Det er stadig så dyrt at købe landbrugsejendomme, at det for mange landmænd er håbløst at få en forretning ud af at købe og drive et landbrug. Så længe det er tilfældet, har bankerne stadig udsigt til masser af tab på den kriseramte sektor, der koster bankerne milliarder af kroner i nedskrivninger om året nu snart ti år efter finanskrisen. Sådan lyder advarslen fra flere af eksperter og bankfolk, som følger landbrugets situation tæt.
”Afregningspriserne er måske steget lidt på kød og mælk, men gældssituationen for den enkelte landmand har ikke ændret sig. Der er stadig alt for meget gæld, til at mange kan få det til at løbe rundt,” forklarer Kurt Skovsted, som er uafhængig strategikonsulent hos Skovsted Agro, der i krisesituationer ofte bliver indsat til at hjælpe landmænd og pengeinstitutter i fællesskab.
Han mener, at situationen er så alvorlig, at der kan komme isolerede danske bankkriser og eventuelle krak som følge af den fortsat uholdbare økonomiske situation i erhvervet.
”Jeg tror desværre ikke, at vi har set det sidste af det her endnu. De helt store banker skal nok klare sig, men de mindre pengeinstitutter bliver udfordret. Vi skal huske på, at det er meget store millionbeløb, som en bank taber, når et landbrug går ned. Det kan være halvdelen af gælden på en gård med 100-200 millioner kroner i gæld.”
Dugfriske meldinger fra visse banker indikerer, at der er noget om snakken. Få dage før årsskiftet meddelte Danmarks niendestørste bank, Vestjysk Bank, at man ikke længere lever op til myndighedernes kapitalkrav. Nu skal banken foreløbig indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet i håb om at klare skærene selv. Men situationen kan hurtigt komme ud af kontrol, hvis landbrugets afregningspriser falder igen. For så kan nye tab skubbe den skrøbelige bank i den forkerte retning:
”Konsekvenserne af en yderligere forværring af det økonomiske klima for landbruget og/eller øvrige brancher vil således reducere bankens muligheder for at konsolidere sig i 2016,” skriver Vestjysk Bank i en anden børsmeddelelse fra den 23. november. Også Østjydsk Bank meddelte før årsskiftet, at man er på kant med kapitalkravene.
Er priserne på gårdene fortsat for høje?
InsideBusiness har set nærmere på flere konkursramte kæmpegårde med pant fra Jyske Bank, Nordea, Vestjysk Bank og sågar fra Ringkjøbing Landbobank, som står til salg måned efter måned, og hvor branchekilder vurderer, at salgspriserne fortsat er for høje. Det er også Kurt Skovsteds opfattelse, at kernen i problemet er en for høj prissætning af aktiverne, fordi en egentlig oprydning er for dyr for bankerne. I mange tilfælde vil bankerne tabe hele tilgodehavendet, og der kan opstå tvivl om realkredittens pant:
”Indtil pengeinstitutterne indser, at de bliver nødt til at tage tabene og sælge til realistiske priser, så vil landbruget være sovset ind i gældssaneringer og konkurser. Det her er langtfra slut. Pengeinstitutterne er nødt til at få sat navne på de familier, der skal hjælpes ud af erhvervet.”
Ifølge Kurt Skovsted drejer det sig om 15 til 25 procent af alle landmænd, som er så dårligt kørende, at de skal væk fra gården med store tab for bankerne til følge.
”Det er desværre situationen, at selv om rigtig mange landmænd har forladt erhvervet, så kommer der hele tiden nye kriseramte landbrug til. Man er nødt til at erkende, at vi måske skal helt ned på en hektarpris på 110.000 kroner, hvor bankerne i dag tror, at de skal have 150.000 per hektar.”
Bag om historien
På InsideBusiness besluttede vi at se nærmere på en række af de kriseramte landbrug, som er til salg nu, eller som er på vej mod konkurs. Fra flere kilder lyder meldingen, at det er svært eller decideret uklogt for landmænd gå ind i det kriseramte erhverv på det nuværende prisniveau for gårde. For indtjeningen er ikke stor nok, til at gælden kan forrentes. Det indikerer, at priserne fortsat er for høje i dansk landbrug og illustreres bedst af casen om en ung konkursramt landmand i Sparekassen Kronjylland.
Situationen er bekymrende for de banker, som har en stor landbrugseksponering. For der er stadig masser af underskudsgivende landmænd med alt for høje gældsniveauer, og bankerne taber typisk hele deres tilgodehavende, når en landmand går ned. Langt størstedelen af bankernes nedskrivninger stammer i dag fra landbruget.
Blandt bankerne med den største eksponering over for landbruget er Danske Andelskassers Bank, Den Jyske Bank og Vestjysk Bank, som i forvejen har store udfordringer. Ifølge Finanstilsynet er mere end 5 procent af bankernes samlede udlån til landbruget, men det er meget ujævnt fordelt, så de største banker kun har en lille eksponering, mens mindre banker kan have mere end 20 procent lån til landbruget, og så bliver banken pludselig sårbar over for blot et par enkelte dyre konkurser i landbruget.
De største landbrugsbanker, Nordea, Jyske Bank og Sydbank, er for længst gået i gang med oprydningen. Men det trækker ud. Det gælder eksempelvis Jyske Bank, som p.t. forsøger at sælge Holmgård i Klovborg med 363 hektar for 65 millioner kroner med et luksuriøst stuehus i en parklignende have. Også den smukke herregård Rammegaard i Lemvig med 380 hektar forsøges afhændet for 80 millioner kroner. I begge tilfælde er der gæld for omkring 100 millioner kroner i ejendommene. Men branchekilder taler om, at de er prissat langt over, hvad der er realistisk.
