Novo Nordisk, Leo Pharma og flere andre fondsejede selskaber løber en betydelig risiko med deres nuværende ledelses- og selskabsstruktur. Det er budskabet fra Jørgen Huno Rasmussen, der er bestyrelsesformand i blandt andet Lundbeckfonden, LFI og Tryghedsgruppen.
20:00: Opdateret med svar fra Leo Gruppen.
I en opsigtsvækkende tale ved bestyrelseskonferencen Danish Board Conference 2018 onsdag i denne uge advarer han bestyrelserne i de store fondsejede selskaber mod at underminere deres dømmekraft ved at slække på kravene til bestyrelsesmedlemmernes uafhængighed. Og han lægger ikke fingrene imellem i sin skildring af de mulige konsekvenser for virksomhederne, hvis de fejler.
Både Novo Nordisk og Leo Pharma bliver fremhævet som eksempler, hvor ledelsesstrukturen udgør en væsentlig risiko for virksomhedens drift på lang sigt.
Bestyrelsen i ejerselskabet har til opgave at holde ledelsen i de underlæggende selskaber ansvarlig for deres resultater, men hvis bestyrelsesmedlemmer både sidder med i holdingselskabets bestyrelse og samtidig i driftsselskabets bestyrelse, risikerer de at træffe valg baseret på deres subjektive erfaringer i stedet for nødvendige objektive ejerbeslutninger.
Ved at belønne tidligere direktører med bestyrelsesposter og ved at lade bestyrelsesmedlemmer indgå i flere underliggende selskabers bestyrelser samtidig svækker bestyrelserne således deres fundamentale uafhængighed, og det kan i værste fald koste dem deres position i markedet, advarer Jørgen Huno Rasmussen.
”Jeg ser nogle sprækker i deres panser, som udgør en risiko. Og det er i fredstid, man skal diskutere de her ting. Det er derfor, jeg vælger at råbe op nu,” siger Jørgen Huno Rasmussen til InsideBusiness.
Reagerer ikke i tide
Han taler ikke om en pludseligt opstået krise eller et kortsigtet problem, men om en fundamental brist i ledelsesstrukturen, som kan føre til, at bestyrelserne på sigt taber tøjlerne til virksomheden. Her drager han paralleller til kollapset i Østasiatisk Holding (ØK, red.).
’Dødsspiralen’ i ØK kunne være undgået, mener han, hvis bestyrelsen havde identificeret problemerne og sikret forsvarlig governance. Men ØK’s ledelsesstruktur gjorde det umuligt at rette op på den synkende skude.
”ØK havde en dårlig vane med at tildele bestyrelsesposter til selskabets tidligere direktører. På et tidspunkt havde koncernchefen tre konfliktende roller,” siger Jørgen Huno Rasmussen og fortsætter:
”For ØK tog det 35 år, fra virksomheden valgte den forkerte form for ledelsesstruktur, til selskabet kollapsede. Men det kan ske langt hurtigere end det, så rådet er, at hvis man vil have sit selskab til at leve rigtig længe, bør man fokusere på ledelsesstrukturen.”
Flere bestyrelser i fondsejede virksomheder bærer i dag præg af en kultur, der minder om den, som Jørgen Huno Rasmussen beskriver, hvor tidligere direktører belønnes med bestyrelsesposter, og hvor fremtrædende personer sidder med i flere af de underliggende selskabers bestyrelser på samme tid.
Her risikerer bestyrelserne at overse vigtige problemer, og måske vil de beslutte at kaste penge efter redningsplaner i stedet for at lægge dårlige projekter i graven.
”Tidligere direktører, som nu sidder i bestyrelsen, vil ofte have en forudindtaget mening om dele af virksomheden, fordi de selv har sat nogle af de her skibe i søen. De er altså ikke uafhængige, og den dag, der opstår problemer, kan de være mindre tilbøjelige til at bremse projekterne, før det er for sent, på grund af historiske sammenhænge og relationer. Jeg ser i denne forbindelse især en risiko i de store fonde, der tillader ledelse fra driftsselskaberne at få plads i fondenes bestyrelser,” siger Jørgen Huno Rasmussen.
