Markedet for bæredygtighedsrevision bliver inden længe åbnet af Erhvervsministeriet. Med kræfter fra den traditionelle revisorbranche.
Det fremgår af et folketingssvar fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) til den politiske leder for Det Konservative Folkeparti, Mona Juul, i forbindelse med behandlingerne af ændringer om loven for årsregnskabsloven.
De bebudede lovændringer har til formål blandt andet at indføre flere EU-direktiver for bæredygtighedsrapportering og ESG. Direktiver, som får direkte betydning for flere større virksomheder rundtom i landet.
I sit svar skriver erhvervsministeren, at Erhvervsstyrelsen er i gang med at få en afklaring på plads med Den Danske Akkrediteringsfond (Danak) om at skabe en akkrediteringsordning for udbyderne. I den forbindelse løfter Morten Bødskov samtidig sløret for, hvornår der kan komme et konkret lovforslag på bordet.
“Erhvervsstyrelsen arbejder på et lovforslag, der skal muliggøre, at også akkrediterede uafhængige udbydere af erklæringsydelser kan afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering,” skriver ministeren i sit svar og tilføjer, at forslaget formodentlig vil blive fremsat i starten af det kommende folketingsår.
Ph.d. og tidligere chefkonsulent i brancheorganisationen FSR – Danske Revisorer Lars Kiertzner glæder sig over, at der endelig ser ud til at ske noget på området, da erhvervslivet efterspørger udbydere, som har de tekniske kompetencer til at måle og veje flere dele af firmaernes bæredygtighedsarbejde.
Dog ser han flere potentielle bump på vejen dertil. Han peger især på, at åbningen for andre spillere på banen skal ske på et level playing field – altså på samme konkurrence- og kvalitetsmæssige vilkår – hvilket kan være sværere at indfri end som så.
”Det bliver en udfordring at løse det teknisk, og jeg kan ikke på nuværende tidspunkt se, hvordan man skal kunne gøre det. Jeg går ud fra, at det kommer frem i løbet af lovarbejdet, men ud fra det nuværende materiale ser jeg nogle potentielle udfordringer i forhold til især tilsyn, disciplinæransvar og uddannelseskrav,” siger Lars Kiertzner til InsideBusiness.
Standarder og kvalitet skal på plads
Lars Kiertzner henviser til, at de nuværende revisorer er underlagt store krav til uddannelse og tilsyn, og at der samtidig er en stor grad af disciplinering og sanktionsmulighed over for revisorer, der afgiver urigtige erklæringer.
I de politiske udarbejdelser er det derfor livsnødvendigt, at Erhvervsstyrelsen får mulighed for at føre tilsyn med de uafhængige udbydere, og at man får klarlagt, hvem der i sidste ende har ansvaret for dem. En mulighed kan være Revisornævnet, der kan få til opgave at sørge for, at der ’falder brænde ned’ over for de uafhængige udbydere, der ikke varetager opgaven korrekt.
”Det vil så bare betyde, at nævnet vil få en meget bred portefølje af opgaver,” siger Lars Kiertzner.
Samtidig frygter han, at hvis ikke lovforslaget bliver implementeret ordentligt, kan man ende med, at nogle bæredygtighedsrevisorer er gode til at erklære sig om bæredygtighed formelt set, men til gengæld ikke så gode til at vurdere, om deres erklæringer er relevante nok for virksomheden.
Et ikke utænkeligt problem, kompleksiteten af de forskellige krav til bæredygtighedsrapportering taget i betragtning.
”Direktivet er ufattelig komplekst. Og jeg kan frygte, at det til syvende og sidst vil ende i en konkurrence om, hvilke erklæringsudbydere der er bedst til kommunikation og markedsføring frem for rent faktisk at have styr på det. Så det er også en nødvendig øvelse at passe på med, at det ikke bliver for svært at forholde sig til – også for de udbydere, der skal arbejde med det.”
”Det er skrevet med meget varme hjerter, men ikke så meget kolde hjerner. Og derfor frygter jeg, hvad kvaliteten i sidste ende bliver, når først arbejdet skal bredes ud til virksomhederne,” siger Lars Kiertzner med reference til de omfattende krav.
I et skriftligt svar skriver Erhvervsstyrelsen, at de ikke på nuværende tidspunkt kan være mere konkrete om detaljerne i hverken akkrediteringen eller lovforslaget. Dog understreger de, at akkrediteringen skal “selvsagt opfylde kravene i bæredygtighedsdirektivet”, og at godkendte revisorer og eventuelle andre uafhængige erklæringsudbydere skal være omfattet af sammenlignelige krav om uddannelse, udførelse af erklæringsopgaven og offentligt tilsyn.
Samtidig arbejder styrelsen på “vejledning og en understøttende indsats med det formål at lette rapporteringsarbejdet”, så virksomheder får den nødvendige hjælp til efterleve kravene.
