I slutningen af august stopper Lars-Erik Brenøe, som har været Mærsk-familiens trofaste rådgiver. Han synes, at tiden var inde nu. Efter 31 år hos den samme arbejdsplads. Dog i forskellige roller.
Med base på sjette sal i den ikoniske bygning, som guiderne på havnerundfarten kalder for ’huset med de blå vinduer’, har han altid været tæt på dem, der bestemte i Danmarks største virksomhed.
I 1991 indledte den unge Lars-Erik Brenøe karrieren, og allerede to år efter blev han udpeget som assistent for hr. Møller. En rolle, som ofte var et skridt i karrieren mod toppen af A.P. Møller-koncernen. Mange af de personlige assistenter holdt kun i et begrænset antal år. Arbejdsdagene var lange og krævende – og bredden i opgaverne var stor. Det var lige fra bestyrelsesposten i Danske Bank og formandsposten for Lindøværftet.
Alt det er nu fortid. Næsten. Nu bliver Lars-Erik Brenøe rådgiver for Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, som er formand for A. P. Møller Holding, hvor sønnen Robert Uggla er direktør. Lige nu er han også medlem af bestyrelsen i A.P. Møller Holding, Danske Bank og DI’s hovedbestyrelse.
Til Berlingske den 2. august 2022) sagde Brenøe: “Min opgave bliver at hjælpe Ane. Men det kan også være, at der bliver plads til en bestyrelsespost mere”.
Det bliver sandsynligvis ikke noget problem at få endnu en bestyrelsespost. De fleste bestyrelsesposter rekrutteres gennem netværk, og ifølge magteliteforskerne på CBS Christoph Houman Ellersgaard, Anton Grau Larsen og Sarah Steinitz er Brenøe den, der har det bedste netværk på Esplanaden. Ikke engang den tidligere formand Jim Hagemann Snabe kan hamle op med det (’Personer forgår, magten består’, 2019).
Lars-Erik Brenøe var Mærsk Mc-Kinney Møllers nærmeste medarbejder i næsten 20 år.
55-årig Mærsk-topchef stopper
Han er ikke den eneste tunge profil fra A.P. Møller, som vælger at stoppe tidligt. Topchef for Mærsks havne Morten Engelstoft, 55 år, trækker nemlig også stikket i begyndelsen af april i år. Nu vil han være mere sammen med sin familie og rejse for fornøjelsens skyld efter et intenst arbejdsliv. Det blev til 36 år i Mærsk-koncernen. Ud over en mere afslappet tilværelse er der blevet plads til en mindre håndfuld bestyrelsesposter.
To eksempler på en tendens, som bliver stærkere og stærkere. At man opgiver det faste arbejde for at have en løsere tilknytning. De har stadig lidt pres på kalenderen, men det er nogle andre ting, der fylder den.
Mere krævende bestyrelsesarbejde
Gennem de seneste årtier er bestyrelsesarbejde blevet mere krævende end tidligere. Ansvaret er tungere og er mere tidskrævende. I mange lande er der sat loft over, hvor man bestyrelsesposter man må påtage sig, og samtidig er aktionærerne mere opmærksomme på, om der er tid nok til at varetage posten.
Vi kommer til at se flere i toppen af dansk erhvervsliv, som vælger en bestyrelseskarriere eller en mere løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er dog ikke FIRE, der spiller ind her – det er mest hos millenniumgenerationen, at FIRE-bevægelsen (financial independence retire early) har vundet udbredelse. FIRE handler altså ikke om arbejde med noget andet, næ, udgangspunktet er, at man slet ikke skal arbejde i en ung alder.
“At trække sig tilbage i en tidlig alder giver kun mening, hvis man hader sit job. Jeg har aldrig selv haft et ønske om at stoppe som hverken 50- eller 60-årig. I dag er jeg 70 år, og det er en mulighed at trække sig tilbage, men det ønsker jeg ikke. Jeg synes stadig, det er sjovt at arbejde, og så længe man synes det, skal man blive ved. (Michael Møller, CBS, i ’Fremtiden er din’, Ørholst, 2022).
Hverken Lars-Erik Brenøe eller Mortens Engelstoft hadede deres job, men de ønskede bare at få et andet arbejdsliv. Ikke at stoppe helt med at arbejde.
Bestemmer over egen kalender
En af de første, der valgte tilværelsen som professionelt bestyrelsesmedlem, er Knud Erik Borup. Her er vi tilbage i 1980’erne, og det var mest de store jyske virksomheder med udgangspunkt i det nordjyske: Sanistål, Nordjyske Stiftstidende, Dandy, Royal Unibrew. Han havde meget svært ved at forklare til børnenes kammerater, hvad han i grunden lavede – han var jo hjemme det meste af tiden.
Ellers er der Vagn Sørensen, som har fortalt, at han bliver opsøgt af mange, som gerne vil gøre det, som han laver. Hans svar: “Du skal være sikker på, at der er nogen, som vil betale for det, du kan”.
Man er i bestyrelsesalderen, når man er 50 år. De fleste bestyrelsesmedlemmer i Danmark har en tung ledererfaring.
Man må ikke undervurdere glæden ved selv at bestemme over kalenderen. En koncerndirektør for en af Danmarks største virksomheder fortalte mig engang: “Når året starter, er 70 procent af kalenderen allerede disponeret på forhånd. Jeg bestemmer næsten ikke over min egen tid. Det gør min sekretær og alle andre.”
Læs mere
Mærsk-familiens hjertebarn sælger ud af arvesølvet
Comeback til den glemte Mærsk-arving
Kendt erhvervsmand i tvivlsom dobbeltrolle i omstridt salg af rederi
Shippingfonde går ind i skæbneår
Købere kredser om stort Mærsk-rederi
Danske rederier bløder – og risikoen er, at det bliver værre
