2022 tegner til at blive et regulær rædselsår for det børsnoterede forlag Gyldendal. Talrige fejlslagne satsninger under den nu fyrede topchef Morten Hesseldahl presser koncernens økonomi i en sådan grad, at bestyrelsen er pisket til at finde løsninger.
Det stod klart i koncernens halvårsregnskab, hvor likviditeten i den tidligere så robuste koncern fremstod yderst presset ligesom Gyldendals rentebærende gæld er vokset til 100 millioner kroner.
Det er dog ikke kun den triste økonomiske udvikling, der nu får en række markante aktionærer i forlaget op ad stolen.
For ud over en presset økonomi tynges Gyldendal ifølge flere investorer også af en uholdbar konstruktion, hvor fonden bag det nordsjællandske kunstmuseum Louisiana (billedet) med næsten 70 procent af stemmerne i selskabet dikterer slagets gang uden at skele til, hvad de mindre aktionærer ønsker.
Sådan lyder meldingen fra en række af forlagets investorer. Flere af dem undrer sig samtidig højlydt over, hvordan den mangeårige mediemand Lars Munch kan indtage rollen som formand i kunstfonden, der er suverænt største aktionær i Gyldendal.
Ud over at være et eftertragtet bestyrelsesmedlem er Lars Munch nemlig også formand for Politikenfonden, der ejer den børsnoterede virksomheds absolut største konkurrent, Politikens Forlag.
En aktør, der især de senere år er vokset kraftigt, blandt andet takket være opkøb, og i den grad har lukreret på, at branchens slagne sværvægter har kæmpet for at finde melodien og omstille sig til en digital verden.
Paradoksalt nok er netop Museumsfonden, hvor Lars Munch også er formand, dybt afhængig af de årlige udbytter fra Gyldendal for at kunne understøtte driften på kunstmuseet, hvorfor den tidligere direktør i JP/Politikens Hus altså har dybe interesser i landets to største og konkurrerende forlag.
Hele konstruktionen omkring Gyldendal er da heller ikke optimal, lyder det blandt andet fra LD Fonde, der forvalter midler for omkring 50 milliarder kroner.
”Efter vores opfattelse er der flere problemer i forhold til governance i Gyldendal. På trods af positive tiltag mener vi fortsat, at uafhængigheden fra ejerfondene bør øges. De to ejerfonde er nødt til at acceptere, at Gyldendal er en børsnoteret virksomhed, og at Gyldendal derfor bør respektere de anbefalinger, der er for god selskabsledelse i børsnoterede virksomheder. Hvis man ikke ønsker at agere som en, så må man hellere afnotere selskabet og drive det i privat regi,” siger aktiechef Kristoffer Fabricius Birch.
Sammen med blandt andre AkademikerPension og storaktionær Lars Ole Kornum har LD Fonde gennem længere tid forsøgt at gøre bestyrelsen og de øvrige aktionærer i Gyldendal opmærksom på de mange problemer, man oplever i forhold til virksomhedens governance.
Lars Ole Kornum peger dog på, at de mindre aktionærer indtil videre ikke har mødt megen forståelse fra Gyldendals reelle magthavere, der ud over Museumsfonden tæller pengetanken Chr. Augustinus Fabrikker.
”Som det er i øjeblikket, er det de to store aktionærer der mere eller mindre styrer selskabet. Der er ingen uafhængig bestyrelse, og man synes ikke at være særlig interesseret i at høre, hvad de øvrige ejere mener. Det er et kæmpe problem, især når nu Gyldendal står i en så relativt alvorlig situation,” siger han og understreger, at forlaget selv før den aktuelle krise også kæmpede gevaldigt med at følge med de værste rivaler.
”Markedet og konkurrenterne er vokset, alt imens Gyldendals omsætning stort set har bevæget sig sidelæns i over 10 år. Man havde tidligere en unik førerposition, som nu endegyldigt er sat over styr. Set i det lys kan det undre, at hverken ejere eller bestyrelse ønsker at lytte til andre end dem selv,” siger Lars Ole Kornum.
Hos LD Fonde peger Kristoffer Fabricius Birch ligeledes på, at det ifølge ham er problematisk, at Gyldendals største aktionærer driver selskabet uden at tage hensyn til de øvrige ejere og respektere mindretalsaktionærernes rettigheder.
Er alle aktionærernes mand
Selv om Museumsfonden kontrollerer Gyldendal og fondens direktør, Poul Erik Tøjner, har været formand i forlaget siden 2011, påpegede han i InsideBusiness i sidste uge, at han ikke mener, at Louisiana-fonden har noget ansvar for den triste udvikling i Gyldendal de senere år.
I forbindelse med den manglende uafhængighed i forlagets bestyrelse samt de øvrige aktionærers bekymringer omkring den uholdbare konstruktion melder Gyldendal-formanden igen hus forbi.
”Det er et spørgsmål, du må stille til ejerne. Jeg har ikke valgt mig selv til bestyrelsen,” skriver Poul Erik Tøjner i en mail til InsideBusiness, hvilket kan synes en smule ejendommeligt, da han i årevis har været direktør i fonden.
Direkte adspurgt, om det skal forstås således, at han ikke betragter Museumsfonden som ejer af Gyldendal, lyder svaret dog noget mere nuanceret.
”Jeg er indsat som formand for Gyldendals bestyrelse af Museumsfonden, som har stemmemajoritet. Jeg er – selvsagt – alle aktionærers formand og ikke bare majoritetsejerens, men i et governanceperspektiv er jeg et ikkeuafhængigt medlem af bestyrelsen, hvilket fremgår af diverse protokoller desangående,” skriver Poul Erik Tøjner.
Museumsfondens formand, Lars Munch, skriver i en sms til InsideBusiness, at da Gyldendal er børsnoteret, får han ikke anden orientering end de øvrige aktionærer.
Læs mere
Storinvestorer revser kriseramt børsklenodie
Kapitalfondes væksthåb på kant med kreditorer
Her er kapitalfondenes største guldæg
Tidligere EQT-chef arbejder på stort frasalg
Detailkæmpe arbejder på stort frasalg
Prominente ejere klar til salg af hypet tøjfirma