“Denne vejledning skal gerne kunne hjælpe virksomhederne godt på vej og reducere den tid og de ressourcer, som virksomhederne ellers ville skulle bruge på at forstå og efterleve reglerne,” skriver Erhvervsstyrelsen i sit svar.
Revisorer: Gode takter fra ministeren, men …
Netop vigtigheden i at få en akkreditering på lige vilkår med andre revisorer er noget, som FSR – Danske Revisorer er meget opmærksom på og tidligere har luftet sine betænkeligheder ved over for InsideBusiness. Her fortalte man, at man til enhver tid byder konkurrence velkommen, men at det fortsat skal ske efter samme kvalitetsstandarder, som revisorer er underlagt.
Meldingen fra organisationen er, at man ser gode takter i folketingssvaret, og at ”vi er selvfølgelig spændt på, hvad der kommer til at stå” i de ting, der er lagt op til fra politisk hold.
Dog fastholder man den oprindelige besked: Uafhængige rådgivere, der vil arbejde med området, skal godkendes med samme kvalitetsstempel som bæredygtighedsrevisorer.
”Vi er nysgerrige på, hvordan de vil lave en akkrediteringsordning, som stiller andre typer virksomheder end revisionshuse på lige fod med godkendte revisorer. Der er nemlig utrolig mange regler, som både revisionshuse og den enkelte revisor personligt skal leve op til, før de kan få lov til at afgive erklæringer. Og det er revisorerne i sidste ende, der står til ansvar for de personlige erklæringer, de afgiver. For os at se skal der laves et setup, der sikrer den samme kvalitet og troværdighed i erklæringer fra andre erklæringsgivere,” siger Camilla Hesselby, vicedirektør i FSR – Danske Revisorer, og tilføjer:
”Vi kommer til at være meget opmærksomme på, om alle erklæringsudbydere bliver underlagt de samme krav, regler og standarder, så alle erklæringer får den samme kvalitet.”
De mindre virksomheder bør huskes
Revisionen af direktiverne kommer til at åbne flere muligheder for rådgivere, revisorer og konsulenter, der alle kan se frem til at få fyldt deres ordrebøger op. Af høringssvarene til lovforslaget fremgår det da også, at flere af de tunge interessegrupper i dansk erhvervsliv – eksempelvis Dansk Erhverv og Dansk Industri – ser frem til få flere uafhængige aktører ind.
Hos DI Rådgiverne, der organiserer mange af de konsulenthuse og rådgivere, der kan byde sig til som uafhængige erklæringsudbydere, glæder man sig derfor som forventet over, at ministeren nu endelig sætter en dato på en ordning og et lovforslag.
Også her håber man dog på, at der i sådan en akkreditering vil blive sørget for, at de uafhængige udbydere får den nødvendige viden for at kunne varetage bæredygtighedsrapportering. Samtidig er det vigtigt, at politikerne ikke går amok i implementeringerne af kravene – ikke blot for de nye udbydere, men også for firmaerne.
”Det er afgørende, at politikerne sørger for, at det ikke overimplementeres og bare bliver til en papirøvelse, men at virksomhederne får nogle metoder og rapporteringsstandarder, så det bliver transparent og sammenligneligt og kan drive den bæredygtige omstilling. Det er især vigtigt, når der for alvor skal arbejdes på akkrediteringsordning og lovforslag på området,” siger branchedirektør for DI Rådgiverne Katrine Ellersgaard Nielsen.
Hos SMVDanmark fortæller Alexander Søndergaard, underdirektør for politik og analyse, at det i det kommende arbejde med både akkreditering og lovforslag er vigtigt at have in mente, at især de små- og mellemstore virksomheder kan risikere at blive sorteper i arbejdet, da de allerede nu skal levere data til leverandørerne, selv om de ikke er direkte omfattet af kravene.
Derfor ser han gerne, at akkrediteringen og lovforslaget ikke strander hos de store virksomheder, men kommer bredt ud til erhvervslivet, herunder de mindre virksomheder.
”Vi ønsker, at sådan en ordning bliver åbnet så meget, at ydelserne kan blive bredt tilgængelige, og at der kan komme flere uafhængige revisorer på markedet, så vi ikke ender i flaskehalsproblemer, og så SMV’erne ikke risikerer, at de ikke kan få de nødvendige revisorer til at varetage bæredygtighedsrapporteringen,” siger Alexander Søndergaard.
Læs mere
Rådgivere opruster på AI og teknologi. Men medarbejderne mangler
Revisionskæmpe opruster på kerneområder af forretningen
Minister vil åbne nye revisorers nye kæmpemarked for andre spillere
Guldrandet marked åbner sig for rådgivere. Men for erhvervslivet står problemerne i kø
