;
Christian Motzfeldt

Ugens Insider

Motzfeldt: Vækstfonden skal levere tocifret afkast

Vækstfondens direktør Christian Motzfeldt træder stadig mere i karakter i dansk erhvervsliv. Fonden, hans livsværk, skal anerkendes med et afkast, der kan måle sig med fonds-eliten. Han er denne uges insider.

Vækstfondens mangeårige topchef, Christian Motzfeldt, skyder et bombastisk løfte afsted. Markedet er modent, Vækstfonden har evnerne, og nu skal verden se, at det er en stabil, lukrativ overskudsforretning at investere i kapitalhungrende virksomheder.

Vækstfonden vil derfor årligt levere tocifret afkast på egenkapitalen over de næste ti år.

”Vækstfonden er et helt andet sted i dag, end den var for ti år siden. Det kan godt være, der kommer et år eller to med mindre gode resultater, men jeg forventer, at vi over en tiårig periode vil kunne forrente egenkapitalen med 10 procent. Det skal vi kunne levere,” siger Christian Motzfeldt.

For ti år siden havde sådan en målsætning været nærmest utænkelig, men de seneste tre år har Vækstfonden formået at levere positivt afkast på flere hundrede millioner årligt. Det årlige afkast ligger på mellem ti og 20 procent i dag, og Motzfeldt forventer, at de gode takter fortsætter nogle år endnu. Et fald i overskuddet vil være midlertidigt og næppe nok til at trække det tiårige gennemsnit ned, mener han.

Fakta: Vækstfonden i tal

Vækstfondens overskud var i:

o 2016: 610 mio. kr

o 2015: 723 mio. kr.

o 2014: 814 mio. kr.

o 2013: 8 mio. kr.

o 2012: -40 mio. kr.

I gennemsnit har Vækstfonden leveret et overskud på 423 mio. kr. de seneste fem år og forrentet egenkapitalen med 13 procent.

Direktørens høje forventninger til Vækstfondens økonomi kommer i kølvandet på en række usædvanlige træk og meldinger fra Vækstfonden.

Eksempelvis Vækstfondens januar-investering på 190 mio. kr. i it-selskabet Area9 Lyceum, der som bekendt var den største enkeltinvestering, fonden har foretaget i de 16 år, den har bedrevet venturevirksomhed – og tilmed en investering i en virksomhed, der var forholdsvis langt henne i udviklingsstadiet.

Det tocifrede millionlån til den danske juice- og kaffekæde Joe & The Juice var heller ikke helt typisk. Virksomheden er tilstede i 15 lande med i alt 230 butikker og forventer at omsætte for 1 mia. kr. i år.

Vækstfonden udvider

Det er ikke selskaber, man normalt ville forbinde med hjælp fra statens hånd. Men alt er heller ikke, som det plejer i Vækstfonden.

De seneste pengeindsprøjtninger markerer et skifte i Vækstfondens handlemåde, og Motzfeldt lægger ikke skjul på, at man skal forvente flere store lån og investeringer fra Vækstfonden i fremtiden. Men det er en udvidelse, ikke en omprioritering, og man skal ikke forvirre det med et strategiskifte, forsikrer Motzfeldt.

Forklaringen er, at markedet har udviklet sig, og at Vækstfondens eksistensberettigelse er at sætte ind der, hvor markedet har behov for kapital – eller hvor markedet tøver, som Motzfeldt siger.

”Vækstfonden ændrer ikke kurs eller strategi. Det har hele tiden været hensigten, at vi skal følge markedet i takt med, at det udvikler sig. Vi skal søge mod områder, hvor de private investorer ikke står i kø. Vi finansierer fortsat langt flest mindre virksomheder, men vi kan se, at der nu også er områder, hvor de lidt større selskaber har behov for kapital til for alvor at vokse sig store og samtidig bibeholde rødderne i Danmark,” siger Christian Motzfeldt.

