;
Lars_Rohde_103

Bank/Realkredit

Nationalbankdirektør til investorer og banker: Lad falde, hvad ikke kan stå

Der skal skæres hurtigt og dybt for ejere og banker mod de sektorer, som er hårdest ramt af ændringer i forbrugsmønstrene, lyder det fra nationalbankdirektør Lars Rohde, som ser betydelige ændringer i erhvervsstrukturen. Han fortæller også, hvornår der igen skal indbetales til bankernes konjunkturbuffer.

Den igangværende økonomiske krise bliver rigtig hård for nogle, men let for andre. Det er en væsentlig del af budskabet fra nationalbankdirektør Lars Rohde efter et første halvår med et gyseragtigt forløb for dansk økonomi.

Mens det er ud til, at Danmark i modsætning til andre lande får en krise på første klasse takket være stærke statsfinanser og en kriserobust erhvervsstruktur, så er der ingen vej uden om, at store dele af visse brancher kommer til at mærke krisen på den rigtig hårde måde. Og der er kun én måde at håndtere det på, siger Lars Rohde:

”Skal der ske strukturelle tilpasninger, så er det vores opfattelse, at det er klogt at gøre det hurtigt i stedet for langsomt. At kæmpe med en industri eller en branche, som strukturelt er i fald, er at udkæmpe et nederlagsslag, og det er ikke et godt sted at være. Det betyder, at de, der har ejerskab eller har optaget lån, må stå på mål for det. I anden omgang kan det så betyde tab for den finansielle sektor, hvis de ikke kan det.”

Lars Rohde henviser specifikt til flere brancher, der oplever krisen særligt hårdt. Det kan være detailhandlen, erhvervsudlejere, luftfart, hotel og rejsebranchen. Og det kan blive rigtig svært.

Nationalbanken om det aktuelle økonomiske klima

Efter genåbningen er den økonomiske aktivitet vendt tilbage i store dele af dansk økonomi. Nedlukningen medførte dog store økonomiske tab, og dansk bnp ventes samlet set at falde med 3,6 procent i år.

I udlandet er krisen mange steder dyb. Det lægger en dæmper på danske eksportmuligheder.

Samtidig vil nogle indenlandske brancher være underlagt restriktioner i en periode. For dem vil fremgangen ske mere gradvist.

De forskellige støtteordninger er gode i den nuværende situation. De bør dog udfases, i takt med at restriktioner ophæves, da de hæmmer erhvervsdynamikken og mobiliteten på arbejdsmarkedet.

”Der kan sagtens blive tale om vedvarende strukturelle ændringer. Nogle har vi set allerede før coronaepidemien, herunder øget internethandel, hvilket er et boost for nogle brancher, mens det formentlig er det modsatte for andre brancher. Detailhandlen og udlejere til detailhandlen ser ind i, at det ikke bliver nemt. Det er nogle af de konsekvenser, vi kan se.”

Under finanskrisen så vi, at den internationale krise hurtigt blev til en realøkonomisk krise, hvor stigende arbejdsløshed og hurtigt faldende boligpriser satte folks privatøkonomi under et betydeligt pres. Det betød, at forbrugslysten styrtdykkede – og det store spørgsmål er, om det kommer til at ske igen. Der er p.t. cirka 56.000 færre lønmodtagerbeskæftigede, end lige før corona satte ind.

En sådan langstrakt realøkonomisk krise er forsøgt beskrevet som en naturkatastrofe i slowmotion: Altså private og virksomheder kæmper for at få økonomien til at hænge sammen, men må til sidst erkende, at slaget er tabt, og man må lukke virksomheden eller gå fra hus og hjem.

Disse ændringer har Nationalbanken også taget højde for i sine beregninger, som viser en langsommere genopretning efter et fald i bnp på 3,6 procent i 2020, en stigning på 3,6 procent i 2021 og så en stigning på 2,3 procent i 2022:

”Den første del af genopretningen ligger ligefor. Folk vender tilbage til det arbejde, de havde i langt de fleste tilfælde, men der er formentlig tale om nogle strukturelle ændringer, og de kommer til at tage tid. Man gør ikke en bartender til en maskintekniker fra den ene dag til den anden. Det er nogle af de strukturelle ændringer, vi kommer til at se, og vi kommer til at rejse mindre, det kommer der til at være nogle konsekvenser af. Der kommer til at være omlægninger på både arbejdsmarkedet og på virksomhedsniveau. Det er en del af baggrunden for, at vi forventer, at det kommer til at gå lidt langsommere efterfølgende, når vi har haft den første hurtige genopretning,” siger Lars Rohde.

