Det dramatiske landskab i dalen langs Moselfloden med nærmest lodrette skrænter leder ikke umiddelbart tankerne i retning af landbrug. Man kan glemme alt om store maskiner og mekanisering, ligesom rigelige udbytter ikke er en mulighed. Alligevel er selv de stejleste dele ikke bare udlagt til marker, men endda de mest eftertragtede og kostbare.
Med stor afstand til ækvator er det helt afgørende for kvaliteten, at vinstokkene er dyrket på skråninger, så solstrålerne rammer blade og druer mere direkte. Er markerne tilmed sydvendte, opnås indstråling fra solopgang til solnedgang i den relativt korte vækstsæson. Det er marginalerne, der tæller, og i det regnskab skal jordbunden på skrænterne også indkalkuleres. Der er stor erosion under disse forhold, og toplaget er sædvanligvis tyndt med et meget lavt indhold af humus.
Det kan derfor virke som en umulig opgave at få vinplanter til at gro her, men ikke desto mindre står de der som stolte soldater og bærer på deres skattede værdier. De barske forhold holder dem fokuserede på at producere druer i små mængder af høj kvalitet.
Skrænterne er mange steder dækket af et lag skifer, en bjergart, der på grund af sin lagdeling let forvitres. Ud over de gode dræningsforhold, som skiferen giver, har den også funktion som varmeregulator, der opsamler varme om dagen og afgiver det om natten.
De gamle marknavne i Tyskland, der ender på Ley eller Lay referer til denne skiferforekomst, der kan være af varierende farve fra grå over i rød til den ret udbredte blåskifer. På de bedste marker i Mosel, finder man stort set altid riesling, Tysklands stolthed par excellence og en drue, der som få andre kvitterer for sin placering ved at give ekstraordinære vine.
Blå bog
Thilde Maarbjerg
Chefsommelier, Løgismose Vin
DipWSET
Underviser på Vinakademiet i København og Silkeborg
Tidligere sommelier og restaurantchef på Kong Hans Kælder
Nordisk mester for sommelierer i 2007
Stor påvirkning fra undergrunden
Der er unægtelig mange holdninger til og meninger om begrebet jordbund i forhold til vinens smag. En typisk antagelse er, at når vinens rødder går dybt ned i jordbunden kan de opsamle mineraler, som kan smages i vinen som ’mineralitet’.
Videnskaben har endnu ikke kunnet påvise dette. Det betyder ikke nødvendigvis, at det ikke er en mulighed, men omvendt er det heller ikke en sandhed, fordi det er blevet sagt tilstrækkelig mange gange af de rigtige personer. Den mest sandsynlige forklaring, jeg har hørt, går på, at jordens kemiske sammensætning har epigenetiske effekter. Med andre ord influerer det, vinplanten har til rådighed i form af makro- og mikronæringsstoffer, på hvilke gener, der kommer til udtryk, og dermed også i sidste ende hvilke aromastoffer, der dannes i druerne.
Et konkret eksempel fra Mosel er forskellen mellem rød- og blåskifer. Rødskifer indeholder mere ler, hvilket giver en rigere vinstil præget af stenfrugt og til dels tropisk frugt, mens blåskifer giver mere citrus og blomsternuancer.
Tyske etiketter
GG: Står for Grosses Gewächs. En udmærkelse, der gives til nogle af de fineste vinmarker i Tyskland
Trocken: Betyder, at vinen er sensorisk tør
Feinherb: Et gammelt tysk begreb for halbtrocken (halvtør)
Marknavne er som regel en kombination af byen, hvori marken ligger, og selve marknavnet. F.eks. Graacher Himmelreich: Himmelreich er marken, og Graach er byen. Endelsen -er på Graach er tysk ejefaldsangivelse.
Fladt land giver billigere vin
Det endelige udtryk i den færdige vin skabes dels af de miljøfaktorer, der påvirker vinplanten i vækst, dels af vinmageren og den række valg, vedkommende står over for, fra planten vågner fra sin vinterdvale, til vinen aftappes. En stor del af forklaringen på den enorme smagsvariation, der er vine imellem selv på samme druesort, skal findes her.
Bag de stejle skråninger ligger det fladere land, hvor der nok er vinmarker, men hvor både jord- og flaskepriser er på et ganske andet niveau. Jorden er federe og mere humusrig her, og solen rammer blade og druer mere indirekte. Vinplanten responderer ved at fokusere mere på bladproduktion end drueproduktion, hvilket der historisk er blevet kompenseret for ved at tilsætte sukker eller druemost under vinificeringen.
Det er ikke her, man bliver bekræftet i, hvorfor tysk vin gennem århundreder har været eftertragtet og nydt høj prestige. Det sande potentiale skal findes på de skråninger, Moselfloden har skabt gennem millioner af år, og som vi for en kort stund låner til produktion af et forbløffende sensorisk mirakel.
Gode eksempler på rieslingvine fra Mosel
Scharzhofberger Egon Müller
Brauneberger Juffer-Sonneuhr Paulinshof
Saarburger Rausch Zilliken
Pündericher Marienburg Fahrlay Clemens Busch
Af Thilde Maarbjerg
LÆS MERE
Her er de bedste bourgogne-kup
Han udlever drømmen om egen vingård i bourgogne
