OW Bunker web

Inside story

Myndigheder skrotter sag mod OW Bunker-top

Finanstilsynet opgiver nu at retsforfølge en række tidligere OW Bunker-topfolk. For de anklagede, herunder kapitalfonden Altor, er den overraskende udvikling en stor sejr og et vigtigt skridt i forsøget på at undgå et omfattende erstatningskrav.

Olieselskabet OW Bunkers omfattende krak får ikke noget strafferetligt efterspil.

Det står klart, efter at Finanstilsynet netop har valgt at skrotte et omfattende udkast til en politianmeldelse af en række centrale topfigurer i det krakkede olieselskab OW Bunker.

InsideBusiness kunne ellers i vores første nummer før sommer afsløre, at Finanstilsynet havde lagt sidste hånd på et detaljeret udkast til en politianmeldelse rettet mod en række personer fra den tidligere ledelse i OW Bunker, herunder den mangeårige topchef Jim Pedersen og bestyrelsesmedlem Søren Johansen, der samtidig styrer den danske afdeling af kapitalfonden Altor, der sendte OW Bunker på børsen i foråret 2014.

Nu har ledelsen i Finanstilsynet ­– både direktion og bestyrelse – imidlertid valgt, at man ikke vil indgive en politianmeldelse og dermed gå videre med den opsigtsvækkende sag. Det fremgår af en intern skrivelse fra tilsynet, som InsideBusiness er i besiddelse af. Her fremgår det samtidig, at de tidligere OW Bunker-folk netop har fået tilsynets ord for, at de ikke længere er under anklage.

Advokat John Korsø-Jensen fra advokatfirmaet Mazanti-Andersen Korsø Jensen, der repræsenterer den mangeårige OW Bunker-topchef Jim Pedersen, bekræfter samtidig over for InsideBusiness, at den nu forhenværende olieboss ikke længere behøver at frygte strafferetlige repressalier.

”Udkastet er blevet forelagt tilsynets bestyrelse, der har valgt ikke at gå videre med sagen, hvilket vi naturligvis er tilfredse med. Vi har i processen haft mulighed for at komme med vores syn i sagen, og derfor er det naturligvis dejligt, at tilsynet altså ikke mener, ledelsen i OW Bunker har handlet groft uagtsomt,” siger John Korsø-Jensen.

Ud over Jim Pedersen og Søren Johansen kan også Altor-partner Petter Samlin og tidligere Danske Bank-direktør Jakob Brogaard nu ånde lettet op ved nyheden om, at tilsynet har valgt at skrinlægge sagen mod dem.

Kapitalfonden Altors danske chef Søren Johansen er en af de tidligere OW Bunker-folk, der nu slipper for at få en straffesag på halsen. Foto: PR

Kapitalfonden Altors danske chef Søren Johansen er en af de tidligere OW Bunker-folk, der nu slipper for at få en straffesag på halsen. Foto: PR


Kæmpe erstatningskrav

Da børsdebutanten OW Bunker gik konkurs i efteråret 2014 og sendte chokbølger gennem den danske børsverden, stod det hurtigt klart, at det kontroversielle børskrak ville få et omfattende efterspil.

Med giganterne ATP og PFA i spidsen valgte en lang række professionelle investorer, herunder flere pensionskasser, allerede kort efter konkursen at sætte sig sammen med henblik på at hente erstatning for de trecifrede millionbeløb, de tilsammen havde tabt i forbindelse med OW Bunkers konkurs.

Investorernes krav om erstatning fik i slutningen af 2015 yderligere næring, da den særligt udpegede ad hoc-kurator Søren Halling-Overgaard i en 400-siders redegørelse rettede en sønderlemmende kritik mod ledelsen i OW Bunker og kapitalfonden Altor.

Flere af de anklagede parter betegnede dog rapporten som et partsindlæg, hvor de hverken havde fået mulighed for at forsvare sig eller gøre indsigelser. Det har de til gengæld haft i forbindelse med Finanstilsynets undersøgelse af sagen, og tilsynets skrinlægning af sagen sker således efter nogle måneder, hvor forsvarsadvokaterne meget detaljeret har forsøgt at modbevise de mange påstande om, at OW Bunker i virkeligheden var et helt andet selskab end det, den svenske kapitalfond Altor sendte på børsen i marts 2014.

