Mærsk KK web

Inside story

Mærsks hemmelige plan: Satser stort på vind 

Pengetanken bag A.P. Møller-Mærsk har i al hemmelighed lagt en storstilet plan for at skabe en slagkraftig spiller blandt de mange pressede underleverandører i vindmølleindustrien. Første skridt var købet denne sommer af KK Wind, der vil udgøre fundamentet i en platform, som Mærsk-pengetanken nu vil forsøge at opbygge.

Underskoven af underleverandører i vindmøllebranchen har længe skreget  en pengestærk aktør, der kunne samle branchens mindre selskaber og skabe en slagkraftig spiller i håbet om at give giganter som Siemens og Vestas kvalificeret modspil. 

Den kapitalstærke aktør, der nu får til opgave at samle en fragmenteret og presset industri, bliver ingen ringere pengetanken bag rederiet A.P. Møller-Mærsk. 

Således erfarer InsideBusiness fra en række velplacerede kilder, at pengetankens ellers noget overraskende opkøb af den kapitalfondsejede underleverandør KK Wind Solutions (KK) på ingen måde var en tilfældighed. 

Internt i A.P. Møller Holding er planen nemlig, at KK blot skal være første skridt i en omfattende plan om at konsolidere vindmøllebranchens mange underleverandører og dermed skabe en aktør, der kan køre tæt parløb med de helt tunge vindmølleproducenter frem for blot at være en blandt mange underleverandører, der gang på gang bliver presset på prisen. 

Tanken er således, at man med købet af KK nu har fået en tilpas stærk platform, til at man med hjælp fra blandt andet investeringsbanken FIH Partners kan gå i gang med at lede efter andre oplagte opkøbsemner og dermed udvide sine investeringer i vind ganske markant. 

Meningen er ifølge InsideBusiness’ oplysninger, at Mærsk-pengetanken først og fremmest vil forsøge at finde aktører, der ligesom KK Wind både har omfattende tekniske kompetencer samt en tæt relation til branchens tunge drenge med SiemensGamesa og Vestas i spidsen. 

Dermed vil A.P. Møller Holding så vidt som muligt forsøge at gå en bue uden om de mange virksomheder i branchen, der primært lever af at producere større konstruktioner som fundamenter, vinger og tårne, hvor man ofte også er mere afhængig af enkelte projekter og dermed oplever større udsving i forretningen. 

”Dette er vores første investering inden for vind, men ikke nødvendigvis den sidste. Vi ser et stort potentiale i vindindustrien” siger investeringsdirektør i A.P. Møller-Holding Jan Nielsen, der kom til pengetanken fra Blackstone i sommeren 2018. 

Han understreger samtidig, at man ikke vil kommentere konkrete opkøbsplaner, men hæfter sig ved, at timingen er rigtig, fordi selve vindmølleindustrien er mere moden i dag end tidligere. 

”Potentialet for vindenergi har været der længe. Det afgørende for os er, at industrien for alvor tager fart med at bygge stærke underleverandører til producenterne af vindturbiner, og at KK Group er blandt de absolut førende i det felt. Derudover er vindindustrien i dag mindre afhængig af subsidier og dermed mere stabil,” siger han. 

Sagen kort

Pengetanken bag Mærsk, A.P. Møller Holding, købte i juli måned KK Wind Solutions af kapitalfonden Solix.

KK har gennem mange år været leverandør til SiemensGamesa, og med den investering som fundament vil Mærsk-pengetanken nu via opkøb af andre aktører skabe en slagkraftig spiller, der kan gå forrest i den konsolidering, de mange underleverandører i vindmøllebranchen har skreget på i årevis.

Branchen fremstår i dag mere moden, ligesom de senere års massive statsstøtte efterhånden er udfaset. Derfor er branchen interessant for Mærsk.

Vind på Lindø 

Netop timingen i Mærsks indtog i vindindustrien kan ifølge flere aktører vise sig at være helt rigtig. Hvor industrien tidligere var dybt afhængig af offentlige støttekroner, er dette blevet udfaset gennem de senere år, så sektoren stort set kan finansiere sig selv. 

Samtidig har de senere års voldsomme prispres, der også har været drevet af den enorme fusion mellem Siemens og Gamesa, fået en række af branchens mindre aktører til at erkende, at man er nødt til at opbygge mere kritisk masse for bedre at kunne lægge arm med de store vindmølleproducenter. 

At det bliver netop Mærsks pengetank, der kommer til at stå i spidsen for en længe ventet konsolidering blandt vindindustriens jungle af mindre spillere, er dog overraskende. 

Det er nemlig ingen hemmelighed, at den nu afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller ikke var nogen stor fortaler for vindkraft, da han blandt andet mente, det var usundt med en industri, der var så afhængig af statsstøtte. 

Ikke desto mindre spillede Mærsk en rolle i det første egentlig forsøg på at konsolidere sektoren, hvilket dog gik gruelig galt. 

Efter lukningen af det historiske Lindøværftet stod man med en tom grund, men et stort ønske om at bevare arbejdspladser i lokalområdet. Derfor fik koncernen udarbejdet en fyldestgørende rapport, hvor konklusionen var, at det gamle værft primært ville egne sig til at huse enten virksomheder, der producerede tungt udstyr til landbruget, eller også til at servicere underleverandører i vindmøllebranchen, der kunne udnytte det gamle værfts muligheder for at løfte de tonstunge komponenter, ligesom den lette adgang til vandet var et plus. 

Lindø-grunden blev derfor hjemsted for den kontroversielle jyske erhvervsmand Jesper Øhlenschlæger og hans selskab Skykon, der netop ville forsøge at samle en række af branchens underleverandører. Øvelsen gik dog gruelig galt, og både kapitalfonden EQT samt en række mindre og mellemstore banker med Amagerbanken i spidsen led store tab. 

