mettefrederiksen

Redaktørens analyse

Kære statsminister, du er så sent ude med budskabet om oprustning, at det er pinligt

På forsvars- og beredskabsområdet stiger bekymringen for en fremtidig Nato-konflikt med Rusland, ikke mindst med udsigten til Trump som ny præsident i  USA. Men selv om Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen og Forsvarets Efterretningstjeneste nu forsøger at indhente det tabte ved at gå offensivt ud, er der tale om en regering, der i den grad har sovet i timen på forsvarsområdet.

Der kom pludselig fart på især forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), forsvarschef Flemming Lentfer og Forsvarets Efterretningstjeneste. Så meget fart, at man næsten kunne fristes til at tro, at de havde fået gevaldigt los bagi af statsminister Mette Frederiksen (S).

For pludselig kunne Troels Lund Poulsen finde opbakning til at fremrykke bydende nødvendige investeringer i forsvaret, Flemming Lentfer stillede omsider op til interview, og pludselig florerede en ny og lidt mere kritisk rapport om sikkerhedssituationen fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Det er alt sammen sket siden de første dage af 2024, da InsideBusiness for første gang skrev om det hastigt forandrede sikkerhedsbillede i landene omkring os, der over en bred kam gik ud og advarede om krig i nærområdet eller sågar på egen jord.

På det tidspunkt havde FE lige udgivet sin årlige rapport, der peger på et ”yderst sammensat risikobillede”. Og meldingen fra Troels Lund Poulsen var dengang: ”At der ikke er nogen direkte militær trussel mod Danmark.”

Senere skrev vi om Mette Frederiksens mangel på handlekraft på forsvars- og beredskabsområdet, der står i klar kontrast til den krisestatsminister, som vi lærte at kende under corona. Torsdag denne uge indkaldte Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen til et pressemøde på Marienborg, hvor man ønskede at italesætte den svære situation på det sikkerhedspolitiske område.

Den krise er i dag meget synlig i Ukraine, men når det gælder forsvaret af Danmark, så står vi under Mette Frederiksen uhyre svagt. Hun taler om et historisk løft af forsvaret – og taler om, at der skal bruges mere. Og at “vi står over for et langt mere aggressivt Rusland, og det er helt og aldeles afgørende med en hurtigt europæisk oprustning, for at vi kan forsvare os selv,” som det af Mette Frederiksen blev sagt på et pressemøde torsdag i forbindelse med nok en krisepakke og aftale om sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Det er der i den grad også brug for, for der er indtil videre nærmest ikke sket noget i dansk forsvar. Så når Mette Frederiksen taler om en ny æra på det sikkerhedspolitiske område, så er det næppe noget, der på nogen måde må siges at være nyt for den brede befolkning her to år efter Ruslands angreb på Ukraine.

Det er og bliver alt for sent at investere i dansk forsvar i forhold til en mulig trussel fra Rusland, som reelt har været kendt siden 2014. Det er således ganske tomme ord, som statsministeren kommer med, når det gælder behovet for oprustning af dansk og europæisk forsvar.

Forsvaret af Danmark er nærmest pinligt

Fakta er, at Danmark ikke har skyggen af et brugbart jordbaseret luftforsvar af landet som det, vi ser spille en afgørende rolle i Ukraine. Jo, bortset fra fregatterne, der skulle være luftforsvarsfregatter, men som fortsat ikke har de luftforsvarssystemer (SM2-missiler), de er bygget til, ud over måske et enkelt missil eller to.

Man har heller ikke fået styr på at opbygge en bare rimelig landbaseret hærstyrke. Omsider ser det ud til, at vi får leveret noget brugbart artilleri indkøbt i Israel under politisk stor furore, fordi vi donerede vores franskindkøbte og problemramte Caesar-artillerisystem til Ukraine. Tilbage står, at dette nok mest kritiserede forsvarsindkøb fra Elbit i nyere tid vil vise sig at være endog særdeles fornuftigt, da man rent faktisk også får nogle gennemprøvede og effektive langtrækkende missilsystemer leveret her og nu på dansk jord.

Fakta er, at vi ikke har noget reelt forsvar mod ubåde endnu, ligesom vi heller ikke har noget, der minder om en effektiv bevæbnet flådestyrke, der kan begå sig i Arktis, ligesom vi heller ikke har nogen reel effektiv overvågning af det område.

