;
mettefretv

Redaktørens analyse

Mette Frederiksens betonpopulisme er dybt skadelig for økonomien

Nedlukningen af dele af erhvervslivet forekommer stadig mere absurd – og der er kun sporadisk kritik af statsministerens voldsomme og ret tilfældige nedlukning og gældsætning af landet. Læs medieanalysen af Peter Nyholm

Erhvervslivet, medierne og ikke mindst oppositionen er voldsomt udfordret, mens statsapparaturet, herunder de offentlige ansatte, under Mette Frederiksens regime står så stærkt som nogensinde godt et år inde i Danmarks kamp mod coronapandemien. Ser man alene på regeringens evne til at sætte sig på mediebilledet, må man sige, at Mette Frederiksen er en enestående succes. Dog med dystre bagsider.

I denne uge så vi f.eks. mediedækningen af en ret modig demonstration fra en lille gruppe af erhvervsdrivende, som forsøgte at skabe lidt røre om nedlukningen af de mindre detailhandelsvirksomheder ved at trodse forbuddet ved at holde åbent. Kun cirka en snes virksomheder meldte sig klar til deltagelsen på en facebookside, men dækningen fra især de store tv-stationers side var klar og entydig. Man spurgte lidt om formålet med demonstrationen, og spurgte så magtapparatet i politiet om bødestørrelse – og så var den ged barberet.

På mange måder er dette modus operandi godt dækkende for det danske mediebillede i de toneangivende tv-medier. Man dækker den slags protester, man tager fortrinsvis statens parti (under corona i hvert fald) – og man vælger en retning, hvor man lader myndigheder og stat forsvare sig, mens ens egne korrespondenter eller analytikere, som er mere eller mindre afhængige af selvsamme statsapparats spindoktorer, taler lidt for og imod – og ikke alt for kritisk om regeringens adfærd.

Der er selvsagt flere undtagelser fra dette mønster, f.eks. B.T.s Henrik Qvortrup eller visse af Berlingskes journalister og redaktører, der i stigende grad vælger en kritisk linje. Og der er i den grad brug for at være kritisk i forhold til nedlukningen af erhvervslivet. Og det er også her, Mette Frederiksen har sin akilleshæl. Det forekommer nemlig stadig mere absurd, at hun har valgt at presse de små detailhandlende til at holde lukket.

Det er således uhyre svært at forstå, at man kan ose rundt blandt hylder med tøj, legetøj og køkkenudstyr i store supermarkeder eller nusse rundt i velassorterede vin- og delikatesseforretninger, mens små og store tøjbutikker, bogbutikker, boliginteriørforretninger og mange andre erhvervsdrivende er tvunget til at holde lukket. Man kan bedre argumentere for, at frisører, restauranter og kultur/oplevelsesindustrien er tvunget til at holde lukket, for her er smittefaren betydelig større.

Kan ramme Mette Frederiksen som en boomerang

For Mette Frederiksen er den meget lidt fleksible tilgang til erhvervsdrivendes liv og levned noget, som kan ramme hende – og ikke mindst de små handlende – som en boomerang. Det skyldes, at hun forståeligt nok har fokus på at få de ældre børn i skole. Først fra den 28. februar forventes der at blive åbnet for skolegang fra 5. klasse og opefter. Men åbner man for de større børn, er der overvældende risiko for smitte, fordi mange større børn trods afstandskrav på to meter sidder tæt op ad hinanden hele dagen. Denne smitte tages med hjem – og så længe der ikke  er vaccineret flere, end tilfældet er i dag, er der overhængende chance for en ny smittebølge, som vil tvinge Mette Frederiksen til at lukke ned igen. Og har hun ikke fået styr på de indlysende problemer for forretningslivet inden, så kommer de i hvert fald heller ikke til at åbne igen, før vi forhåbentlig har fået udbredt vaccinationer i hele samfundet.

