;
robert uggla web

Redaktørens analyse

Mislyde i toppen af Mærsk

Parløbet mellem topchef Søren Skou og Mærsk-arvingen Robert Uggla er muligvis ikke det lykkelige ægteskab, man ellers gerne vil fremstille på Esplanaden.

Godt hjulpet på vej af en kinesisk forkølelse har A.P. Møller-Mærsk og topchef Søren Skou redet på en bølge af succes, stort set siden pandemien lukkede Riget i Midten.

Aktiekursen er mangedoblet og Mærks containerskibe sejler så mange milliarder hjem til Esplanaden og investorerne, at familiens Møllers pengetanks største problem synes at være, hvad de dog skal bruge al den kapital til.

En begyndende frygt for en større global recession truer dog med at stikke en kæp i hjulet på den ellers velsmurte Mærsk-motor. Det er dog ikke det eneste faresignal, der lurer i horisonten for A.P. Møller-Mærsk.

Mens alt synes idyl på overfladen, begynder historier om et stadig mere anstrengt forhold mellem topchef Søren Skou og formand Robert Uggla at sive ud fra de ellers hermetisk lukkede korridorer på Esplanaden.

Da Mærsk Mc-Kinney Møllers ambitiøse og fremadstormende barnebarn i begyndelsen af året overtog formandsposten i det børsnoterede rederi, lignede det ellers et veltimet generationsskifte, som alle i dansk erhvervsliv havde ventet på, lige siden medierne herhjemme først fik øje på den unge Mærsk-arving for nu snart mange år siden.

Siden da har Robert Uggla traditionen tro været rundt i en række afkroge af den globale shippingvirksomhed og blandt andet også arbejdet direkte under Søren Skou, da førstnævnte midt under finanskrisen fik lidt af en ilddåb som chef for det relativt nyindkøbte svenske tankrederi Broström.

At Robert Uggla var selvskrevet til at spille en central rolle i Mærsk, blev tydeligt i 2016, hvor han overtog direktørposten i familiens pengetank, A.P. Møller Holding, der siden kastede sig ud i talrige opkøb.

Formandsposten i selve rederiet er dog kronen på værket, men selv om Robert Uggla og Søren Skou beskrives som havende stor respekt for hinanden, giver Ugglas tiltagende magt på Esplanaden dog anledning til en vis uro.

Forholdet mellem de to Mærsk-bosser er således langtfra lige så harmonisk som tidligere, og især Søren Skou synes at vise en vis frustration over, at den magtfulde arving i stigende grad blander sig i forretningen.

Trods den gensidige respekt er Søren Skou en inkarneret shippingmand, der styrer rederiet benhårdt gennem regneark og spreadsheets, mens Uggla i højere grad beskrives som en diplomat med politiske evner.

Skou er derfor ikke udpræget tilfreds, når han føler formanden engagere sig i emner, som topchefen anser for at være hans del af butikken. Og hvor han i øvrigt med en vis sikkerhed i stemmen kan hævde at have langt mere erfaring og en synligt bedre trackrecord.

Langtfra overraskende

At forholdet mellem de to prominente erhvervsfolk ikke er nær så rosenrødt som først antaget, betyder ikke, at Søren Skou står med det ene ben på vej ud ad døren.

Rederichefen er på ingen måde den opfarende type, der træffer beslutninger i et øjebliks frustration. Men Skou fylder 60 i 2024, og mange anser det efterhånden som sandsynligt, at han til den tid enten vil være fortid i Mærsk eller på vej ud.

Næstkommanderende Vincent Clerc synes udmærket at være klar over den aktuelle magtbalance og de gnidninger, det giver, og den schweiziske Mærsk-mand virker allerede opsat på, at hjørnekontoret på Esplanaden tilfalder ham, hvis eller når Søren Skou forlader firmaet.

At en ny formand, der kommer til og vil sætte sit eget præg på tingene, giver knas med en garvet topchef, er langtfra noget enestående eksempel i dansk erhvervsliv.

I Mærsks tilfælde får historien dog ekstra kolorit, idet den nytilkomne formand er arving og storaktionær. Læg dertil, at Søren Skou i flere år var chef for sin nuværende formand og dermed indgående kender Uggla styrker og ikke mindst svagheder.

Ville Robert Uggla have fået sine nuværende poster uden sine aner? Måske.

Han har i hvert fald meget klare holdninger til, hvordan familiefirmaet skal drives. Problemet er blot, at familiens firma er en børsnoteret virksomhed med mange tusinde aktionærer.

Ud fra et hensyn til governance og i særdeleshed til at bibeholde den gode stemning på Esplanaden havde det måske været smartere, at Robert Uggla havde overladt formandsposten til en mere uafhængig profil.

Forude venter med al sandsynlighed nogle svære markeder. De gyldne år synes at lakke mod enden, og det vil uden tvivl blot give endnu flere sværdslag i toppen af Mærsk.

 

Læs mere

Mærsk i pinlig M&A-fiasko

Mere frihed til Mærsk-koryfæ

Mærsk-familiens hjertebarn sælger ud af arvesølvet

Comeback til den glemte Mærsk-arving

Kendt erhvervsmand i tvivlsom dobbeltrolle i omstridt salg af rederi

Shippingfonde går ind i skæbneår

Købere kredser om stort Mærsk-rederi