Set i det lys glæder John Korsø-Jensen sig over, at tilsynet nu har valgt at droppe den strafferetlige sag mod Jim Pedersen og de øvrige OW Bunker-folk, og han peger på, at afgørelsen giver forsvaret et betydeligt rygstød forud for det civile søgsmål, der stadig mangler at blive afgjort.

”De civile søgsmål kører fortsat, og vi har netop afgivet vores svarskrift. Det er klart, at det strafferetlige og de civile søgsmål er to forskellige ting, men der er alligevel en sammenhæng. Set i det lys har vi noteret os, at tilsynet nu altså ikke mener, at ledelsen i OW Bunker har handlet i strid med det, der er opgivet i selskabets børsprospekt,” siger John Korsø-Jensen.

Sagen kort

I marts 2014 bliver olieselskabet OW Bunker noteret på børsen i København med en markedsværdi på lidt over 5 mia. kr.
OW Bunker ejer, kapitalfonden Altor, tjener i forbindelse med noteringen et milliardbeløb.
I løbet af de kommende måneder må den nordjyske virksomhed og topchef Jim Pedersen flere nedjustere sine forventninger til stor frustration for selskabets mange investorer.
I begyndelsen af november må OW Bunkers direktion og bestyrelse konstatere, at man ikke længere kan fortsætte driften. Stor spekulation i olie og tvivlsomme udlån har knækket virksomheden blot få måneder efter entreen børsdebuten.
I kølvandet på den opsigtsvækkende konkurs sætter en række store professionelle med ATP og PFA i spidsen sig sammen med henblik på at kræve erstatning af de ansvarlige for konkursen herunder kapitalfonden Altor og den tidligere ledelse i OW Bunker.
Også Finanstilsynet går ind i sagen og lægger i foråret 2016 sidste hånd på et udkast til en omfattende politianmeldelse, som herefter sendes til høring blandt andet hos den anklage parter.
I slutningen af august vælger ledelsen i Finanstilsynet at droppe sagen mod de anklagede OW Bunker-folk herunder topchef Jim Pedersen, finansdirektør Morten Skou samt bestyrelsesmedlemmerne Søren Johansen og Jakob Brogaard samt Altor-partneren Petter Samlin.

Hensyn til de anklagede vejer tungt

Trods forsvarets store optimisme understreger Søren Friis Hansen, der er professor i selskabsret ved CBS, at sagens overraskende drejning ikke nødvendigvis behøver at påvirke de krav, som investorerne har anlagt mod de centrale figurer i OW Bunker-komplekset.

”Man kan ikke sætte lighedstegn mellem det, at tilsynet har droppet sagen, og at investorerne dermed ikke har en sag. Det er nogle andre vurderinger, der gør sig gældende i en straffesag. Men det er da klart, at det er noget, forsvaret kan bruge aktivt i forbindelse med de civile sager,” siger han og peger på, at det primært er hensynet til de anklagede, der vejer tungt, når Finanstilsynet nu vælger ikke at gå videre med en politianmeldelse mod OW Bunkers tidligere ledelse.

”I en civil sag skal man kunne godtgøre et tab og samtidig kunne godtgøre en mangel i eksempelvis et prospekt eller den måde, en virksomhed er blevet drevet på. Når det handler om en straffesag, er bevisbyrden anderledes i forbindelse med eksempelvis et prospektansvar, og hvis ikke man som myndighed føler sig relativt sikker på, at man har en god sag, så skal man skrinlægge den af hensyn til de anklagede,” siger Søren Friis Hansen.

To centrale punkter

Netop i forbindelse med kollapset i OW Bunker har selskabets omdiskuterede børsprospekt hele vejen igennem spillet en central rolle. Da OW Bunkers ledelse med formand Niels Henrik Jensen i spidsen en sen nattetime i november 2014 måtte meddele det chokerede aktiemarked, at man ikke kunne fortsætte som selvstændigt selskab, var der især to ting, investorerne rasede over.