Jyske Bank: 2017 bliver lige så slem som 2016
I Jyske Bank er kreditdirektør Benny Laibach Pedersen enig i, at 2017 kan blive lige så slem som 2016, der i forvejen var et slemt år for de banker, der har stor gæld til landbruget. Indtil videre har højere afregningspriser ikke givet udslag i højere salgspriser på landbrug.
”Vi ser desværre ind i, at vi har lige så mange kriseramte ejendomme, der skal omsættes i 2017, som vi havde i 2016. Vi har set, at der er højere afregningspriser, og det hjælper mellemgruppen og de gode landmænd. Men der er stadig landmænd, hvor økonomien ikke hænger sammen. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis en del landmænd skal ud af erhvervet. Det kan også blive værre endnu,” siger Benny Laibach Pedersen.
Når de store gårde skal sælges, er værdidestruktionen fortsat så stor, at der typisk ikke bliver betalt noget for gårdens driftsbygninger. Trods fortidens store investeringer i produktionsanlæg har det reelt ingen værdi. For bankerne, der ofte har hjulpet en underskudsgivende landmand i en årrække, betyder det ofte, at hver en gældskrone er tabt.
”Vi ser ofte, at en meget stor andel af gælden til pengeinstituttet er tabt på sådanne sager. Det er derfor rigtigt, at det er en stor andel af bankengagementet, der går tabt med afviklingen.”
Men er priserne på gårde så overvurderede, som visse branchekilder peger på, kan der opstå en situation, hvor også realkreditselskaberne for alvor begynder at tabe penge. Et af Danmarks største realkreditselskaber på landbrugsområdet er DLR Kredit, og det er svært at komme uden om instituttet, som har lån i praktisk talt alle de kriseramte kæmpegårde, som InsideBusiness har kigget på.
DLR-direktør Jens Kr. A. Møller oplyser, at man indtil videre kun har haft beskedne tab på landbruget og ikke har forventning om stigende tab de kommende år. Således tabte DLR i de første tre kvartaler i 2016 i alt 93 millioner kroner af et udlån til landbrug på 90 milliarder kroner. Men det skal ses i lyset af, at mange banker dækker af for realkreditselskabets tab via garantiordninger, der blev stillet, da banken formidlede realkreditlån til landmanden.
”Man må sige, at indtjeningskrisen har låst landbrugserhvervet strukturelt og finansieringsmæssigt. Men hvis forventningerne til højere afregningspriser holder i 2017 og 2018, vil der kunne findes løsninger for rigtig mange af de landbrug, som har det svært,” siger Jens Kr. A. Møller.
Jubelstemning falder eksperter for brystet
Kort før årsskiftet opstod der en pludselig jubelstemning omkring landbruget i medierne, hvilket faldt en række garvede folk i erhvervet for brystet. Årsagen til den mere positive stemning var en rapport fra Landbrug & Fødevarers analyseinstitut, Seges, som meldte om ”et usædvanlig stort konjunkturomsving”, fordi priserne på mælk, svinekød og mink er steget fra et lavt niveau.
Men erhvervsøkonomisk chef i Seges Klaus Kaiser oplyser, at der fortsat er en pæn del af landmændene, som skal forlade erhvervet.
”En del landmænd hænger fortsat fast i en dårlig økonomi. Vores tal viser, at godt 1.000 af 10.000 heltidsbedrifter har for høj gæld, underskud og er ineffektive. Desværre er antallet stabilt, fordi der, i takt med at nogle forlader erhvervet, kommer nye til. Efter mange år med lave priser og lav indtjening akkumulerer man gæld.”
Har vi kun set begyndelsen?
Det store spørgsmål er nu, om de nuværende prisstigninger på landbrugets produkter kan holde, eller om der er tale om et midlertidigt konjunkturudsving. Et andet og lige så vigtigt spørgsmål er, om prisstigningerne i virkeligheden kan sparke gang i det nuværende dødvande og få bankerne til at åbne for sluserne og rydde op i de kriseramte landbrug.
”Holder prisstigningerne, kan pengeinstitutterne pludselig få et alternativ til at lade landmanden sidde på gården. Jeg tror desværre, at vi kun har set begyndelsen. Krisen er langvarig. Men folk forstår ikke dybden af den. De glemmer den side af medaljen, at der er gået år med dundrende underskud og en enorm gældsopbygning,” siger den erfarne advokat Søren Christensen Volder fra Lindhardt Steffensen Advokater, som hvert år håndterer masser af konkursramte landbrug.
Han oplever en stigende interesse fra udenlandske købere til dansk landbrug. Det kan eksempelvis være kapitalfonde, som tænker langsigtet og forudser stigende efterspørgsel efter landbrugets produkter i fremtiden.
”Det kommer efter min vurdering til at accelerere en udvikling med andre former for ejerskab. Det kan være konstellationer med pengemænd og investorer, som køber jord og driftsbygninger, mens landmænd lejer sig ind. Der er for tiden en betydelig interesse fra forskellige fonde og udenlandske opkøbere,” siger Søren Christensen Volder.
Billedtekst:
Idyllisk ser der ud, men landbruget gemmer fortsat på store tab, og det er uhyre svært for yngre landmænd at få fodfæste med det nuværende prisniveau. Priserne skal længere ned, lyder det fra eksperter. Foto: © Deshacam | Dreamstime.com
LÆS MERE
Bank begærer ung mand konkurs efter 11 måneder
Her er landets stærkeste og svageste banker
Fynsk bankduks viser vej ud af bankernes morads
