;
fotobilforsikring

Inside story

Lukrative bilforsikringer: Selskaber beholder næsten halvdelen af præmierne

Forsikringsbranchen udbetaler under 60 kr. i erstatning for hver 100 kr., som kunderne betaler for bilforsikringer. Især kaskoforsikringer har udviklet sig til en guldkalv, og erstatninger styrtdykker. Konkurrencen bliver nu endevendt i undersøgelse af Konkurrencestyrelsen, der også vil se på selskabernes høje indtjening. Forsikringsbranchen afviser, at konkurrencen halter.

Forsikringsbranchen tjener styrtende på bilforsikringer, og de senere år er det blevet en stadig mere lukrativ forretning.

Udviklingen er yderst gunstig for branchen, fordi bilforsikringer udgør en stor del af de årlige bruttopræmieindtægter. Eksempelvis fortalte markedslederen Tryg tidligere på ugen, at bilforsikringer udgør godt en tredjedel af selskabets bruttopræmieindtægter. Især kaskoforsikringer er en guldkalv for de danske skadeforsikringsselskaber.

Nye tal fra Finanstilsynet viser således, at skadeforsikringsselskabernes erstatningsprocent på kaskoforsikringer faldt til 55,9 pct. i 2020 mod 58,8 pct. i 2019. Det betyder, at branchen udbetaler  mindre end 60 kr. for hver 100 kroner, som kunderne betaler for deres kaskoforsikring.

Pandemien kan nok forklare en del af det store fald fra 2019 til 2020, fordi nedlukningen af Danmark betød, at danskerne kørte mindre i bil. Til gengæld har pandemien ingen aktie i, at erstatningsprocenten er markant lavere end for fem år siden. I 2016 lød erstatningsprocenten på 64,1.

Samtidig viser tal fra Forsikring & Pension, at forsikringsselskabernes bruttopræmieindtægter på kaskoforsikringer er hamret i vejret i samme periode. Fra 2016 til 2020 har branchen øget sine bruttopræmieindtægter på kaskoforsikringer fra 6,5 mia. kr. til 8,1 mia. kr.

Og det er ikke kun på bilforsikringer, at forsikringsselskabernes erstatningsprocenter daler. Samme udvikling ses på andre forsikringstyper også.

Det får flere til at sætte spørgsmålstegn ved, om konkurrencen på markedet er effektiv.

”Det tyder da på, at der ikke er vildt hård konkurrence, når udbetalingsprocenterne ikke er højere. Hvis kunderne virkelig gik til biddet, ville udbetalingsprocenterne nok være højere og priserne var lavere. Det kan være én indikator på, at konkurrencen ikke er i top,” siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Udviklingen vækker også undren hos FDM, bilisternes interesseorganisation.

”Vi stiller os undrende. Når skadesomkostningerne falder, bør det afspejle sig i priserne. Men det er ikke det, vi ser. Det står vi meget uforstående overfor. Det er ikke, fordi der ikke er konkurrence på markedet, men den fungerer ikke effektivt, og det er et lavinteresseområde for forbrugerne, som ikke skifter forsikringsselskab for at spare,” siger Ilyas Dogru, chefkonsulent i FDM.

Under lup fra konkurrencestyrelsen

Forsikringsselskaberne og branchen afviser over en bred kam, at der er udfordringer med konkurrencen. Alligevel må branchen affinde sig med, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har rettet spotlyset mod branchen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen satte i begyndelsen af måneden gang i en undersøgelse af skadesforsikringsmarkedet for private. Formålet er at undersøge, om der er problemer med konkurrencen på markedet, og undersøgelsen kommer i kølvandet på lignende analyser fra Konkurrencerådet om andre finansielle markeder, herunder realkredit og betalingsmarkedet.

”Det er et stort og vigtigt marked, og det er lang tid siden, at der er blevet kigget på konkurrencen. I de analyser, vi har gennemført af andre finansielle markeder, har vi set, at der er udfordringer for forbrugerne,” siger kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Niels Enemærke.

Undersøgelsen fra Konkurrencerådet vil blandt andet se nærmere på, om der er en velfungerende efterspørgselsside.

”En del af et velfungerende marked kræver, at der er en aktiv efterspørgselsside. Så vi vil også bruge en del kræfter på at finde ud af, om det her marked er let for forbrugerne at navigere i, hvordan er mobiliteten, hvem skifter, eller er det udvalgte grupper,” siger Niels Enemærke.

Det handler blandt andet om at undersøge, om kunder med høj anciennitet betaler en anden pris end kunder med en mindre anciennitet.

”Det kan fortælle noget om konkurrencesituationen på markedet. Hvis der er en tendens til, at de, der skifter, betaler en lavere pris end dem, der ikke skifter, så har det betydning for, hvordan man skal forstå markedet,” siger Niels Enemærke.

Langt højere indtjening end europæiske konkurrenter

Forsikringsbranchen kan samtidig se frem til at få endevendt sin skyhøje indtjening, som generelt ligger langt højere end europæiske konkurrenters.

