke direkte ind og skriver, om der er en direkte militær trussel mod Danmark. På dansk grund, herunder de danske stræder og infrastruktur, handler det mere om, at ”Rusland har kapacitet til at gennemføre sabotageaktioner mod kritisk infrastruktur i vestlige lande, herunder trafikknudepunkter, energiinfrastruktur og tele- og it-infrastruktur. Kapaciteten omfatter også evnen til at gennemføre destruktive cyberangreb, som kan anvendes i forbindelse med en eskalerende konflikt med vestlige lande. Rusland inddrager store dele af staten i kapacitet til at gennemføre sabotageaktioner, og truslen udgår derfor fra de væbnede styrker, efterretningstjenesterne og civile myndigheder.”

Dansk organisation udgiver folder, som forbereder befolkningen på krig

Det er dog ikke alle i Danmark, som deler forsvarsministerens mere optimistiske tilgang til konflikten. En af de mere kritiske røster er organisationen Folk og Sikkerhed med formand Torben Ørting Jørgensen i spidsen. Han har taget initiativ til at fremrykke udgivelsen af beredskabsfolderen ’Hvad nu hvis?’, som altså rådgiver civile om, hvordan de kan forberede deres husholdning og familie til at kunne håndtere uforudsete situationer i op til en uge uden assistance.

”Pjecen er relevant under alle uforudsete forhold, der indebærer nedbrud eller begrænsninger i den kendte infrastruktur, hvad enten dette er forårsaget af pandemier (som eksempelvis covid-19), ekstremt vejr, terror, cyberangreb, kriser og krig,” lyder det.

”Det er efterhånden slående, at vores nabolande oplever et helt andet risikobillede end os. Vi vil ikke skabe frygt og tale det her op, men der skal være et fokus på det civile beredskab, og der er altså en stigende bekymring i befolkningen. De er ikke dumme, og man har bemærket, at Danmark konsekvent ser et mere positivt billede af situationen end de lande, vi er i alliance med,” siger Torben Ørting Jørgensen.

Som andre ser han med nogen bekymring på, at det går utrolig langsomt med at få investeret i dansk forsvar, selv om viljen synes at være til stede blandt de politikere, som står bag forsvarsforliget.

”Det er vores bekymring, at der er en positiv bevidsthed om, at folk knokler som bæster for at få forliget implementeret. Desværre er der endnu ikke noget, som er dryppet ud i den spidse ende af forsvaret.”

Et dilemma mellem dansk forsvar og støtte til Ukraine

Samtidig har Danmark placeret sig i den absolutte spydspids over for Rusland, idet vi står i spidsen for de lande, som vil levere F-16-fly til Ukraine og er p.t. ved at uddanne F-16-piloter til det ukrainske forsvar. Det er et reelt dilemma, at Danmark donerer til Ukraine, men altså ikke har styr på Danmarks eget forsvar:

”Det er ikke et enten-eller. Man skal både kunne hjælpe Ukraine og sikre, at Danmark har et forsvar, der kan forsvare landet, og det går altså for langsomt med at opbygge et forsvar af Danmark,” siger Torben Ørting Jørgensen, som er meget bevidst om, at USA er blevet langt mere nølende med den militære støtte til Ukraine – og at USA’s motivation for at støtte Europa i tilfælde af en krig med Rusland næppe vil blive større, hvis Donald Trump bliver valgt som ny præsident i USA.

”Jeg tror det er gået op for de fleste, at vi ikke helt på samme måde kan regne med Nato. Vi kan ikke basere vores forsvar på, at der skal kæmpes til den sidste amerikanske soldat. Det gælder, uanset om det er Joe Biden eller Donald Trump, der vinder valget i USA. Vi kommer i Europa til at tage et langt større sikkerhedspolitisk ansvar. Den erkendelse er vi bare utrolig langsomme med at få i Danmark i forhold til vores nabolande,” siger Torben Ørting Jørgensen.

Foto: Sund & Bælt

 

Læs mere

Forsikringspriser kommer til at fylde meget i 2024

To store erstatningssager skaber massiv uro på markedspladsen

Spektakulær dom kan udløse prisstigninger for advokater. Codan sidder tungt på de største huse

Afsløring: Forsikringsgigant hænger på Bech-Bruuns kæmpe erstatning

Hemmeligt retsopgør om kæmpebeløb: Danske Bank vinder over forsikringsgigant

Millionunderskud i advokathus med tætte bånd til forsikringsbranchen

Ledende partner stopper i advokathus med tætte bånd til forsikringsbranchen

Overvågning: Tre af seks forsikringsselskaber får påbud for at være på kant med regler  

Forsikringsselskaber planlægger prisstigninger efter rekordmange bilskader

Så lukrative er bilforsikringer for forsikringsbranchen