Artiklen fortsætter under grafikken
Dobbeltroller i virksomheden
Han nævner ingen konkrete personer i hverken Leo Pharma-, Novo Nordisk-koncernen eller andre koncerners bestyrelser, men en hurtig gennemgang af bestyrelserne i Novo Nordisk, Novo Holdings og Novo Nordisk Fonden viser flere eksempler på personer, som er repræsenteret i mindst to selskaber samtidig, samt tidligere direktører, der i dag besidder vigtige bestyrelsesposter i koncernen.
Den tidligere Novo Nordisk-topchef Lars Rebien Sørensen, der stoppede sidste år, sidder i dag i bestyrelsen for Novo Holdings, og hans forgænger, Mads Øvlisen, der var topchef i Novo Nordisk indtil 2000, fortsatte på lignende vis efter sin afgang som bestyrelsesformand i Novo Nordisk indtil 2005. Mads Øvlisen var også en overgang medlem af Novo Nordisk Fondens bestyrelse.
Novo Holdings formand, Sten Scheibye, sidder også med i bestyrelsen for Novo Nordisk Fonden. Göran Ando, der er formand for Novo Nordisk, sidder også i Novo Holdings bestyrelse, og Jeppe Christiansen er menigt bestyrelsesmedlem i både Novo Nordisk og Novo Holdings.
Også den tidligere Novozymes-direktør Steen Riisgaard, der gennem en årrække frem til april 2013 var den absolutte frontfigur i enzymgiganten, er i dag repræsenteret på bestyrelsesniveau i koncernen. Han sidder med som både næstformand i Novo Nordisk Fonden og som bestyrelsesmedlem i Novo Holdings.
Ser man på Leo Pharma, finder man lignende eksempler på gengangere i bestyrelserne, og selv om personsammenfaldet i dag ikke er lige så udtalt som i Novo, kan konsekvenserne være endnu alvorligere for Leo Pharma. I modsætning til Novo er driftsselskabet Leo Pharma nemlig ikke børsnoteret, og derfor er der ingen aktionærer til at holde ejeren, Leo Fondet, ansvarlig for eventuelt manglende økonomiske resultater.
I Leo Fondets bestyrelse, der ejer 100 procent af Leo Pharma, finder man Lars Olsen på formandsposten. Han blev hentet ind fra en stilling som salgs- og marketingdirektør i Leo Pharma.
Overser faren
Jørgen Huno Rasmussen understreger, at de betænkelige forhold ikke nødvendigvis udgør en fare for virksomhederne på kort sigt. Så længe den administrerende direktør er kompetent og selskabet velkonsolideret, vil problemerne være til at overse.
Men virksomheders problemer opbygges oftest over tid, og beredskabet til at løse dem skal være sikret på forhånd. Derfor er det vigtigt, at bestyrelsen i de overliggende selskaber altid er uafhængige og altid handler i ejerens bedste, langsigtede interesse.
”Hvis du ikke har checks and balances (adskillelse af magten, red.), skaber du en risiko på lang sigt. Alle selskaber risikerer på et tidspunkt at have en inkompetent ledelse, og hvis ejerens bestyrelse har barrierer for at erkende dette samt ikke har den nødvendige vilje og magt til at afsætte såvel daglig ledelse som bestyrelsen i driftsselskabet, så er det livstruende” siger Jørgen Huno Rasmussen.
Göran Ando, der er bestyrelsesformand i Novo Nordisk, afviste på konferencen, at Novo Nordisk løb en risiko med den nuværende ledelsesstruktur.
”Vi har folk hos os, der sidder i holdingselskabet, som også sidder i bestyrelsen for Novo Nordisk. Men hos os handler alle vores bestyrelsesmedlemmer i selskabets bedste interesse, så om de sidder i en eller flere bestyrelser, gør ingen forskel,” siger Göran Ando.
Formand for Leo Fondet, Lars Olsen, har freda henvendt sig til InsideBusiness. Her afviser han kritikken.
“Udover at LEO Gruppen overholder alle love og anbefalinger, har vi indbygget en række mekanismer i vores interne procedurer, der har til hensigt at adressere de problematikker, der bliver nævnt,” siger Lars Olsen.
LÆS OGSÅ:
Novo i hård infight med genstridige belgiere
Selvmål smadrer Novo-topchefs eftermæle
Novo Nordisk angribes i flæng – svindler systemet og fører investorer bag lyset
Novo-top i brandudsalg forud for kurskollaps