”Indtjeningen indgår som en ret central indikator for konkurrence. Det er absolut ikke den eneste, men den er vigtig. Hvis der er en effektiv konkurrence, kan man ikke opretholde en overnormal indtjening,” siger Niels Enemærke.

Derfor vil en del af øvelsen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen være at beregne, hvad et rimeligt afkast er på markedet, og sammenligne med de faktiske afkast, som de danske skadeforsikringsselskaber har leveret, fortæller han.

At indtjeningen hos de danske skadeforsikringsselskaber er høj, gav branchens førerhund, Tryg, et eksempel på tidligere på ugen.

På Trygs kapitalmarkedsdag i London fremlagde Tryg-ledelsen anført af Morten Hübbe tal, der viser, at de nordiske skadeforsikringsselskaber har langt højere indtjening end sammenlignelige europæiske aktører.

Både Tryg, Topdanmark, IF og Gjensidige kan således bryste sig at levere afkast, der ligger væsentligt over, hvad de europæiske konkurrenter er i stand til. Fra 2016 til 2020 ligger egenkapitalforrentningen hos de fire nordiske forsikringsselskaber i gennemsnit på 23-26 pct. Til sammenligning er den gennemsnitlige egenkapitalforrentning i samme periode hos de europæiske konkurrenter på 12 pct., viser Trygs beregninger.

Det samme billede viser sig, når man kigger på combined ratio – forholdet mellem præmieindtægter, omkostninger og erstatninger. Mens de europæiske forsikringsselskaber i gennemsnit har haft en combined ratio på 96 fra 2016 til 2020, har de fire nordiske selskaber i samme periode leveret en combined ratio på mellem 84 og 85, lød det fra Tryg.

Aktieanalytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen er en af dem, der følger den danske forsikringsbranche tæt. Han er enig i, at forsikringsselskabernes indtjening er høj, men slår samtidig fast, at det til dels er selskabernes egen fortjeneste.

”Det er et attraktivt marked at være i. Indtjeningen er markedsmæssigt høj. Men der er også tale om dygtige selskaber, der evner at udnytte markedsomstændighederne,” siger Mikkel Emil Jensen.

”Når man sammenligner forsikringsdrift herhjemme med resten af Europa, er det langt mere veldrevet herhjemme. Konkurrencestrukturen er anderledes. Danskerne har mange forsikringer, og alle er forsikret, og generelt er der høj penetration i markedet for forsikringer,” siger Mikkel Emil Jensen.

Afviser manglende konkurrence

Hos flere af landets største skadeforsikringsselskaber melder man hus forbi på kritikken om manglende konkurrence.

Både Topdanmark og Gjensidige mener, at der er skarp konkurrence på alle områder i skadeforsikring, herunder bilforsikringer. Samtidig mener Topdanmark ikke, at branchens høje egenkapitalforrentning og lave combined ratio kan bruges som et argument for, at selskaberne tjener mange penge på grund af manglende konkurrence.

”De forsikringstekniske tal som indtjening og combined ratio kan ikke ses isoleret på ét produktområde eller ét enkelt år, da der kan være store udsving fra år til år. 2020 var eksempelvis markant præget af coronanedlukninger, hvor biltrafikken var reduceret, og hvor der dermed var færre skader på bilforsikringen. Derfor skal man altid se på udviklingen og ændringen af skade- og risikobilleder på tværs af 5, 10 eller måske nogle gange 20 år,” siger Carsten Elmose, privatdirektør i Topdanmark.

Hos brancheorganisationen Forsikring & Pension hilser man Konkurrencerådets undersøgelse velkommen, men afviser i samme ombæring, at der er noget at komme efter.

”De danske forsikringsselskaber konkurrerer hårdt med hinanden om at tilbyde kunderne den bedste pris og dækning. Alene i 2020 var der 1,3 millioner overførsler af forsikringer mellem selskaber, hvilket vidner om en stærk og effektiv konkurrence. Branchen bidrager selv aktivt til en god konkurrence ved at udvikle og tilbyde værktøjer, hvor det er nemt at sammenligne forsikringer, og det er nemt at skifte. Det gælder ikke mindst Forsikringsguiden, som branchen har lavet i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk, hvor danskerne kan tjekke priser og dækning af de mest udbredte typer af forsikringer på tværs af selskaber,” siger vicedirektør Thomas Brenøe.

Læs mere

Hårdt forsikringsmarked fortsætter med stigende priser. Ofte må mæglere afvise udbud

Alm. Brands store Codan-satsning har vind i sejlene

Hårdt udskilningsløb i forsikringsbranchen: Grønne biler er kamppladsen

Forsikringsselskaber tørner sammen med pensionsbranche i ophedet SUL-debat

Halvvejs inde i 2021. Her er vinderne og taberne i forsikringsbranchen

Forsikringsselskaber på slingrekurs med kontroversielt forbud

Nøgleprofiler forlader Codan til fordel for konkurrent