nordea web1

Lifestyle

Arkitektur: Kom med ind i Nordeas nye danske hovedsæde

I løbet af efteråret i 2017 flytter Nordea ind i et nyt hovedsæde i Ørestad, som er tegnet af Henning Larsen Architects. Huset betyder en kulturrevolution for de ansatte og et spring fremad i bæredygtighed. 

Arkitektur slides hurtigt i vores dage: Når Nordea i løbet af efteråret forlader sit hovedsæde på Christianshavn og flytter ud i Ørestad, forlader banken et byggeri, hvor den ikke engang nåede at bo i tyve år.

Flytningen skyldes ikke, at man er vokset ud af huset, eller at man er træt af det arkitektoniske udtryk; det nye hovedsæde er tegnet af samme tegnestue, som står bag det nuværende hovedsæde, nemlig Henning Larsen Architects, som vandt en arkitektkonkurrence. Men siden 1999, da huset stod færdigt, er der sket en revolution i kontorarkitektur og kontorindretning, som Nordea vil være en del af.

”I 2011 lavede vi en strategi, hvor vi tog alle hovedkontorer i de fire lande (Sverige, Danmark, Norge og Finland, red.) og kastede dem op i luften for at se, om det var de rigtige fremtidssikrede løsninger, vi havde. Vi var enige om, at vi kunne se nogle muligheder,” fortæller Ove Hygum, som er koncernens direktør for group workplace management – groft sagt alt, der ikke er bankdrift.

Det gamle Nordea er sorte flader og glas, det nye bliver delvist skiferbeklædte huse på et let kuperet terræn, udformet så det ser ud, som om husene står på en bakkeskråning. Materialevalget skal være lyst og nordisk. Men det er i indretningen, den egentlige forandring ligger. Den handler om arbejdsformer, men kommer også til udtryk i arkitekturen.

”Det nuværende hovedsæde er konstrueret, så bygningen ikke åbner sig indadtil. Bygningen i Ørestad skal være transparent indadtil – alle skal kunne se alle, og for første gang vil folk udefra også kunne se vores trading floor, for det kommer til at ligge lige i højde med metroen,” forklarer Ove Hygum.

Samtidig bliver der gjort op med den traditionelle kontorindretning. Storrumskontorerne bliver så at sige sprængt i stykker og delt op – ikke i gammeldags cellekontorer, men i funktionsbestemte arbejdspladser.

”Her i huset (det nuværende hovedsæde, red.) vil du se traditionelle storrumskontorer – rektangulære og med 70 skriveborde med plads til 70 medarbejdere. Vores nøje undersøgelser viser, at medarbejderne kun er til stede ved skrivebordet i 54 procent af tiden. Og så sidder folk sådan lidt spredt rundtomkring i lokalet; der er ingen interaktion, men en masse spildte kvadratmeter. Så det fremtidige design er baseret på, at der ikke er plads til alle på en gang, for det er ikke nødvendigt,” siger Ove Hygum.

Selv opgav Ove Hygum sit kontor i 2013, og i dag har han plads i koncernledelsens eget free seating-kontorlandskab, som bag en lukket glasdør rummer den øverste ledelse – med arbejdsborde og møderum.

Nu bliver det resten af koncernens tur, og medarbejderne skal, som Ove Hygum udtrykker det, ikke kunne ”bygge hule”. Traditionel free seating bliver der ikke tale om, fordi de forskellige arbejdspladser og arbejdsområder bliver indrettet til forskellige funktioner.

”Vi kalder det activity based workplaces, for vi har fire-fem forskellige tilbud: Der skal være steder, hvor man kan arbejde uforstyrret, der skal være masser af interne mødelokaler, touch down-pladser, hvor man kan sidde på en høj stol, hvis man kun skal sidde der en halv time mellem to møder og hente mail ned. Så skal der være projektborde, som vi kalder det, hvor man kan sidde op til otte mand og arbejde sammen, og endelig skal der være nogle afslappede loungeområder. Vi ønsker en højere grad af fleksibilitet, og mange møder behøver for eksempel ikke at finde sted i mødelokaler, så vi vil lave naturlige mødepunkter, hvor man kan samles og tale sammen.

Erfaringerne fra Norge, Sverige, Finland og Tåstrup viser, at især yngre medarbejdere elsker vores afslappede møbler, også til egentligt arbejde. Her er der god kaffe, og hvor der er god kaffe, der mødes mennesker. Og hvor mennesker mødes, der opstår der dynamik.”

