En kapitalfond via en adresse i Luxembourg, der køber stort op i Danmark er typisk noget, der kan give mange politikere ild i øjnene og få folk hjemme i stuerne til at finde fakler og høtyve frem.
Det skete senest i foråret 2020, hvor det kom frem, at blandt andet Lagkagehuset og Babysam havde fået Corona-støtte selv om de var ejet via adresser som Luxembourg og Guernsey.
Den politiske vrede var stor, og blandt den almene dansker blev kæderne flere steder lagt for had med store fald i omsætningen til følge
Også i 2019 gav salget af Ørsteds uønskede division Radius voldsomt politisk debat og i stedet ende valgte et politisk flertal at trække i nødbremsen alene af frygt for, at en kapitalfond med en eksotisk adresse i sidste ende skulle løbe med virksomheden, der leverer strøm til mange hundrede tusind danskere.
Trods de mange reservationer har en stribe offentlige aktører herunder DSB, By & Havn der ejes af København Kommune samt Freja Ejendomme, hvor Finansministeriet sidder på samtlige aktier, gennem flere år haft et tæt samarbejde med den succesrige forvalter NREP.
Fælles for stort set alle de partnerskaber og handler der er lavet mellem partnerne er imidlertid, at NREP stort set hver gang har enten købt eller solgt via fonde beliggende i Luxembourg.
Dermed har de offentlige aktører ingen indsigt i, hvem der reelt investerer i de mange grunde og bygninger, man har solgt fra de senere år.
Senest har NREP sammen med sin trofaste investor i Industriens Pension opkøbt 260 af Mjølnerparkens i alt 476 almene lejligheder fra det almene boligselskab Bo-Vita.
En gennemgang af handlen som InsideBusiness har foretaget viser, at det reelt er selskabet Gemini JV K/S, der har stået for opkøbet af det tidligere så uroplagede område af Nørrebro. Det selskab ejes af fællesskab af Industriens Pension, mens NREP sidder på majoriteten via den juridiske enhed NREP NSF IV Holding 2 S.à r.l.
Den dækker over NREP’s fonde NREP Nordic Strategies Fund IV, der blev rejst i 2019 med et samlet tilsagn på omkring 14 mia. kroner, men hvem de egentlige investorer bag Luxembourg-fonden er vides ikke.
Ifølge formand i Bo-Vita Jan Hyttel er konstruktionen dog ikke noget, det almene boligselskab opfatter som et problem.
”NREP er et firma, vi kender rigtig godt, og der er ikke holdt noget hemmeligt over for os i processen. Vi har naturligvis haft dybe overvejelser om at finde den rigtige køber, der kunne medvirke til at give området et løft, og her har vi ingen problemer eller betænkeligheder med at samarbejde med NREP,” lyder det fra Jan Hyttel.
Tidligere borgmester spiller nøglerolle
Ud over Mjølnerparken er NREP også i fuld gang med at bygge 1000 nye boliger i Tinbjerg, der ligesom Mjølnerparken også gennem mange år er blevet anset for at være et belastet område. Her man er sammen med de to almene boligselskager SAB/KAB og fsb samt Københavns kommune i fuld gang med blandt andet at opføre rækkehuse og lejeboliger.
I begge sager spiller byudviklingschef i NREP Jens Kramer Mikkelsen en helt central rolle, da han typisk har ansvaret for investeringerne.
Kramer Mikkelsen var i mange år overborgmester i København for Socialdemokratiet og var herefter direktør i udviklingsselskabet By & Havn, som Københavns Kommune ejer i samarbejde med Transportministeriet.
Også By & Havn har gennem årene haft et tæt samarbejde med NREP og er i skrivende stund blandt andet ved at udvikle det store område Tunnelfabrikken ved Nordhavn.
De to aktører stod også bag udviklingen af detailarealerne i Århusgadekvarteret i netop Nordhavn, som man i 2020 solgte til PFA med en betydelig gevinst.
For NREP’s vedkommende var investeringen placeret i den juridiske enhed NREP NSF 1 S.à.r.l, der dækker over fonden NREP Nordic Stratetegies Fund I, der blev etableret 2015.
Et sprængfarligt emne
Luxembourg bliver ofte betegnet som et skattely, og helt tilbage fra Goldman Sachs investering i Ørsted tilbage i 2013 har fondsstrukturer via det lille europæiske fyrstendømme ofte givet anledning til voldsom debat. Under debatten om, hvorvidt selskaber ejet via Luxembourg eller andre ”skattely-adresser” havde ret til økonomisk hjælp så som lønkompensation pegede flere eksperter dengang på, at en fondsstruktur via Luxembourg ofte sættes op for at minimere skattebetalinger på eksempelvis udbytte.
Omvendt har flere andre eksperter gennem årene anført, at en fondsstruktur via Luxembourg primært tjener til formål at sørge for, at investorerne bag en fond ikke dobbeltbeskattes.
Samtidig har et argument ofte været, at mange globale investorer foretrækker at investere via lande, hvor de har en vis sikkerhed for, at skattereglerne ikke pludselig ændrer sig markant. Endelig vil en placering i Luxembourg sikre, at investorerne betaler skat i det land, hvor de hører hjemme. Udfordringen her kan dog være hvis netop de investorer lægger et ekstra lag på i form af flere selskaber på andre adresser, hvor skattelovgivningen er mere lempelig.
Emnet er dog fortsat særdeles sprængfarligt, hvorfor også flere store danske pensionskasser tidligere er kommet i problemer på grund af deres samarbejde med den australske kapitalfond Macquarie, der historisk har været kendt for aggressiv skatteoptimering.
InsideBusiness har adspurgt NREP, hvorvidt fonden har redegjort for sine konstruktioner over for de statslige samarbejdspartnere og almene boligselskaber, men fonden er ikke vendt tilbage på InsideBusiness’ henvendelser.
Læs mere
Succesrig forvalter trækker sig fra milliardhandel
Investordarling tæt på historisk opkøb
DSB og NREP i centrum for kontroversiel budkrig