Områder i Danmark vil opleve svære tider

Det betyder også, at der vil være nogle geografiske områder af Danmark, som bliver hårdt ramt af en egentlig realøkonomisk krise. Det kan være for eksempel være i området omkring Københavns Lufthavn i Tårnby og Dragør, idet landets største arbejdsplads i den grad er ramt af de strukturelle ændringer.

”Det er klart, at nogle regioner rammes hårdere, og hovedstadsområdet og eksempelvis Tårnby er nogle af de steder, hvor de strukturelle ændringer vil være størst, for eksempel i forhold til rejseaktiviteten og hotellerne. Det store spørgsmål er, om forbrugerne afgørende ændrer adfærd, eller om det bliver, som det plejer, når pandemien har lagt sig. Skal en stor del af os på interkontinentale flyture, eller skal vi ikke? Og hvis vi ikke skal, hvor flytter den del af forbruget så hen?” siger Lars Rohde

Lars Rohde peger endvidere på, at vi allerede har set accelererede forbrugsmønstre, idet folk køber mere over nettet, ligesom det er tvivlsomt, om folk fremover vil deltage i arrangementer, hvor mange tusind mennesker er samlet på ét sted.

At der allerede nu finder varige ændringer sted, kan forklare den lidt mystiske udvikling på boligmarkedet, vurderer nationalbankdirektøren.

”Boligmarkedet er lidt af et mysterium for os. Vi havde oprindelig regnet med et svagt fald. Nu ligger det til en svag stigning Og omsætningen gik efter nedlukningen kraftigt i vejret. Jeg tror, at der er tale om et varigt skift i den samlede boligefterspørgsel i retning af, at man ønsker mere plads og luft, og det sætter sig i efterspørgslen og også i priserne.”

Får bankerne stigende nedskrivninger

For bankerne betyder det ganske meget, om covid19-krisen spilder over i realøkonomisk krise i dele af samfundet, for det vil uvægerlig føre til stigende nedskrivninger i banksektoren, hvis det sker, i takt med at hjælpepakkerne løber ud, og private og virksomheder løber tør for opsparede midler og reserver.

”Vi har ikke set de her nedskrivninger endnu, og når vi spørger bankerne, så svarer de, at de har foretaget nogle store blokhensættelser, men de har ikke set tegn på, at kunderne bliver nødlidende. Det kan være, det kommer næste år. Der er meget likviditet i systemet for øjeblikket. Men der er ikke tegn i sol og måne på, at de materialiserer sig som tab. Det har vi til gode at se, men der er stor usikkerhed.”

Et vigtigt emne er den særlige buffer i bankerne, der skal opbygges i gode tider og slækkes på i dårlige (kontracykliske kapitalbuffer), der styres fra et sekretariat med nationalbankdirektør Lars Rohde for enden af bordet sammen med en udvalgt skare af embedsmænd i Systemisk Risikoråd:

”Min holdning er meget simpel, hvis den skal leve op til sit formål, så skal den i normale, gode tider være positiv og have en rimelig størrelse, for ellers er der ikke meget sjov ved at give den fri. Skal den have en effekt og understøtte kreditgivningen, så er den nødt til i normale tider at have en pænt positiv størrelse, og det er der selv i bankerne en vis forståelse for.”

Derfor kommer den igen, men først efter den nuværende ’moderate lavkonjunktur’ er overstået:

”Ja, vi har jo antydet, at den nok ikke kommer næste år, men jeg kan sagtens se for mig, at vi begynder en opbygning, når vi kommer ud af skoven og nærmer os 2022,” siger Lars Rohde.

 

Læs mere

Pensionsdirektører advarer om alvorlig usikkerhed

Finanstilsynet advarer om alvorlig bankkrise

Her er de mest udsatte danske banker

PFA har milliarder i klemme i giftig EQT-investering

Derfor er Danske Banks kronprins nu fortid

Storbank skrotter danske selskaber