PR-foto

Inside story

Mindre revisionshuse angriber advokaternes hjemmebane

Siden et nyt advokathus med tråde til KPMG gik i luften, har flere ladet sig inspirere af modellen. Senest har tidligere partnere i Mazanti Andersen- og Lund Elmer Sandager stiftet et advokathus, der deler navn med verdens 8.-største revisionshus og adresse med det danske ben. Advokatforening er ”opmærksom” på udviklingen, men kan også se fordele ved modellen.

Landets revisionshuse har i mange år stået på spring for at få del i det lukrative advokatmarked, og inden for de senere år er især de mindre revisionshuse begyndt at røre på sig.

Det sker gennem en omdiskuteret model, hvor en række nye advokathuse med tråde til revisionsbranchen har set dagens lys.

Advokathusene er ikke ejet af revisionshusene, selvom de navnemæssigt læner sig op ad hinanden og i flere tilfælde, også deler adresse, men af advokatfirmaets advokater.

Netop det er afgørende, fordi strikse regler dikterer, at advokatfirmaer skal være ejet af medarbejdere i firmaet, og at højst 10 procent må være ejet af andre end advokater. Samtidig må man ikke blande advokatvirksomhed med anden virksomhed.

Af den grund har revisionsbranchens tre største spillere, Deloitte, PwC og EY, foreløbig valgt en fremgangsmåde, hvor man opruster kraftigt med interne afdelinger af jurister, som kan rådgive om erhvervsjuridiske forhold, men altså ikke må bære advokattitlen.

Men i 2020 så en helt ny model dagens lys, da advokathuset KPMG Law blev stiftet.

Advokathuset er ikke ejet af KPMG, men af advokatfirmaets advokater og er dermed uden formelle bånd til KPMG.  Modellen er dog stærkt omdiskuteret, og i en kendelse i 2022 straffede advokatnævnet KPMG Law for at have for tætte forbindelser til revisionshuset KPMG. Kendelsen er siden blevet indbragt for Østre Landsret af KPMG Law, da advokathuset er stærkt uenigt i kendelsen.

Trods advokaternes panderynker og kendelsen har KPMG Laws træk inspireret andre til at gå samme vej.

Seneste skud på stammen er Crowe Legal Denmark Advokatpartnerselskab.

Ejerne af det nystiftede advokathus er Nicolai Jung, Christian Petri og Christina Meyer, der tidligere var partnere og advokater i henholdsvis Mazanti-Andersen og Lund Elmer Sandager.

Advokathuset deler foruden navn også adresse med revisionshuset Crowe Statsautoriseret Revisionsinteressentskab, der på verdensplan er det ottendestørste revisionshus.

Hos revisionshuset Crowe fortæller Søren Jonassen, partner og statsautoriseret revisor, at det nye advokathus alene deler navn med revisionshuset og på den måde har de et markedsføringsmæssigt fællesskab.

”De (Crowe Legal Denmark, red.) er etableret under samme brand, dog som en uafhængig virksomhed af vores, men de får et markedsføringsmæssigt fællesskab med os,” siger Søren Jonassen.

Søren Jonassen understreger, at revisionshuset og advokathuset er fuldstændig adskilt, selv om de deler navn og adresse. Revisionshuset Crowe kan dog henvise kunder til det nye advokathus på samme måde, som man har gjort med andre advokathuse indtil nu.

”Vi har selvfølgelig mulighed for at henvise kunder til dem. Men det er jo op til kunderne, hvem de vælger,” siger Søren Jonassen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra stifterne af Crowe Legal Denmark.

Bølge af nye advokathuse med tråde til revisionsbranchen

Crowe Legal er blot det seneste advokathus med tråde til revisionsbranchen, som har set dagens lys, siden KPMG Law åbnede ballet i 2022.

Først til at følge trop efter KPMG Law var Baker Tilly Legal Advokatfirma, der blev stiftet i begyndelsen af 2022. Senest har Baker Tilly Legal Advokatfirma fusioneret med tre afdelinger i advokathuset Ret & Råd, hvilket har mere end fordoblet forretningen Baker Tilly Legal Advokatfirma som tidligere beskrevet af AdvokatWatch.

Efterfølgende har også revisionsfirmaet Roesgaard fra Horsens sendt sine juridiske rådgivere i armene på Agentoft Advokater. Samtidig har Roesgaard indgået et strategisk samarbejde med advokatkontoret, selv om parterne understreger, at de fortsat er nødsaget til at holde advokat- og revisionsforretningerne adskilt både ejerskabsmæssigt, økonomisk og lavpraktisk.

Syd for grænsen har også revisionsfirmaet Dantax udvidet med et juridisk ben i form af selskabet Dantaxlegal, der tilbyder især danske virksomheder juridisk rådgivning om etablering i Tyskland.

Mens især de mindre revisionshuse ser ud til at have omfavnet modellen, er det langtfra alle steder, at den vækker begejstring. Især KPMG Law har udløst panderynker i advokatbranchen.

I en kendelse fra Advokatrådet i 2022 lød det, at advokaterne i KPMG Law er gået på kompromis med deres uafhængighed og dermed har overtrådt de advokatetiske regler ved at indgå i et netværkssamarbejde med revisionshuset KPMG. Det kostede en bøde på 10.000 kroner til KPMG-advokaterne.