En mere moden branche 

At Mærsks forsøg spås væsentlig bedre chancer, skyldes primært, at man denne gang har fokus på en helt anden del af værdikæden samt ikke mindst, at vindmøllebranchen fremstår som en langt mere moden og global sektor end for 10 år siden. 

Samtidig har Mærsk-pengetanken modsat de mange kapitalfonde, der gennem årene har brændt fingrene på investeringer i vind, et mere langsigtet perspektiv, hvor man ikke investerer i vind med et ønske om at frasælge igen om 4-7 år. 

”Vi ser en trend på især offshorevind, hvor man bevæger sig fra et nordeuropæisk til et globalt marked. KK Group er førende i denne trend. Vi kommer til at se andre systemløsninger i en vindturbine, hvor underleverandøren er nødt til at være global, hvis ikke man ønsker, at producenterne af vindturbiner vælger andre underleverandører på de nye markeder,” siger Jan Nielsen og peger på, at netop tålmodighed er et nøgleord. 

”Det er investeringer, der kræver kapital, erfaring og tålmodighed. Hos A.P. Møller Holding har vi et langsigtet perspektiv og kapital til rådighed til at kunne favne bredt. Vi er interesseret i at bygge en stærk virksomhed til gavn og nytte for medarbejdere, kunder og vores alles grønne agenda,” siger han og peger på, at første opgave for pengetanken nu er at understøtte den rejse, som KK har bevæget sig ud på. 

”Første prioritet er at støtte og styrke KK Group i den vækst, de oplever i et voksende vindenergimarked. Det er en globaliseringsrejse, som KK Group allerede har begyndt ved, at man har etableret sig i Indien og snart vil åbne yderligere lokationer uden for Europa,” forklarer investeringsdirektøren. 

Selv om man i A.P. Møller Holding har store forventninger til pengetankens vindeventyr, er der imidlertid ikke megen opmuntring at hente hos de mange kapitalfonde, der i løbet af de sidste 10-15 år gang på gang har forsøgt sig med investeringer i vind og ofte er endt med store tab. 

Senest har danske Axcel været nødt til at levere Mita-Teknik tilbage til de oprindelige ejere, efter at fonden gennem knap 7 år forgæves havde forsøgt at skabe et afkast på den jyske virksomhed, der af mange nævnes som en oplagt opkøbsmulighed for KK Wind. 

Også svenske Nordic Capital har haft store udfordringer med deres opkøb af Bladt Industries, som man nu i samarbejde med FIH Partners undersøger mulighederne for at finde en køber til. 

Flere andre fonde har ligeledes dårlige erfaringer med vind, og det er således ganske småt med de positive historier. 

En af de kapitalfonde, der fortsat er eksponeret over for vindmøllebranchen, er BWB Partners, hvor man blandt andet ejer offshorerederiet Ziton, samt Hydratech Indutries, der blandt andet leverer hydraulik til vindmøller, og som også nævnes som et muligt emne for Mærsk og KK. 

Hilser Mærsk velkommen 

Formand i netop Hydratech John Dueholm, der gennem en årrække var koncernchef i SAS, hilser da også A.P. Møllers indtog i branchens velkommen. 

”I branchen har vi længe ventet på en førerhund, for der er behov for, at der er en stærk aktør, der kan stille sig i spidsen for den konsolidering, der er nødvendig i branchen. Det er åbenlyst, at deres indtog ikke stopper med KK, hvilket giver rigtig god mening,” siger John Dueholm og peger på, at der er behov for stærkere underleverandører, selv om de senere års voldsomme prispres er ved at aftage. 

”Som underleverandører har vi gennem årene været nødt til at tage omkostningerne ud af vores forretning. Det har været en hård, men også nødvendig øvelse. Derfor er det næste naturlige skridt for at sænke omkostningerne at konsolidere sig på samme måde, som de store vindmølleproducenter gør,” siger John Dueholm og peger på, at man i Hydratech også ser store muligheder i den igangværende udvikling. 

”Det er min forventning, at de store aktører som Vestas, SiemensGamesa og andre vil søge at indgå færre, men tættere partnerskaber med deres underleverandører, og her er der gode muligheder for de aktører, der kan gå fra blot at være en lille underleverandør til en tæt samarbejdspartner,” forklarer han. 

Det synspunkt bakkes op af analytiker Klaus Kehl fra Nykredit, der dækker Vestas og dermed følger vindmøllebranchen tæt. 

”Det er ikke min forventning, at det prispres vil forsvinde, og for de store producenter som Vestas, hvor man qua sin størrelse har åbenlyst indkøbsfordele, vil det fremover blive afgørende at finde leverandører, der kan levere i den skala, man har behov for,” siger han og peger på, at der fortsat er behov for at få sænket omkostningerne i branchen. 

”Vi har set et prispres gennem de senere år, der blandt andet har været drevet af, at mange af de store udbud er blevet vundet gennem auktioner. Generelt i sektoren har der været et behov for at få sænket omkostningerne for at gøre sig mere uafhængig af offentlig støtte, og selv om man ikke helt er der endnu, går det den rigtige vej,” siger han. 

 

LÆS MERE

Ambitiøs Mærsk-fond koster pensionskasser dyrt

Mærsk-arvings ambitiøse opkøb i modvind 

Derfor er ambitiøs Mærsk-direktør fortid 

Mærsk-direktørens revolution fejler

Kapitalfond snupper tidligere Mærsk-topchef

Her er Danmarks bedste kapitalfond

Frasalg efterlader Mærsk med uønskede problembørn