Antallet af venturefonde er styrtdykket

Siden Vækstfondens venture-arm kom til verden, har venturemarkedet da også udviklet sig markant. 52 venturefonde er blevet til 16, mens afkastet til gengæld er forbedret og investeringerne blevet større. Som vi tidligere har beskrevet i InsideBusiness har det danske venturemarked som helhed ikke formået at løfte sig til samme investeringsniveau som før finanskrisen. Men Motzfeldt ser de sidste ti års udvikling som en generel forbedring af økosystemet. Danmark er ved at bevæge sig fra start-up nation til scale-up nation, og en naturlig konsekvens af det er færre, større investeringer fra mere professionelle venturefonde, mener han.

”Der er bedre økonomi i venturefondenes investeringer, investeringerne er blevet større, vi har flere og bedre folk til at håndtere investeringerne, og i teknologiselskaberne rækker pengene længere,” siger han.

Venturefondenes forbedrede evne til at skabe afkast er én af årsagerne til, at Motzfeldt forventer tocifrede afkast fra Vækstfonden. En anden er de mange potentielle guldfugle, der ligger i Vækstfondens pipeline.

På den korte bane er der blandt andet Vækstfondens samarbejde med en række pensionskasser i Dansk Vækstkapital, som har vist sig at være en fin investering med årlige afkast på 12 procent. Vækstfonden har til dato høstet 750 mio. kr. fra Dansk Vækstkapitals første fond, og Motzfeldt venter fortsat mere afkast fra denne, mens fond to bliver moden og begynder og bidrage.

”Jeg forventer, at vi kan tjene 1 mia. kr. Måske også mere end 1 mia. kr. på Dansk Vækstkapital I,” siger Christian Motzfeldt.

Vækstfonden spinder også guld på enkeltinvesteringer som eksempelvis Forward Pharma, og selvom den måske for længst burde være fløjet fra reden, ejer Vækstfonden stadig en aktiepost i selskabet og høster derigennem også løbende afkast.

I 2018 bliver der fældet dom i to afgørende patentretssager for Forward Pharma, og det er knald eller fald for Vækstfonden. Et tab kan koste Vækstfonden ”et par hundrede millioner kroner” eller, hvis de begge går Forward Pharmas vej, indbringe fonden en mia. kr. eller mere.

Christian Motzfeldt ser altså mange grunde til, at Vækstfonden kan levere tiårige afkast på egenkapital de næste ti år. Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har ganske vist fået øje på Vækstfondens evne til at tjene penge de seneste år, og derfor er en ny lov også ved at blive behandlet, så staten kan få del i Vækstfondens profit.

Skal Vækstfonden tjene penge?

Men Vækstfonden er sat i verden for at støtte virksomheder, der har svært ved at finde risikovillig kapital. Så er det ikke selvmodsigende, at Christian Motzfeldt bruger overskud som målestok for succes?

Hvorfor skal Vækstfonden tjene penge?

”Det er et godt spørgsmål, og det er rigtigt, at det ikke er noget, der kræves af os,” siger Christian Motzfeldt, der ser flere grunde til at Vækstfonden skal tjene penge.

Først og fremmest afspejler overskud i Vækstfonden, at teamet bag forstår at investere i de rigtige selskaber. Det viser altså de andre aktører, at Vækstfonden er en professionel investor, og at der er mulighed for profit, hvis man går med i Vækstfondens investeringer.

”Hvis vi skal have pensionskasser og andre til at investere i virksomhedernes tidlige faser, er vi nødt til at overbevise dem om, at det er en god forretning for dem. Det kan vi gøre ved at vise, at vi kan tjene penge på det.”

For det andet ønsker Motzfeldt ikke, at Vækstfonden skal suge penge fra Staten, fordi de projekter, fonden støtter, ikke giver overskud. Med overskud kan Vækstfondens økonomi løbe rundt og det sikrer også, at der er fornuft bag investeringerne.

”Vi skal tjene penge for at kunne investere. Hvis ikke vi recirkulerede pengene, ville vi hele tiden skulle bede om mere funding,” siger Christian Motzfeldt.