;
_DSC7240

Redaktørens analyse

Mette Frederiksens næste træk kan blive lige så alvorligt

Nedlukningen af Danmark er regeringens forsøg på at indhente tabt momentum mod coronavirussen. Man stod reelt uden andet valg. Men nu er strategien klar: Mette Frederiksen har taget stålhandsken op, og der venter hidtil uset alvorlige geværgreb, hvis tingene udvikler sig, som det desværre er sandsynligt

Sundhedsmyndighederne har i nogen tid set for konservativt på spredningen af coronavirus og har været uvillige til at gå drastisk til værks. Det er svært at konkludere anderledes, hvis vi ser på myndighedernes og regeringens adfærd de sidste par uger. Man kom for sent i gang med at standse flytrafikken fra både udsatte og mindre udsatte områder, og nu er skaden sket. Den hastige acceleration i antallet af smittede fra en snes til nu over 500 dokumenterer, at smittespredningen er ude af kontrol.

Derfor var der ikke andre alternativer for Mette Frederiksen end at lukke Danmark ned, som det skete med et nøje tilrettelagt pressemøde i den bedste sendetid onsdag aften. Og det måtte ske nu, for havde regeringen ventet bare én dag, så kunne historiens dom over Mette Frederiksen blive hård. Regeringens kommunikation har nemlig hidtil været kluntet, der har været for mange sammenligninger med influenza, hvilket har svækket folks kriseforståelse, og hvorfor var det kun forsamlinger med over 1.000 mennesker, der skulle begrænses?

Til gengæld står det nu klart for enhver, at Danmark er i krisemode. Intet er længere helligt for at begrænse smitten, og følgerne af dette kommer til at overraske mange danskere, herunder også de medier og meningsdannere, der er vant til at beskrive problemer som manglende daginstitutionspladser, tweets fra Donald Trump og dårlige forhold på plejehjem, børnehaver og vuggestuer.

 Det, vi onsdag og torsdag var vidne til, var et voldsomt trin opad på eskaleringsstigen fra alle vitale samfundsinstanser, også på erhvervsområdet. Eskalationen fortsatte med en omsiggribende lovpakke, der blandt andet gør det muligt at tiltvinge sig adgang til folks private bolig, hvis der er mistanke om, at beboeren har coronavirus, ligesom man kan tvinge folk i karantæne eller isolation. Det er danmarkshistorie, men desværre bydende nødvendigt.

Det altoverskyggende problem for Danmark er, at sygehusvæsenets kapacitet er ret begrænset. Man har ifølge myndighedernes egen opgørelse kun 431 respiratorpladser og 112 sengepladser med mulighed for anden intensiv behandling. Heraf må vi formode, at en pæn del allerede er i brug. Går det som ventet, risikerer vi flere tusind alvorligt syge og svækkede danskere selv i det ret milde danske scenario for første smittebølge med smitte af 10 procent af befolkningen.

Bliver aktivering af forsvaret næste træk

Et stort spørgsmål, som endnu ikke er afklaret, er, hvad forsvaret kan stille med. Læser man på deres hjemmeside, finder man ikke et ord om indsatser mod corona, ud over at ikkevitale medarbejdere er sendt hjem. Førhen havde militæret stor felthospitalskapacitet i tilfælde af atomkrig, krig på dansk jord og andre vederstyggeligheder. Status herfor er ukendt, og vi ved ikke, om forsvarets læger allerede er indrulleret i det offentlige system. Men aktiveringen af militærets ressourcer, for eksempel hospitalskapacitet på flådens skibe, kan være noget af det, som Mette Frederiksen har i pipelinen.

Desuden kan forsvaret bruges til andre ting, som desværre kan blive nødvendige, hvis udviklingen rækker ud over 14-dages perioden med mange smittede, alvorligt syge og døde. Problemet er, at vi bevæger os ud i uprøvet territorium her. Hvordan reagerer danskerne i forskellige socialgrupper, eksempelvis hvis deres kære er døden nær, og sygehusvæsenet afviser behandling, som det for længst er en realitet i Italien, hvor det har været fremme, at man afviser syge på over 60 år for i stedet at behandle yngre patienter med større chance for at overleve?

Denne sortering vil for mange forekomme kynisk og vil for mange være helt ude af trit med den forståelsesramme, vi har for velfærdssamfundet. Og forhåbentlig når vi ikke dertil, men set med katastrofe- og militærbriller er det ingenlunde ukendt at dele patientgrupper op i behandlingsværdige og ikkebehandlingsværdige for at spare på ressourcerne. Problemet er, at det kan give nogle tilspidsede situationer i og omkring sygehusene, hvis danskere oplever, at deres nære ikke kan blive behandlet og dør. Også det bliver der taget højde for i den nye hastelovgivning fra torsdag, der gør det muligt at spærre hospitaler for offentlig adgang.

Kan der opstå mangel på visse varer?

Det betyder, at Mette Frederiksen kan blive nødt til at regne med en form for bevogtning af hospitalerne, hvis tingene udvikler sig som frygtet. Det kan være politi, hjemmeværnet og militærfolk – og man kan indkalde militærets reserver og tidligere værnepligtige, der kan blive sat til at sprøjte med kemikalier for at bremse smitten, sådan som det er sket i Kina.

Det samme gælder beskyttelse af vitale varer. Danmark er et landbrugsland, og køerne holder ikke op med at producere mælk, så fødevarer bliver næppe et problem.

Men det ændrer ikke ved, at der kan opstå en situation, hvor der bliver nødvendigt at rationere visse varer – og her kan det også komme på tale at bevogte supermarkeder og fødevarelagre, hvis tingene trækker ud, og man for eksempel skal lukke folk ind i hold. Kan butikspersonale og chauffører blive ved med at arbejde, hvis de selv og deres nære bliver syge, og daginstitutioner og skoler er lukkede? Det er svært at forudse. Vi kender ikke situationen om to, tre eller fire uger.

I det hele taget kan manpower blive et reelt problem for statsministeren, der derfor kan blive nødt til at indkalde alle samfundsreserver, som var det en krigssituation. Hvem skal for eksempel køre ambulancetjeneste, hvis behovet tifoldigt overstiger den eksisterende kapacitet, og hvem skal passe på ambulancefolk, der risikerer at blive mødt af aggressive typer, der kræver, at lige præcis deres nære får behandling?

Heldigvis ser det ud til, at Mette Frederiksen har taget skeen i den anden hånd og er klar til at aktivere de ressourcer, der er behov for.

Det var på høje tid.

Læs mere: Fra massefyringer til kassekredit. Her er erhvervslivets ønsker til regeringen

Læs også

Corona er en black swan-event. Fascinerende og dybt foruroligende

Risikoen for en corona-recession tårner sig op

Danske Bank på katastrofekurs på afgørende lånemarked

Hvad bliver Nykredits næste træk?

Banker står splittede om nyt guldrandet gebyr

Jyske Bank vil smide mere end 1000 kunder ud

Banker strømmer ud af ophedet ejendomsmarked

Krisefrygt: Bank træder hårdt på bremsen på ejendomsområdet

Billedtekst

Statsminister Mette Frederiksen har skrevet danmarkshistorie med et hastigt indgreb mod corona. Det var på høje tid. Havde hun ikke handlet så resolut, kunne historiens dom blive hård i lyset af de hastigt voksende tal for smitten. De kommende uger bevæger samfundet sig ud i ukendt terræn – og alle Danmarks kriseressourcer kan blive sat i spil.

Foto: PR