KPMG Law er dog stærkt uenig i kendelsen og har indbragt sagen for domstolene, hvor den er ved at blive behandlet.

Mere spiselig model for de etablerede advokater

Spørgsmålet er dog, om advokatbranchen – trods deres bekymringer over de nye advokathuse med tråde til revisionsbranchen – kan bremse udviklingen.

Hos Danske Advokater, der er advokaternes brancheorganisation, er man ”helt opmærksom” på, at modellen vinder indpas, siger administrerende direktør Paul Mollerup.

”Det, vi er særlig opmærksomme på, og som vi håber, at også Advokatsamfundet er opmærksom på, er uafhængigheden. Det er det helt centrale. Der skal være vandtætte skotter mellem et revisions- og et advokathus,” siger Paul Mollerup.

Han understreger, at Danske Advokater og dets medlemmer er store tilhængere af fri konkurrence. Den skal bare være lige, og reglerne om uafhængighed skal følges, så kunderne ved, at der ikke er kasketforvirring, når der rådgives, siger han.

Derfor ser Danske Advokater også modellen, hvor de nye advokathuse læner sig navnemæssigt og brandmæssigt op ad revisionshuse som en mere spiselig model frem for helt at liberalisere advokatbranchen ved eksempelvis at åbne for, at andre end advokater kan eje advokathuse, som Konkurrencerådet har anbefalet.

”Den her model er klart at foretrække i forhold til ikke at udvande advokattitlen. Opmærksomhedspunktet er at sikre, at der er vandtætte skotter. Risikoen er da nærliggende, men det er jeg sikker på, at virksomhederne er opmærksomme på, og vi håber, at vi har et tilstrækkelig finmasket tilsyn, hvilket jeg ikke har grund til at betvivle,” siger Paul Mollerup.

Advokater: Ny model er bevis på stærk konkurrence

For nylig blussede den ophedede debat om konkurrencen i advokatbranchen op på ny.

Det skete, da Konkurrencerådet fremlagde nye beregninger, der ifølge Konkurrencerådet viser, at konkurrencen i advokatbranchen fortsat er ”udfordret”.

De nye beregninger er en opfølgning på en omdiskuteret analyse af advokatbranchen, som rådet udgav første gang i 2021. Her kom Konkurrencerådet med 16 konkrete anbefalinger til, hvordan politikerne kan liberalisere advokatmarkedet.

Blandt de mest indgribende anbefalinger er et opgør med advokathusenes monopol på advokattitlen og et opgør med ejerskabsrestriktionerne, der gør det umuligt for andre end advokater at eje advokathuse i dag.

Rådets anbefalinger blev dog mere eller mindre hældt ned ad brættet af daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) til stor frustration i revisorbranchen.

Konkurrencerådets nye opdaterede tal viser, at advokatbranchens samlede omsætning fra 2018 til 2021 voksede 15 procent til 17,3 milliarder kroner. Samtidig viser tallene, at de ti største advokatfirmaer i 2021 tegnede sig for 46 procent af den samlede omsætning mod knap 40 procent i 2018. Dermed er koncentrationen på markedet ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ”steget yderligere.”

”I Konkurrencerådet er vi af den opfattelse, at konkurrencesituationen i advokatbranchen kalder på handling. For snart to år siden fremlagde vi 16 anbefalinger til, hvordan man kan styrke konkurrencen blandt advokater uden at udfordre retssikkerheden og andre samfundsmæssige hensyn. I dag må vi konstatere, at der ikke rigtig er sket noget – kun i forhold til tre af Konkurrencerådets anbefalinger er der taget visse skridt i den rigtige retning,” lød det fra Konkurrencerådets formand, Christian Schultz.

Hos Danske Advokater mener man dog fortsat ikke, at Konkurrencerådets beregninger er retvisende. Ifølge brancheorganisationen er man nemlig nødt til at se på det samlede marked for juridiske ydelser, som ifølge Danske Advokater er på over 40 milliarder kroner.

Derfor holder Danske Advokater fast i, at konkurrencen er øget, og at advokatfirmaernes markedsandel er langt mindre, end Konkurrencerådet påstår.

Faktisk ser Danske Advokater netop de nye advokathuse med tråde til revisionsbranchen som en blåstempling af, at advokatmarkedet ikke er lukket land for eksempelvis revisorer.

”Vi tager til efterretning og konstaterer, at det kan lade sig gøre inden for de nuværende rammer at etablere en advokatforretning. Det viser, at det er forkert, når nogen siger, at man ikke kan drive advokatvirksomhed på grund af den nuværende lovgivning. Det passer ikke, at markedet er lukket, for den her model viser, man sagtens kan stifte advokatvirksomhed, men man skal gøre det inden for rammerne, og det er det, de her nye virksomheder gør,” siger Paul Mollerup.

 

Læs mere

Her er landets førende M&A-advokater

Advokathus mister endnu en central profil

Stoleleg blandt førende advokathuse

Advokaters lukrative markeder i frit fald

Revisionshuse spår øget salg på advokaters og M&A-rådgiveres hjemmebane