Trading floor gjorde udslaget

Det udløsende for flytteplanerne i København var, at en del af hovedsædet bor i en meget ældre bygning, det legendariske ’ørkenfort’ ud til Torvegade og Knippelsbro. Det er bygget som hovedsæde for Burmeister & Wain Skibsværft tilbage i begyndelsen af 1960’erne, og det trænger til renovering. Denne bygning rummer imidlertid også Nordea-koncernens trading floor, altså hjertekammeret, hvorfra man styrer børshandelen. Flytning af et trading floor koster 200-300 millioner kroner – hver vej, vel at mærke, for det vil koste det samme at flytte handelsgulvet tilbage til den gamle placering fra en midlertidig placering, fordi man reelt må bygge to trading floors; der må ikke gå så meget som et sekunds handel tabt. Allerede derfor ville det give god mening at nøjes med at flytte trading floor ud en gang for alle til en ny, permanent placering.

Men ideen om det funktionsopdelte arbejdsområde uden faste pladser går tilbage til den strategiske beslutning, man tog tilbage i 2011.

Helt ekstraordinært blev tanken først prøvet af i et fuldskalaforsøg, før man begyndte at føre den ud i livet i Nordeas fire hovedstæder.

”I 2011-2012 var jeg ny i branchen, så at sige, og jeg begyndte at orientere mig om, hvad man gjorde andre steder i verden, snakkede med store kunder, store leverandører og besøgte Microsoft og nogle andre banker i udlandet, som havde gjort noget, der minder om det, vi ville,” fortæller Ove Hygum.

”Så satte vi os ned med koncernledelsen og blev enige om at prøve det af. De var lydhøre, da de hørte, at man ville kunne reducere kvadratmeterbehovet med cirka 25 procent og samtidig forstærke interaktionen mellem mennesker og enheder.

Vi lavede så i 2012 et livelab i Stockholm, hvor vi prøvede det af i praksis. Vi lejede en lille banks hovedkontor, efter at den var gået konkurs – HQ Bank, hed den – og her havde der siddet 250 mand i traditionelle storrumskontorer. Vi satte 325 mand ind i huset, men de oplevede alligevel, at de aldrig havde haft så meget plads. Fordi vi tog halvdelen af møblerne ud.”

Men det nye hus vil kræve tilvænning.

”Den største kulturforandring bliver, at hver morgen, når du kommer til banken, skal du have en plan for, hvad du vil nå i dag, og hvad det betyder for dit valg af, hvor du skal sidde. Og det kan være en tung vej at gå, hvis nu man har været vant til at have eget kontor, og til at gemme alt materiale, man har brugt de sidste 15 år. Så det er en helt ny måde at arbejde på, og i dag har vi jo alt materiale elektronisk.”

Certificering

Det nye hus bliver samtidig et af landets mest grønne og energivenlige, for Nordea har krævet, at bygningerne kan certificeres efter standarden LEED Platinum, den absolut højeste standard for nybygninger.

LEED – Leadership in Energy and Environmental Design – er en certificeringsstandard udviklet i USA, som indebærer krav til blandt andet energiforbrug, vandforbrug, indeklima og materialer. Materialerne til bygningen må for eksempel ikke have lang rejseafstand bag sig, vand skal genanvendes, og energiforbruget minimeres. I trading floorets borde bliver der indbygget vandkøling, så varmen bliver fjernet allerede ved kilden i stedet for at slippe ud i rummet.

Alene kravene til materialevalget kommer til at give sig udslag i æstetikken, og det samme gør kravene om energiforbrug, for byggeriet bliver udformet, så der kan trænge mest muligt dagslys ind i husene og helt ind i kernen af dem.

Den skrappe certificeringsstandard er der både ideologi og økonomi i, må man forstå, for selv om Ove Hygum ikke vil sætte tal på, så bliver det nye hus markant billigere at bo i. Hertil kommer, at en virksomhed, der satser på bæredygtighed, bliver mere attraktiv som arbejdsgiver; der er også et rekrutteringsperspektiv i det nye hus.

”Den virksomhed, der lader hånt om bæredygtighed, vil blive fuldstændig uinteressant for de kommende generationer som arbejdsgiver,” siger Ove Hygum.

”Vi kæmper om den globale talentmasse, og vi ved udmærket godt, at det er et vigtigt parameter for de begavede mennesker, vi gerne vil tiltrække.”