;
skødt nettet ny

Inside story

Krisefrygt: Bank træder hårdt på bremsen på ejendomsområdet

Offensiv på udlånsmarkedet bliver til defensiv for visse kunder i Danmarks ottendestørste pengeinstitut, der frygter en kommende ny krise. Kom helt tæt på den nye strategi for en af landets tidligere hurtigst voksende aktører på bankområdet, Sparekassen Kronjylland.

Efter flere år med fuldt drøn på lånemotoren med en tocifret udlånsvækst, som mangen en bankmand vil misunde, trædes der nu hårdt på bremsen i landets ottendestørste danskejede pengeinstitut, Sparekassen Kronjylland, med direktør Klaus Skjødt i spidsen.

Over for InsideBusiness fremlægger han pengeinstituttets nye treårige strategi, som indebærer, at bankens bestyrelse og ledelse ruster sig til en hård opbremsning i økonomien i årene, der kommer:

“Vi begynder at forberede os på, at der kommer en krise på et tidspunkt, og det vil vi også se på i 2020. Vi tror ikke, at den kommer til at ligne finanskrisen, men den kommer måske til at minde om år 2000-krisen, hvor der kommer en korrektion af nogle aktiver, der er kommet for højt op i pris. Krisen bliver måske ikke så dyb, men derfor bliver det stadig hårdt i en periode.”

For Sparekassen Kronjylland og visse kundetyper har strategiskiftet allerede haft store konsekvenser. Ved halvårsskiftet lå Sparekassen Kronjylland nemlig til en udlånsvækst på 15 pct., men den er nu reduceret til en vækst på bare 2-3 pct. for 2019.

Kernen i Sparekassen Kronjyllands strategi

Strategi 2022 – De mest tilfredse kunder i en stærkere sparekasse.

Fokus på:
• Fortsat kontrolleret vækst
• Yderligere styrkelse af Sparekassen
• Kundetilfredshed og relationer
• Medarbejdertilfredshed og kultur
• Øget digitalisering

Det skyldes helt overvejende, at Sparekassen Kronjylland har trukket sig fra en særlig kundetype på ejendomsmarkedet:

”Der har været en periode, hvor vi har fået flere af de store kreditter ind fra f.eks. større ejendomsprojekter, hvor vi sagde ja, når muligheden opstod. Det er typisk projekter med kunder, der også har samarbejde med andre pengeinstitutter. Det er ikke kernekunder, men mere marginale kunder – og her står vi så af og vil ikke finansiere mere, når projekterne er færdige.”

Ifølge Klaus Skjødt er det typisk kreditter på 100-200 mio. kr., og derfor batter det en del på Sparekassen Kronjyllands udlånsbalance.

Under den seneste finanskrise var netop ejendomsudviklere med til at knække nakken på en lang række små og mellemstore banker. Problemet var, at det på kort tid blev umuligt at sælge f.eks. projektlejligheder, hvorefter der måtte tages enorme nedskrivninger på store lån til mange developere, som gik ned:

”Der er mange ulykker, der bliver lavet det sidste halvandet til to år og op til en krise, fordi det bare buldrer derudad, og konkurrencen om at få kreditterne bliver for hård – og det er svært at komme ud af projekterne, når de først er startet. Derfor tænker vi os rigtig godt om i øjeblikket. Fremover, tror jeg, kommer vi til at ligge med en udlånsvækst på 4-8 pct.”

Finanstilsynet har i deres seneste rapport også set nøje på Sparekassen Kronjyllands vækst og har løftet en pegefinger i form af et forhøjet solvenskrav. Beslutningen om at bremse op var dog allerede taget, inden Finanstilsynets besøg primo 2019, men det tager tid, før en sådan beslutning slår igennem i tallene.

Bremser måske for tidligt

Det mest oplagte scenario for en recession er ifølge Klaus Skjødt, at renterne begynder at stige, og at vi får en vending i den amerikanske økonomi, som vil påvirke Europa negativt. Usikkerhed og stigende renter gør, at investeringer i alt fra vindmøller, solenergi og ejendomme pludselig ikke længere er så gode, som de tidligere så ud til at være. Det presser aktivpriserne ned.

“Hvornår det kommer til at ske, er vanskeligt at sige noget om. Vores forventning er i dag, at det bliver senere, end vi havde forventet primo 2019. I øjeblikket er der ro på, og USA’s centralbank har indikeret, at man vil holde renterne i ro i 2020.”

Klaus Skjødt ved godt, at udviklingen de seneste måneder er gået den rigtige vej, men vil hellere være på den sikre side end at justere igen:

”Det kan da godt være, at vi kommer til at se tilbage på 2019 og tænke, at vi troede, at krisen var tættere på, end den viste sig at være, og bremsede op halvandet år for tidligt. Men vi vil hellere være mere til den forsigtige side end den friske.”

Opbremsningen kommer, efter at Sparekassen Kronjylland i en længere periode har været særdeles aktiv på markedspladsen: Man har åbnet en række nye filialer, man var meget længe om at indføre negative renter for virksomheder – og den dag i dag tøver man med at indføre negative renter for privatkunder.

