;
Nasdaq

Inside story

Nasdaq på vej med ny hypet form for børsnotering

Nasdaq Copenhagen vil nu åbne markedet for blankocheckselskaber, også kaldet SPAC’er, efter at selskabsformen i USA har oplevet et boom uden lige i 2020.

Københavns Fondsbørs og Finanstilsynet ligger i forhandlinger om at introducere en ny ultrahypet form for børsnotering i Danmark.

De såkaldte blankocheckselskaber, eller special purpose acquisition companies (SPAC), som de formelt hedder, tog USA med storm i 2020, og det ser ud til, at turen nu er kommet til København. Carsten Borring, der er noteringschef hos Nasdaq Copenhagen, gør således klar til at rulle den røde løber ud for den nye selskabsform.

”Vi prøver lige nu at finde ud af, hvordan vi skal strikke regelsættet sammen, så det bliver et reelt interessant alternativ til en traditionel børsnotering. Det er vi lige nu i dialog med Finanstilsynet om,” siger Carsten Borring.

SPAC-boomet i USA er nok den største Wall Street-historie i 2020. Selskabsformen er på et enkelt år gået fra at være relativt ukendt blandt almindelige investorer til pludselig at være ultrapopulær og dominerende på de amerikanske børsmarkeder.

Mere end hver anden børsnotering i USA var en SPAC sidste år. I alt blev der således noteret 248 nye SPAC’er, og de rejste tilsammen mere end 83 milliarder dollar. Det er seks gange mere end året før, og det er også langt mere end de foregående 10 år tilsammen, viser tal fra analysefirmaet Spac Research.

Sagen kort

Et SPAC er et børsnoteret skalselskab, der bruger den rejste kapital fra børsnoteringen til at købe et andet selskab, som ikke er identificeret på tidspunktet for noteringen.

Den efterfølgende fusion resulterer i, at det selskab, der købes, bliver børsnoteret, og det er typisk både hurtigere og billigere end en traditionel børsnotering.

I USA har SPAC-selskaberne taget børsmarkederne med storm i 2020, og derfor er Nasdaq Copenhagen nu i dialog med Finanstilsynet med henblik på at få rammerne på plads, så SPAC-feberen også kan ramme Danmark.

”Alene i fredags gennemførte vi 14 børsnoteringer i USA, og heraf var 12 SPAC’er. Så det er en ekstremt populær IPO-form i USA for tiden,” lyder det fra Carsten Borring.

Selv om der er stor forskel på det danske og det amerikanske børsmarked, både kulturelt og regulatorisk, ser den danske noteringschef ingen grund til at den trend, der har været så tydelig i USA i 2020, ikke skulle smitte af på de nordiske børsmarkeder.

”I Danmark er vi lidt mere konservative end i USA, men vi er allerede i dialog med flere potentielle sponsorer i Sverige. Så jeg tror, det kun er et spørgsmål om tid, før vi også får henvendelser i Danmark,” siger Carsten Borring.

Investerer i tomt selskab

Selv om SPAC-trenden endnu ikke er kommet til Danmark, er modellen ikke helt ukendt for danske investorer.

Et SPAC er et børsnoteret selskab, der rejser penge igennem en IPO med det ene formål at købe eller fusionere med et andet privatejet selskab og derved foretage en bagdørsnotering. SPAC’er kaldes også blankocheckselskaber, da det ikke på forhånd er besluttet, hvilket selskab det skal fusionere med, og det er ofte en hurtigere og billigere måde at børsnotere et selskab på end en traditionel børsnotering.

SPAC’erne har således flere lighedspunkter med de børsnoterede skalselskaber, som man med jævne mellemrum ser opstå på det danske marked.

Senest så det danske marked en bagdørsnotering, da transportkoncernen NTG i 2019 udnyttede den tomme børsskal efter Neurosearch til at lade sig børsnotere.

Den væsentlige forskel er, at SPAC’er bliver skabt med det formål at rejse penge og foretage et opkøb. Fra pengene er rejst ,har SPAC’erne typisk to år til at finde en investering, men i modsætning til de børsskaller, der allerede findes, ledes SPAC’er af såkaldte sponsorer, som altid er prominente erhvervsprofiler eller investorer med en god trackrecord. Det er dem, der har mandatet til at foretage opkøbet, og som tiltrækker kapital fra investorerne.