Det gælder for Mette Frederiksen om at finde noget pragmatisme, så man kan holde mest muligt af samfundet i gang. Hun er så småt ved at åbne for en mere liberal linje. Men synes at have nydt den totale magtfuldkommenhed, hvilket også har givet gode meningsmålinger, ligesom store dele af befolkningen er vant til at få deres løn fra staten, og kun synes at have skuldertræk tilovers for små og større erhvervsdrivendes skæbne. Det er også den narrativ, som regeringen står på mål for i sin øvrige politik. Mette Frederiksens betonpopulisme har sågar udløst en form for stikkerkultur, hvor folk melder f.eks. små erhvervsdrivende til politiet.

Mette Frederiksen ledelse er kun relevant i få dele af landet

Men Mette Frederiksens store problem er og bliver hendes og statsapparatets manglende emne til at forholde sig til det, de fleste danskere efterhånden har fanget. At man skal være inden for et par meters længerevarende kontakt i 10-15 minutter med et andet menneske uden maske for at risikere at blive smittet. I hvert fald med de gængse virusstammer. Og det er man sjældent, hvis man går i supermarkedet eller i butikker, og folk ellers opfører sig nogenlunde fornuftigt og overholder reglerne. Der er selvfølgelig dele af befolkningen, som er mindre tilbøjelige til at overholde reglerne, hvilket man også ser på smittetallene i f.eks. Ishøj, der fortsat er høje, mens andre kommuner stort set har elimineret smitten.

Konsekvensen er, at Mette Frederiksen altså styrer landet ud fra nogle ekstremt rigide regler, som alligevel ikke virker i praksis i de mest udsatte områder og altså for store dele af resten af landet er totalt unødvendige. Midt i dette cirkus er der så tusindvis af mindre og ofte sårbare erhvervsdrivende, som kun eksisterer qua diverse hjælpepakker og håb om en bedre fremtid. Det er ikke for kønt.

Og trods Dansk Erhvervs, SMVDanmarks og Dansk Industris forsøg på at sætte en anden dagsorden, er man her lidt for afhængige af regeringens velvilje med nye hjælpepakker til for alvor at sætte hårdt mod hårdt.

Man må i det hele taget sige, at Mette Frederiksen er sluppet utrolig billigt fra sin gældsætning af landet. Kun de seneste par måneder har profiler som Berlingskes Thomas Bernt Henriksen og Jeppe Christiansen fra Maj Invest formået at skabe en form for kvalificeret modspil til bare at hælde milliarder kroner ud i diverse hjælpepakker, hvoraf nogle endda går til kernesunde virksomheder med stigende omsætning, som lige havde de dygtigste brancheforeninger klar til at levere den helt rigtige lobbyindsats.

Mette Frederiksens agenda er blandt andet, at man vil undgå at stå i den situation, der skabte talrige insolvente danskere efter finanskrisen og gjorde det meget svært at få hjulene i gang igen. Derfor fører hun en aktiv og langt dyrere finanspolitik med masseudpumpninger af penge. Det er ikke nødvendigvis en dårlig strategi. Navnlig lukningen af en langt række små og mellemstore banker under finanskrisen skabte så megen værdidestruktion i det danske samfund under forrige krise, at man kan diskutere, om man havde været bedre hjulpet ved at have holdt nogle af de selvsamme banker i live.

Men den analyse ændrer ikke en døjt ved, at der er brug for en mere pragmatisk genåbning af Danmark.

Læs mere

Bankdirektører advarer om konkursbølge: Som en ballon, der brister

Barsk slagsmål om konkurser i gang: Minister advarer banker

Sydbanks store kampagne blokeret. Finanssektoren er i en kattepine

Nykredit opsiger storstilet aftale med Totalkredit-banker

Konfliktfyldt formandsvalg truer med at flå Finans Danmark fra hinanden

Rivegilde om formandsposten i Finans Danmark 

Milliardstore tilbageførsler kan forgylde banker og investorer næste år

Storbank strammer skruen om kriseramte Joe & The Juice