Den offensive strategi skal fastholdes, om end Klaus Skjødt i perioden fra 2019 til 2022 kun regner med at åbne én filial om året, så antallet af filialer vil være ca. 52 i 2022. Men banken vil fortsat være offensiv og hente flere kunder end de 165.000, som i dag er kunder i Sparekassen Kronjylland. Og det skal ske ved at bruge både nye og eksisterende filialer mere offensivt end i dag, uden at man dog har en helt konkret plan for det klar endnu.

”Vi får rigtig mange kunder ind, der oplever at hænge i et callcenter i en stor bank uden at have egen rådgiver – og de skal vente flere uger på svar på, om de kan få en kredit fra et eller andet centralt kreditcenter. Det er der, kunderne kommer fra i de store byer,” lyder det fra Skjødt, som understreger, at opbremsningen på ejendomsmarkedet ikke gælder privatkunders ønske om at låne:

”Vi kigger selvfølgelig også på prissætningen i de større byer, men det betyder ikke, at vi har klappet kassen i og ikke laver f.eks. finansiering af andelsboliger, som jeg har set, at en af vores større konkurrenter har gjort. Vi tilbyder alle produkter over for privatkunder – og vi har ikke blacklistet nogen.”

Til gengæld vurderer Klaus Skjødt, at der inden for de kommende år bliver mulighed for at gennemføre sammenlægninger og øget konsolidering, fordi flere banker bliver presset:

”Det skyldes flere ting, hvor blandt andet de øgede kapitalkrav kombineret med en økonomisk krise kan gøre, at nogle bliver presset på grund af forhøjede nedskrivninger. Det gør også ondt, at vi nu i 10 år siden krisen er blevet pålagt så mange nye lovregler og krav fra Finanstilsynet, f.eks. omkring hvidvask, at flere banker får brug for flere hovedsædefunktioner. Det er dyrt.”

Tænker mere langsigtet end børsnoteret bank

Sparekassen Kronjylland er landets største garantsparekasse. Det betyder ifølge Klaus Skjødt, at man har mulighed for at tænke mere langsigtet end en større børsnoteret bank, der har investorer, som måned for måned presser på for lavere omkostninger og bedre bundlinje.

Til gengæld er det også sværere at rejse kapital til opkøb af andre pengeinstitutter, idet garantsparekassen jo ikke kan hente kapital på aktiemarkedet. Derfor sparer koncernen også lidt på kapitalen, så man har lidt på kistebunden, hvis der opstår muligheder i markedet. Man er i gang med NEP-udstedelser, som man vil gennemføre år for år. Senest med en rente på knap 2 pct.

”Vi skal spare lidt sammen, for det kan jo være, at der kommer nogen på et tidspunkt, der gerne vil være en del af Sparekassen Kronjylland. Så ville det være ærgerligt, hvis ikke vi havde råd til at sige velkommen.”

I Sparekassen Kronjyllands hidtidige strategi stod det højt på agendaen, at man ville have høj kunde- og medarbejdertilfredshed. Men det er man faktisk nået i mål med. Så på den front handler den nye strategi mest om at fastholde det nuværende høje niveau.

”De sidste tre år er vi er blevet klarere på, hvordan vi opfattes i forhold til andre, og hvad der gør os unikke. Vi er kommet helt ind til kernen af, hvordan sparekassen grundlæggende bliver drevet og hænger sammen, at vi ikke har nogen aktionærer, som vi skal tjene penge til, så dem behøver vi ikke at fokusere på eller kommunikere til. Vores job er at holde fokus på kunderne. Den kernefortælling vil vi bruge rigtig meget energi på at få ud, fordi vi tror, at det er vores største konkurrenceparameter.”

Men det, at der ikke er nogen aktionærer til at presse virksomhedens ledelse, kan også betyde, at man kommer til at slække på kravene eller køre en forkert vej. Derfor gælder det om at påtage sig det ansvar at levere en bedre sparekasse end den, man overtog, lyder det fra Klaus Skjødt:

”Vores løfter som ledelse til sparekassen er, at vi giver en stærkere sparekasse videre end den, vi modtog. Med en 190-årig historie har vi jo en kæmpe forpligtelse til at sikre, at vi udvikler sparekassen med en passende hastighed, og at vi passer godt på, at vi ikke gør nogen ting, som ville være dumt. Det, vi gør, skal vi kun gøre, hvis det gør sparekassen stærkere.”

 

LÆS OGSÅ

Finans Danmark risikerer konkurrencesag på negative indlånsrenter

Mystiske sammenfald mellem bankernes negative renter

Danske Banks leasingselskab taber nok en bilimportøraftale på gulvet

Ny stærk finansspiller tager form. Napper storkunde fra Danske Bank

Leasingbranchen risikerer hvidvask, fup og dårligere kreditvurderinger

Gyser for banker og leasingselskaber

Mærkværdig bil-alliance risikerer selvmål med bilafgifter

Hårdknude i bilforhandlinger. Her er de mulige løsninger

VW-chef advarer om problem med dansk billeasing 

Vi henter italiensk bilskønhed med mangler

Bilforsikring bliver teknologisk slagmark. Nu vil selskaberne holde øje med kørslen