”En SPAC er en tom børsskal, når den noteres. Det, man investerer i, er derfor sponsorens evne til finde et godt selskab, og derfor vil sponsoren altid være et stort navn i erhvervslivet eller en kendt gruppe investorer,” siger Carsten Borring.

Det er eksempelvis lykkedes den tidligere Citigroup-direktør Michael Klein at rejse 1,8 milliarder dollar til en SPAC i midten af 2020, mens hedgefonddirektør og milliardær Bill Ackman har rejst i alt 5 milliarder dollar til at købe op for.

Attraktiv mulighed for kapitalfonde

For privatinvestorer giver SPAC’er mulighed for at investere i private equity-lignende selskaber. Et område, som ellers normalt er forbeholdt professionelle investorer.

For nylig fik investorer således mulighed for at investere i den ‘danske’ Tesla-konkurrent Fisker Inc., og det var netop via en SPAC. Elbilproducenten, der ledes af danske Henrik Fisker, blev i efteråret opkøbt og efterfølgende børsnoteret igennem en SPAC og har i dag en markedsværdi på 4,1 milliard dollar.

Men noteringsformen er især populær blandt kapitalfonde, og det er også forventningen, at det især er kapitalfonde, der vil have gavn af SPAC’er som exitmulighed i Europa.

”Jeg tror, der både er danske private equity-fonde og private virksomheder, der kan se nogle gode exitmuligheder i det her. Sikkerheden for, at handlen går igennem, er jo større, fordi du allerede har investorerne med om bord, og samtidig får du bare en meget renere og hurtigere handel, når du kan sige til de gamle ejere, at de ikke skal igennem alt det bøvl, der er forbundet med en traditionel børsnotering,” siger Carsten Borring.

Rådgivere står på spring

Herhjemme er flere M&A-rådgivere, som InsideBusiness har talt med, allerede begyndt at forberede sig på, at SPAC’er kommer til først Norden og siden Danmark.

”Vi har selvfølgelig noteret os den enorme SPAC-aktivitet i USA og overvejer det løbende i en dansk kontekst. SPAC’er er selvfølgelig ikke et nyt koncept, hverken i USA eller i Danmark, men den nuværende bølge virker ganske frigjort fra tidligere tiders negative klang,” siger Henrik Laursen, der er partner i advokatpartnerselskabet Plesner.

Flere rådgivere påpeger dog, at det langtfra er sikkert, at det danske marked vil tage lige så godt imod selskabsformen som amerikanerne.

”Om SPAC’er kan vinde indpas i Danmark, er nok for tidligt at svare på, og vil afhænge af en lang række faktorer,” siger Henrik Laursen og nævner blandt andet tilstedeværelsen af sponsorer med appetit på SPAC-modellen, tilstrækkelig mange targetselskaber, investorappetit på blankocheckmodellen, interesse fra hedgefonde og institutionelle investorer, markedsforståelse og accept af den relativt komplicerede transaktionsstruktur samt regulatorisk support fra såvel Nasdaq og Finanstilsynet.

”Med andre ord er det et større puslespil, som nok indikerer, at vi ikke lige umiddelbart står over for en dansk SPAC-guldfeber som den, vi ser i USA.”

Danske Bank bekræfter også, at man i øjeblikket er ved at analysere området i en dansk kontekst, og ifølge Carsten Borring er de store finanshuse i London også ved at gøre sig klar. Dermed ser SPAC’er om ikke andet ud til at nå Europa inden længe.

”Jeg ved, at Goldman Sachs og CitiBank i London også sidder og kigger på det her, og det er jo helt naturligt. For hvis man har noteret 250 SPAC’er i USA, skulle man da være et skarn for ikke også at se på, hvordan man kører det ind i Europa. Det er jo også grunden til, at vi kigger på det nu. Når antallet af SPAC’er er steget så meget i USA, så er der ingen tvivl om, at det også kommer til Europa,” siger Carsten Borring.

 

LÆS OGSÅ

Massedød truer omstridt vækstbørs

Er der mere luft i hypet e-sportsaktie?

Formand i First North-selskab drev bank i Nordkorea

Investorer brænder sig på Københavns minibørs

Rådgivere spinder guld på sønderskudt vækstbørs

Investorer frygter ny nedsmeltning på Københavns minibørs

Her er børsens varmeste salgsemner