Lego web

Redaktørens analyse

Millardnedskrivninger og sløjt afkast hos Lego-ejer

Flere års massive investeringer i alternativer har indtil videre kun givet beskedent afkast hos den stenrige Lego-ejer Kirkbi. Store nedskrivninger tynger, og flere danske investeringer er stadig under vand.

Det er en velkendt fordom, at landets store private pengetanke ofte er nogle støvede størrelser, der sjældent formår at forvalte formuen specielt aktivt.

De gamle, velpolstrede pengekasser kommer ofte alt for sent ud af starthullerne og får derfor først investeret, efter at markedet har toppet, ligesom de mest oplagte opkøbsmuligheder bliver forspildt, fordi man ikke reagerer i tide.

Sådan lyder fordommene i hvert fald.

De senere år har en række private pengetanke dog oprustet kraftigt, i takt med at behovet for at jagte muligheder på det alternative er steget i takt med de faldende renter.

Store afdelinger er blevet bygget op, der er blevet fastlagt klare strategier og hentet kompetente folk – ofte fra kapitalfonde og investeringsbanker.

Spørgsmålet er nu blot, om det har hjulpet, og om man efter en række år med gunstige markeder også kan aflæse det i de afkast, de pengestærke ejere formår at skabe ud over de milliarder, de år efter år trofast modtager fra det selskab, deres formue er skabt på baggrund af.

Senest kunne InsideBusiness løfte sløre for, at Novo Nordisks storaktionær, Novo Holdings, trods ansættelsen af M&A-profilen Kasim Kutay kun har formået at skabe et årligt afkast på omkring 8 procent, siden man hentede sin nye frontfigur hos investeringsbanken Moelis i 2016.

Et afkast, som pengetanken ganske vist selv betegner som tilfredsstillende, men som fuldstændig blegner sammenlignet med det, man kunne have hentet på aktiemarkedet i samme tidsrum. Og som også er langt under, hvad både de fleste kapital- og venturefonde har skabt af økonomiske resultater i samme periode.

I går var det så en anden af landets velpolstrerede pengetanke, Lego-ejeren Kirkbi, der kunne løfte sløret for et årsregnskab, hvor det naturligvis er et overskud på næsten 17 milliarder kroner, der primært fokuseres på.

Et nærmere kig på Kirkbis tal afslører dog, at man akkurat som kollegerne i Novo Holdings synes at have svært ved at skabe et fornuftigt afkast af de mange milliarder, man får hvert år fra salget af de verdenskendte klodser.

Det fremgår således af Kirkbis årsrapport, at investeringsporteføljen under aktivklassen core capital sidste år leverede et afkast på blot 4,7 procent. Det skal ganske vist ses i forhold til et negativt afkast året forinden, men selv om 2023 var et vanskeligt år for mange alternativer, så er Lego-ejerens afkast ikke specielt meget bedre set over en 10-årig periode.

Her lyder det gennemsnitlige afkast på 7,2 procent, hvilket må siges at være lavt, set i lyset af at stort set samtlige alternativer, hvad end det er kapitalfonde, energi, infrastruktur eller ejendomme, har leveret forrygende afkast i netop den periode.

Danske investeringer i modvind

Et kig på Kirkbis danske aktiver viser da også med al tydelighed, at man ikke just har haft en heldig hånd på investeringssiden.

En aktiepost på knap 28 procent i Falck synes fortsat mere eller mindre usælgelig, og trods en kortvarig opblomstring under covid-19-pandemien har den danske redningskoncern fortsat meget svært ved at levere de finansielle resultater, der kan retfærdiggøre den pris, Lego-ejeren sammen med blandt andre Lundbeckfonden betalte for at overtage den dengang så ekspansive virksomhed.

Også investeringerne i de to børsnoterede danske selskaber ISS og Nilfisk har langtfra været prangende, og førstnævnte handles i dag under noteringskursen og har især de senere år kæmpet med en stribe udfordringer, der i sidste ende førte til, at den mangeårige topchef Jeff Gravenhorst blev fyret i foråret 2020.

I det seneste regnskab må Kirkbi samtidig nedskrive værdien af Legoland-parker i selskabet Merlin Entertainments med 1,8 milliarder kroner.

Endnu mere opsigtsvækkende er det dog, at det meget profilerede opkøb af e-læringsvirksomheden Brainpop langtfra udvikler sig som planlagt, idet man her må nedskrive værdien med 2,6 milliarder kroner.

Spørgsmålet er nu, om turen næste gang kommer til quiz-appen Kahoot, som Kirkbi købte af børsen i Norge i samarbejde med Goldman Sachs og General Atlantic sidste år.

Køber på toppen

At de direkte investeringer nu volder Kirkbi kvaler, er i sig selv ikke overraskende. Som nævnt har også Novo Holdings sine egne problemer at slås med på den front, og også Mærsk-familiens pengetanks, A.P. Møller-Holdings, sats på direkte opkøb af blandt andet Færch Plast og KK Wind ser indtil videre ud til have lang vej igen, før afkastet bliver acceptabelt.

Fælles for de to investeringer er, at Mærsk-familien købte begge selskaber, efter at de var blevet handlet mellem kapitalfonde inden for ganske kort tid. Færch Plast blev således opkøbt til en skyhøj pris af den internationale sværvægter Advent, der nogle år forinden havde købt plastproducenten af EQT for et milliardbeløb.

Samme mekanisme gør sig gældende for KK Wind, der efter at have været ejet af Maj Invest Equity i årevis blev købt for 2 milliarder kroner af Solix og solgt videre til Mærsk-familien kun få år efter.

Der begynder derfor så småt at tegne sig et billede, hvor de gamle fordomme desværre ser ud til at blive bekræftet.

Spørgsmålet er, om et par år med markant sværere markedsbetingelser nu vil få de store pengetanke til at trække følehornene til sig, eller om de rent faktisk formår at styre deres investeringer igennem og i sidste ende hente et afkast, der bare er en smule konkurrencedygtigt.

 

Læs mere

Lunkent afkast hos stenrig Novo-pengetank

Store investorer træder på bremsen på ejendomsmarkedet

Tre år er tabt på afkastsiden for visse pensionsselskaber

Enorme udsving i pensionsafkast. Velliv justerer retning

Giganter klar til at sælge ejendomme for milliarder

Her er landet bedste ejendomsfonde

Ejendomsforvalter volder udfordringer for kapitalfond og solcellekomet