For det første kom det efterfølgende frem, at OW Bunker gennem en længere periode havde ageret bank for mere eller mindre solide underleverandører, herunder virksomheden Tankoil i Singapore. Det aparte kundeforhold var sket via den danske virksomheds fremadstormende datterselskab Dynamic Oil Trading med danske Lars Møller i spidsen, og flere af de hjemlige investorer var dybt rystede over den fremgangsmåde. Her var man af den klare overbevisning, at OW Bunkers ledelse og selskabets børsbanker, herunder Carnegie, Morgan Stanley og Nordea, ikke havde oplyst om den form for risiko i olieselskabets prospekt.

Også Niels Henrik Jensen udtrykte på den fatale novembernat stor foragt over for metoden, som han og den øvrige bestyrelse ifølge eget udsagn ikke kendte noget til. Det gjorde OW Bunkers mange kreditorer med Nordea i spidsen angiveligt heller ikke, hvor det ifølge flere kilder med kendskab til OW Bunkers konkurs netop var OW Bunker specielle singaporerelation, der for alvor fik både bankerne og Altor til at løbe skrigende bort.

Oprindelig var OW Bunkers bankkonsortium nemlig blevet indkaldt nogle dage forinden med det primære formål at finde en redningsplanke til aalborgvirksomheden, der havde tabt mange millioner dollars som følge af de faldende oliepriser. Selskabet handlede nemlig ikke blot med olie, man spekulerede i det sorte guld. OW Bunker var således ikke blot et handelsselskab, men købte også olie ind med henblik på at sælge det videre på et senere tidspunkt, når olieprisen var steget.

I løbet af 2014 faldt olieprisen dog voldsomt, og snart stod det klart, at OW Bunkers ledelse slet ikke var god nok til at styre den spekulative del af forretningen, hvilket fik den daværende porteføljemanager i SEB, Carsten Dehn, til at kyle røret på under en højdramatisk telekonference forud for OW Bunkers krak.

Han var dybt chokeret over, at en så stor del af OW Bunkers fundament reelt byggede på spekulation, og i kølvandet på det opsigtsvækkende krak var det netop også den del af forretningen, som mange investorer undrede sig over.

Aktionærer tror stadig på sagen

Nu viser det sig så, at Finanstilsynet ikke har fundet frem til, at der er tilstrækkeligt grundlag til at køre en straffesag mod de tidligere topfolk i OW Bunker. En noget overraskende udvikling, især set i lyset af at mange af de danske investorer længe har anset OW Bunkers kreditgivning og spekulation som to klare misinformationer i selskabets prospekt, hvor det ifølge investorerne slet ikke fremgik tydeligt nok, at de to gråzoner var en del af OW Bunkers forretning.

For de godt 3.600 private aktionærer under Dansk Aktionærforening, der netop nu arbejder på et gruppesøgsmål mod OW Bunkers tidligere topfolk, tror man da også stadig på, at der er noget at komme efter, selv om tilsynet nu har skrinlagt straffesagen mod de tidligere oliechefer.

”Det er en ambivalent nyhed, for det ville selvfølgelig være dejligt, hvis Finanstilsynet var kommet frem til, at der var belæg for en politianmeldelse. Omvendt mener vi stadig, der kan være noget at komme efter i forhold til et egentlig erstatningskrav,” siger advokat Morten Schwartz Nielsen, der er formand for Foreningen OW Bunker-Investor.

Han peger dog på, at selv om forsvaret nu kan bruge tilsynets afvisning af sagen, betyder det samtidig, at OW Bunker-ledelsens forsikringer stadig er gældende.

Som InsideBusiness tidligere har beskrevet, betragtede de forsikringsselskaber, hvor OW Bunker-folkene er forsikret, en straffesag som en oplagt mulighed for at afvise at dække de stævnede OW Bunker-folk ud fra det synspunkt, at man ikke kunne dække, såfremt der var begået noget groft uagtsomt. Det argument er nu ikke længere validt, hvilket glæder Morten Schwartz Nielsen.

”Forsikringsselskaberne kan ikke længere fraskrive sig at dække hovedpersonerne, hvilket egentlig er en god nyhed for aktionærerne. Vi tror da også stadig, vi har en god sag, da vi fortsat mener, at efterspillet har vist, at OW Bunker byggede mere på spekulation end olie,” siger han.

LÆS OGSÅ

Forsikringsselskaber afviser erstatning til OW Bunkers bo 

Politianmeldelse på vej mod OW Bunkers bestyrelse