Fakta er, at vi ikke har noget civilforsvar af betydning, således at den danske befolkning kan komme i beskyttelsesrum under et eventuelt fremtidigt angreb, og man har heller ikke formået at indgået en aftale om forlænget værnepligt, herunder til kvinder i det ellers så ligestillingsorienterede Danmark.

Vi risikerer, at Trump afslører Mette Frederiksens bluff

Det er og bliver Mette Frederiksen og regeringens ansvar, at man er kommet så sent i gang med at investere i Danmarks forsvar. Det er realiteten, selv om Troels Lund Poulsen har turet rundt med budskabet om, at Danmark nu lever op til Nato-kravet om at bruge 2 procent af bnp på forsvaret. Men det skyldes primært, at Nato øjensynligt har givet lov til at tælle visse Ukraine-donationer med til regnestykket. Vi har endnu ikke fået den regnemodel endeligt bekræftet af Nato selv – og det kan sagtens være, at en sandsynlig kommende præsident Donald Trump kalder det bluff og siger, at Danmark skulle have brugt pengene på eget forsvar frem for at sende dem til Ukraine.

Og han kan med rette sige nej tak. Danmark har ikke investeret bare rimeligt i forsvaret for egen nationalstat. Hvorfor skal USA ofre menneskeliv på et land med politikere, som er så ligeglade med egen sikkerhed?

Det er selvfølgelig værd at anerkende, at Danmark i dag er blandt verdens allerstørste donorer af både militær, humanitær og økonomisk støtte til Ukraine. Faktisk ligger vi nummer fire målt på faktiske tal efter USA, Tyskland og Storbritannien lige foran Norge. Vi har altså trods Danmarks ringe størrelse doneret mere end både Frankrig, Japan og Canada. Det er i sig selv lidt af en præstation.

Målt i forhold til bnp ligger vi med en procentsats på 2,4 procent. Det er den næsthøjeste i verden efter Estland med 3,6 procent og foran både Litauen og Norge. Set fra et rimelighedsperspektiv er det fair nok, hvis Danmark får lidt kredit fra Nato for at levere så meget til Ukraines krigsindsats. Især da de sydeuropæiske lande er ekstremt fodslæbende med deres donationer.

Men det er også ved at være så kritisk med det danske forsvar, at det begynder at bide sig selv i halen. For når Danmark ikke har nogen hjemlige våbensystemer, vi kan donere, for eksempel et for Ukraine livsvigtigt Patriot antiluftskytsbatteri, så skyldes det først og fremmest sendrægtighed i, at vi ikke for længst har fået bestilt disse systemer i USA til os selv.

I stedet må man sige, at regeringen har været så langsom og nærig med investeringerne i det danske forsvar, at det bør blive en alvorlig politisk flanke for både Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen i Venstre. Det er også derfor, vi ser Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen gå så kraftigt ud nu.

“Vi bør opruste i en sådan grad, at Rusland ikke tør bevæge sig yderligere,” lød det fra Mette Frederiksen torsdag.

Men, kære statsminister, du er så sent ude med det budskab, at det faktisk er pinligt.

 

Læs mere

Gigantisk afkastpotentiale i forsvarsindustrien. Men vejen er vanskelig for investorer og pensionskasser

Tid til at Mette Frederiksen finder sit coronamod frem og bruger det på forsvar og beredskab

Dankort har klar fordel i tilfælde af større krisesituation

Krig- og krisefrygt spreder sig med lynfart i dansk nærområde

Forsikringspriser kommer til at fylde meget i 2024

To store erstatningssager skaber massiv uro på markedspladsen

Spektakulær dom kan udløse prisstigninger for advokater. Codan sidder tungt på de største huse

Afsløring: Forsikringsgigant hænger på Bech-Bruuns kæmpe erstatning

Hemmeligt retsopgør om kæmpebeløb: Danske Bank vinder over forsikringsgigant

Millionunderskud i advokathus med tætte bånd til forsikringsbranchen

Ledende partner stopper i advokathus med tætte bånd til forsikringsbranchen

Overvågning: Tre af seks forsikringsselskaber får påbud for at være på kant med regler  

Forsikringsselskaber planlægger prisstigninger efter rekordmange bilskader

Så lukrative er bilforsikringer for forsikringsbranchen