Det er lidt af en drømmeduo, der fremover skal stå i spidsen for legetøjsgiganten Lego. Med Jørgen Vig Knudstorp og tidligere Danfoss-topchef Niels B. Christiansen som henholdsvis formand og direktør har Billund-virksomheden nu samlet to af landets mest eftertragtede erhvervsbosser.
Ikke desto mindre har det givet anledning til en del undren i toppen af dansk erhvervsliv, da det i sidste uge kom frem, at Niels B. Christiansen skulle afløse Legos midlertidige direktør, Bali Padda. Sagen rummer da også flere elementer, der må siges at være opsigtsvækkende.
Allerede da Niels B. Christiansen i maj måned sagde farvel til det sønderjyske industriflagskib, skete det på en noget særpræget facon. Manden, der i årevis har været en af de mest efterspurgte CEO’s herhjemme, sagde pludselig op ud af det blå og vel at mærke uden at have noget andet på hånden.
Efter tolv år i Danfoss kan beslutningen forklares med et ønske om at prøve kræfter med et nyt eventyr, og fra Danfoss’ side lød meldingen da også, at Niels B. uden tvivl ville være en eftertragtet herre i det store udland.
Nu går turen så i stedet til Billund. Men hvor den mangeårige Danfoss-chef havde sit eget kongerige på Als og mere eller mindre kunne gøre, som det passede ham, står den tidligere McKinsey-mand nu i en helt anden situation.
Jobbet i Lego er naturligvis en større og mere prestigefuld stilling set udadtil, men alligevel kan man med rette undre sig over den noget specielle konstruktion, der fremover skal udgøre toppen af Lego.
Underligt tronskifte
Da den yderst succesfulde Lego-direktør Jørgen Vig Knudstorp med familien Kirk Kristiansen i ryggen i december besluttede at sige farvel til hjørnekontoret i Billund og i stedet blive formand, var det på mange måder en styrkelse af topchefens position i den succesrige virksomhed.
Som bestyrelsesformand fik Knudstorp en rolle, hvor han mere eller mindre kunne gøre, som det passede ham. En pris, Lego-familien var villig til at betale for at holde fast på deres direktør.
Tilmed blev Knudstorps position styrket af, at hans tidligere højre hånd Bali Padda blev håndplukket som ny direktør i Lego. Hvor Knudstorp skulle fortsætte med at værne om Legos brand, var den britiske forretningsmand en hård hund, der kunne sørge for, at der hurtigt og effektivt blev taget hånd om de logistiske udfordringer, Lego havde oplevet forinden. Godt otte måneder senere er Bali Padda nu fortid i Lego. Briten var kun en midlertidig løsning, lyder forklaringen i dag. Det fremgik imidlertid ingen steder, da Padda i december blev udpeget som topchef.
Hele konstruktionen med den garvede Padda som driftsmand og Jørgen Vig oven over var en model, der var helt ideel for den mangeårige Lego-topchef. Alt tyder dog på, at det ikke nødvendigvis var den bedste løsning for Lego.
Begejstret for Danfoss-direktøren
I spillet om magten i Lego sidder William Demant-direktør Niels Jacobsen i en nøglerolle. Han var formand i næsten ti år, inden Jørgen Vig i foråret overtog taburetten. Jacobsen har dog imidlertid altid været en stor fan af Niels B. Christiansen. I hans drømmeverden var det Niels B. Christiansen, der skulle have været ny topchef i A.P. Møller-Mærsk. Selv skulle han have indtaget formandsposten. Sådan gik det imidlertid ikke, men det ændrer ikke ved, at Jacobsen fortsat var en stor fortaler for Niels B. Christiansens evner som topchef.
Den skarpe læser vil da også bemærke, hvordan Jørgen Vig Knudstorp i forbindelse med ansættelsen af den mangeårige Danfoss-chef gang på gang understregede, at det ikke var ham, der havde hevet fat i Niels B. Christiansen. Han havde selv søgt jobbet. I sig selv et hint om, at det måske i virkeligheden slet ikke var hverken Jørgen Vigs ønske eller interesse at få en stærk mand mere ind i toppen af Lego.
Den rette mand?
Der er ingen tvivl om, at langt de fleste virksomheder i dansk erhvervsliv kunne bruge Niels B. Christiansens evner. Og han har da også gode muligheder for at blive en succes i Lego. Men man må spørge sig selv, hvorvidt den ombejlede erhvervsmand havde fået jobbet, hvis en af landets skarpe headhuntere som eksempelvis Egon Zehnder eller Amrop havde kørt en struktureret proces. Ganske vist er Lego om noget et privatejet firma, men det ændrer ikke ved, at det er ret opsigtsvækkende for en så stor virksomhed at ansætte en topchef uden på nogen måde at teste vedkommende først. Er der andre kandidater, der er bedre egnet? Har direktøren overhovedet de rette kompetencer?
Her kan man med rette undre sig over ansættelsen af Niels B. Christiansen. For ganske vist var den tidligere Danfoss-chef en uomtvistelig succes på Als. Men hans ekspertise har i alle årene været at sælge højtspecialiserede produkter til tunge erhvervskunder. En rendyrket B2B-forretning. Nu skal han sælge legetøj til alverdens børn. Et område, hvor Christiansen må siges at være noget mere grøn. Og hvem bestemmer egentlig, når de store strategiske beslutninger skal træffes? Er det den nye direktør eller den erfarne formand, der efter en årrække i firmaet nyder ejernes ubestridte opbakning? Det sidste kapital i denne sag er næppe skrevet endnu.
