orifarm web

M&A

Milliardær åbner for salg af ejerandel i livsværket

Den fynske medicinalgigant Orifarm og ejer Hans Bøgh Sørensen har hyret britisk investeringsbank med henblik på at finde en ny medejer til koncernen, der omsatte for over 11 milliarder kroner sidste år.

En række af de største kapitalfonde fra ind- og udland har de senere år kastet sig over opkøb af minoritetsposter i store, solide danske virksomheder i håb om at sætte skub i væksten og i sidste ende høste gevinsten i form af enten et salg eller en børsnotering.

Haldor Topsøe, Leo Pharma og senest 3Shape er blandt de største danske koncerner, der gennem de senere år har åbnet døren på klem for en ny minoritetsinvestor, og InsideBusiness erfarer, at endnu en stor handel i samme stil kan være under opsejling.

Den fynske medicinalgigant Orifarm og ejer Hans Bøgh-Sørensen har således hyret den britiske investeringsbank Rothschild til at stå i spidsen for en proces, hvor man vil forsøge at finde en ny medejer til den danske koncern, der sidste år rundede en omsætning på 11 milliarder kroner.

Indtil videre går man yderst stille ved dørene, men InsideBusiness erfarer, at koncernen netop i denne uge internt har informeret en række medarbejdere om de forestående planer.

Orifarm har i dag to primære forretningsben, hvor man producerer generisk medicin, såkaldt kopimedicin, og samtidig driver parallelimport.

Alene sidste år lød indtjeningen i den fynske medicinalkæmpe på omkring 785 millioner kroner før renter og afskrivninger. Et salg af en aktiepost på 20-30 procent kan derfor potentielt blive en af de største M&A-handler i en tid, hvor især store virksomhedssalg er forsvundet, blandt andet som følge af problemer med at skaffe den nødvendige finansiering.

Orifarm har gennem årene foretaget flere offensive opkøb – først med overtagelsen af Growth House i 2015 og ikke mindst købet af en portefølje på over 100 lægemidler hos Takeda i 2020, som man betalte 4,6 milliarder kroner for.

Ifølge InsideBusiness’ oplysninger er ambitionen bag det forestående aktiesalg blandt andet at øge Orifarms muligheder for at købe yderligere op de kommende år og samtidig skabe en mere smidig finansiel struktur. Opkøbet af Takedas mange lægemidler har nemlig ud over at øge omsætningen markant også medført en markant større bankgæld, der ved udgangen af 2022 var på næsten 5 milliarder kroner.

Selve salgsprocessen ventes at blive skudt i gang inden for kort tid, og InsideBusiness erfarer, at især flere af større udenlandske kapitalfonde allerede har fundet lommeregneren frem.

”Orifarm kan bekræfte, at vi har indledt en proces, der skal afklare, hvorledes vi bedst muligt kan sikre Orifarm tilstrækkelig økonomisk handlekraft, herunder at afdække muligheden for en medinvestor. Uanset udfaldet af denne proces vil vores nuværende ejere, Bøgh-Sørensen familien, fortsætte som dedikerede og kontrollerende ejere af Orifarm,” skriver selskabets kommunikationschef Kristian Lysgaard i en mail til InsideBusiness.

I tvivl om bevæggrunden 

En udfordring i processen er imidlertid, at flere af de potentielle købere fortsat ikke er sikre på, hvad Orifarms motivation for at hente kapital er.

Da man opkøbte Takeda-porteføljen, blev købet finansieret stort set udelukkende med bankgæld og vel at mærke på et tidspunkt, hvor renterne lå på et meget lavt niveau.

Alene sidste år havde Orifarm på koncernniveau finansielle omkostninger for over 200 millioner kroner, hvoraf godt 150 millioner kroner stammer fra rentebetalinger, primært til Danske Bank, der er virksomhedens primære bankforbindelse.

Ud over Danske Bank har også Nykredit lånt penge til det fynske medicinalflagskib, men her er hovedparten af lånene bundet op på pantebreve i blandt andet Orifarms hovedsæde uden for Odense.

Tanken om at lukke en ny investor ind i ejerkredsen er dog ikke Hans Bøgh-Sørensen helt fremmed. I 2020 foretog Bøgh-Sørensen nemlig et generationsskifte, og hans tre børn blev medejere af koncernens øverste holdingselskab, Habico.

Ifølge InsideBusines’ oplysninger har der derfor med jævne mellemrum været dialog primært med udenlandske kapitalfonde, men et springende punkt har typisk været de særlige rettigheder, en kapitalfond typisk vil kræve, når de skal købe en minoritetspost.

Især det, der normalt kaldes en drag-along har været svær for Orifarm-ejeren at acceptere. Begrebet dækker teknisk set over, at en kapitalfond med minoritet kan presse de øvrige aktionærer til at sælge deres aktier på et givent tidspunkt.

For de fleste kapitalfonde er det et krav med en sådan klausul, da de typisk køber mindre aktieposter i store solide selskaber, med henblik på at der skal ske en exit på sigt enten i form af en børsnotering eller et salg til en strategisk spiller eller en anden kapitalfond.

At kapitalfonde i stigende grad kaster sig over minoritetsposter, er et relativt nyt fænomen på det danske marked. Historisk set har især de nordiske aktører ellers været ret kategoriske i deres tilgang til strategien, da man som udgangspunkt altid har krævet af få stemmeretten og dermed magten i de virksomheder, man opkøber.

Der har dog historisk været enkelte eksempler på kapitalfonde, der har købt mindre poster i større danske selskaber, hvor Goldman Sachs investering i det daværende Dong uden tvivl er blandt de mest omtalte.

Siden har flere andre kapitalfonde, herunder EQT og Nordic Capital, investeret i minoritetsposter i henholdsvis 3Shape og Leo Pharma.

At fondene pludselig begynder at ændre deres oprindelige ophav, er dog ikke nødvendigvis noget, alle investorer er lige begejstrede for.

”At investere i minoriteter er i sig selv lidt specielt for en kapitalfond, da vi som investor jo køber ind i aktivklassen ud fra den kongstanke, at det er fondene, der skal skabe udviklingen og værdien i de enkelte virksomheder. Derfor må man naturligvis spørge sig selv, om fondene blot gør det af nød, for eksempel fordi der er for få egnede opkøbsmuligheder,” siger en investor.

Et springende punkt for de fleste kapitalfonde er dog, at man normalt vil have nedfældet nogle klare rettigheder i forbindelse med købet af en minoritetspost. Problemet er dog, at sælgerne langtfra altid er indstillet på at give fondene den type indrømmelser.

Det så man tilbage i 2018, hvor familien bag Haldor Topsøe gik på jagt efter en minoritetsaktionær, men i sidste ende ikke var villig til at give de interesserede fonde tilpas albuerum, hvorfor succesrige kapitalfonde som CVC og flere andre trak sig.

I stedet fik den hæderkronede ingeniørvirksomhed den Singapore-baserede investor Temasek ind i ejerkredsen, der i hvert fald på disse kanter ikke har samme hverken navn eller trackrecord som de mest etablerede kapitalfonde.

 

LÆS MERE

Partnerexit kaster usikkerhed over succesfonds danske satsning

Kapitalfond lurer på frasalg af dansk it-komet

Kapitalfonds salg af problembarn giver syngende økonomisk lussing

Gældsbombe tikker under kapitalfondens opkøb

Lukrativt M&A-marked i brat fald

Kapitalfond kan spinde guld på storinvestors skandalesag

Mærsk-ejers kapitalfond vil hente 15 milliarder til ny satsning