vestjysk

Inside story

Her er landets stærkeste og svageste banker

Der er fortsat en gruppe mindre danske banker, som har svært ved at leve op til kapitalkravene. Vestjysk Bank, Den Jyske Sparekasse og Lollands Bank har den svageste overdækning, og den falder fortsat. Finanstilsynets direktør er klar til at sanktionere mod for høje udbyttebetalinger.

Det er fortsat en gyser at følge udviklingen i de mindre og pressede banker. For selv i dag længe efter det sidste bankkrak er der fortsat pengeinstitutter, som har det svært – og de hårdtramte banker bliver fortsat svagere. Det viser en opgørelse over bankernes kapitalmæssige overdækning fra bankanalysefirmaet BankResearch.

Opgørelsen er gjort op efter pengeinstituttets overdækning i procent i forhold til myndighedernes krav på moderselskabsniveau. Ikke overraskende er rosinen i pølseenden den hårdtprøvede og statsejede bank Vestjysk Bank med langt den mindste overdækning i forhold til myndighedernes individuelle solvenskrav. Typisk ligger bankerne med en overdækning på 50 procent eller mere, og de mest velkapitaliserede har en overdækning på 100 procent. Vestjysk Bank har bare 17 procent.

Både Den Jyske Sparekasse og Lollands Bank ligger med en overdækning på lidt under 30 procent, hvilket må siges at være i den lave ende. Værre er, at begge banker i lighed med Vestjysk Bank på overfladen har en faldende tendens i kapitalstyrke.

I Lollands Bank ser det dog ud til at være et forbigående fænomen, fordi indtjeningen er stigende, og det fremgår af halvårsrapporten, at overdækningen ville have været betydelig større, hvis man havde kunnet medregne resultatet for halvårsregnskabet i kapitalstyrken. I Lollands Bank fortæller bankdirektør Anders F. Møller da også en noget anden historie om bankens udfordringer.

”Vores kapital er sammensat, så vi har en meget lav ansvarlig lånekapital. Vi kan sagtens gå ud i markedet og hente kapital, men det koster 6-7 procent i rente. På den måde kan vi meget let få en højere solvens, men det er dyrt. Vi håber i stedet næste år at kunne indfri de sidste 25 millioner krone i ansvarlig lånekapital,” siger Anders F. Møller, der gerne vil op at ligge med en overdækning på 5 procentpoint, inden året er omme, på grund af indtjening.

thumbnail of nyt-nyt-nyt-grafik

BankResearch om bankernes kapitalstyrke

Landbruget får skylden i pressede banker

I både Den Jyske Sparekasse og i Vestjysk Bank skyldes det landbruget, at det fortsat går den forkerte vej:

”Hvis man ser på vores nedskrivninger, er 85 procent relateret til landbruget. Det er vores største udfordring. Vi har stadig eksponering i ejendomme, som tidligere var under pres, men det er blevet meget bedre,” forklarer Jan Ulsø Madsen, bankdirektør i Vestjysk Bank.

Som det ser ud nu, har svinebønderne det bedre med højere afregningspriser, mens det fortsat går den gale vej for mælkeproducenterne. Jan Ulsø Madsen vil ikke spå om, hvornår det igen begynder at gå den rigtige vej for banken. Men han håber, at man får lov til at løse problemerne og i ro og mag bringe banken på fode. Tidligere forsøgte staten ellers uden held at sælge sin majoritetsaktiepost i Vestjysk Bank. Et levn fra finanskrisen, da man skød lånekapital ind, som senere blev konverteret til aktiekapital.

”Det er ikke vores opfattelse, at der er et ønske om at afhænde os. Vi håber på at få lov til at svede krisen ud,” forklarer Jan Ulsø Madsen.

Den Jyske Sparekasses direktør, Claus E. Petersen, svarer kortfattet på sms om kapitalen: ”Vi arbejder på at øge den”.

Den Jyske Sparekasse giver i sit halvårsregnskab den dårlige udvikling i landbruget skylden for, at det går den forkerte vej.  Også den ellers bundsolide Arbejdernes Landsbank har blandt andet på grund af tab på beholdningen oplevet, at man nu hører til den nederste femtedel af bankerne målt på overdækning.

Andre steder går det godt, f.eks. i Middelfart Sparekasse, hvor man ifølge Finanstilsynet har den laveste risiko. Samtidig kan banken berette om vækst, filialudvidelser og forbedrede resultater.

Der er også masser af andre aktører som Jutlander Bank, Sparekassen Kronjylland, Sparekassen Fyn og Totalbanken, som har haft held til at øge kapitalstyrken.

Finanstilsynet er klar til at gribe ind over for udbyttebetaling

Fra myndighedernes side er presset for at øge kapitalen dog uændret. Finanstilsynets Jesper Berg understreger, at bankerne skal være opmærksomme på nye risici fra vækstområder:

”Vi ser endnu ikke tegn på overdreven risikotagning i bankerne, men vi følger det tæt. Der, hvor vi er mest opmærksomme, er på boligmarkedet i København. Heldigvis ser det ud til, at store banker i forhold til projektfinansiering ikke er gået så langt ud risikomæssigt, som de tidligere gjorde. Vi ser også på andre risikofaktorer som private banking og åbning af nye filialer.”

Et andet faresignal for bankerne er de generelt stigende udlånsmarginaler, for de kan signalere, at bankerne sender deres bedste kunder over i realkreditselskaberne:

”Udlånsmarginalerne er ganske pæne. Det følger vi tæt. For det kan enten afspejle, at bankerne har fået markant mere markedspower, eller at de bevæger sig ud ad risikokurven og lægger gode lån over på realkreditten, så deres banklån får en dårligere bonitet.”

Du understregede over for bankerne på en lukket bankkonference for nylig, at bankerne skal holde igen med udbyttebetalingerne og spare op til dårligere tider. Hvordan vil I sanktionere det?

”Vi sætter jo nogle kapitalmål, men vi kan ikke gribe ind over for udbyttebetalinger i sig selv. Men aktietilbagekøb skal godkendes hos os. Bankerne kan godt lide at have et stabilt udbytteniveau. Derfor vil de typisk bruge aktietilbagekøb i stedet for at variere udbyttebetalingerne voldsomt. Så der har vi en indgrebsmulighed. Omvendt er der jo grænser for, hvad vi kan afvise, hvis banken ligger voldsomt over sit kapitalmål,” forklarer Jesper Berg.

Jyske Bank har stærkt kapitalniveau

Udbyttebetaling er et meget relevant emne i Jyske Bank, hvor moderselskabet nu har landets næststørste kapitalstyrke efter Danske Bank. I Jyske Bank peger økonomidirektør Birger Krøgh Nielsen på, at banken de seneste år har opbygget kapital. Det vil fortsætte, indtil fremtidens kapitalkrav kendes endeligt og er fuldt indfasede:

“De store banker skal være bedre rustede, og vi skal sætte mere til side til dårligere tider. Det er rigtigt, at vi har en meget stor kapitalbuffer i dag. Men når vi har indfaset de nye kapitalkrav fuldt ud, vil vi have en mindre overdækning, idet de nye krav indeholder en række ekstra buffere.”

Birger Krøgh Nielsen oplyser, at det er negativt for bankens evne til at forrente kapitalen, når der skal skrabes så mange penge sammen.

“Det er udfordringen for bankerne. Vi bliver bedre polstret og kan bedre modstå fremtidige stød til indtjeningen. Vi har bygget en stor egenkapital op, men den er alt andet lige sværere at forrente end for nogle år siden.”

Der kan endda komme yderligere en kontracyklisk buffer, som Jyske Bank skal leve op til, hvis der for alvor kommer gang i hjulene, hvilket ikke er tilfældet i øjeblikket.

 

LÆS MERE

Fynsk bankduks viser vej ud af bankernes morads

Bankmarkedet knækker midt over

Småbanker er farligt land for store bankkunder