Ingen virksomheder bryder sig om politisk opmærksomhed. Man får den sjældent for det gode, og der følger altid et element af uforudsigelighed med den.
Netop det er situationen for Novo Nordisk på det store amerikanske marked.
Den dybe politiske interesse slog ud med fuld kraft under den nu overståede præsidentvalgkamp.
Allerede i september sidste år langede Hillary Clinton – som dengang ikke var nomineret som sit partis præsidentkandidat endnu – ud efter de ”skandaløst” høje medicinpriser, som hun lovede at gøre noget ved, hvis hun blev præsident. Siden skulle den politiske interesse accelerere. Clinton har udtalt sig om emnet flere gange, og i begyndelsen af november, kun en uge før præsidentvalget, gik Bernie Sanders ind i debatten. Det lykkedes som bekendt ikke Sanders at blive den demokratiske præsidentkandidat, men han er ikke uden indflydelse, og man må have krympet sig i Bagsværd, da senator Sanders via Twitter gik til direkte angreb på Novo Nordisk og dets konkurrent, Eli Lilly, og fulgte op med et krav om, at konkurrencemyndighederne så på prisstigningerne.
”Eli Lilly og Novo Nordisk er klart mere optagede af deres overskud end af deres patienter. Det er på tide at gøre en ende på deres grådighed,” skrev Sanders på Twitter og linkede til en artikel fra Washington Post, som fortalte, hvordan et bestemt insulinprodukt, Humalog, på 20 år er steget fra 21 dollar per ampul til over 250 dollar. Nu er Humalog et Eli Lilly-produkt, men Novo Nordisk blev nævnt, og det fremgik af debatten, at Novo Nordisks priser er steget tilsvarende.
Vigtigt marked
USA er et vigtigt marked for Novo Nordisk. Region Nordamerika, det vil sige USA og Canada, stod sidste år for 53 procent af koncernens samlede omsætning, og ni tiendedele af den omsætning lå i USA. Det er også et af de markeder, hvor Novo Nordisk har den største vækst; renset for valutakursudviklingen voksede omsætningen i Nordamerika med 11 procent sidste år. Til sammenligning var væksten i Kina 4 procent og i Europa kun 1,5 procent. Groft sagt står USA for halvdelen af Novo Nordisks omsætning og for fremtid: To tredjedele af koncernens vækst ligger her.
Novo Nordisk er såmænd også vigtig for USA, og det er grunden til den politiske opmærksomhed.
Insulinmarkedet i både USA og på globalt niveau er domineret af tre udbydere: Danske Novo Nordisk, franske Sanofi og amerikanske Eli Lilly. Novo sidder på over en tredjedel af insulinmarkedet i USA, og udgifterne til behandling af diabetespatienter i landet er stigende, både fordi der bliver flere diabetikere, og fordi der hele tiden udvikles nye og bedre, men også dyrere behandlingsmetoder og insulinformer.
Clintons oprindelige forestilling var, at hun ville øge forsyningen med konkurrerende medicinprodukter og lægge strafafgifter på producenter, som gennemførte urimelige prisstigninger – altså ikke noget, som nødvendigvis ville ramme Novo Nordisks nye produkter hårdt. Men debatten var i gang, og bekymringen i aktiemarkedet voksede, da Novo Nordisk selv i august fortalte, at priserne i USA var under pres.
Man havde mistet en stor kontrakt på NovoLog, et hurtigtvirkende insulinpræparat, og man havde måttet give større rabatter til Medicaid-patenter.
Medicaid er en af de offentlige forsikringsordninger for udsatte patientgrupper, der findes i USA; der er Medicare for folk over 65, og Medicaid for folk med meget lave indkomster, og gruppen af dækkede blev udvidet med lov om ObamaCare.
En anden specialitet ved det amerikanske marked er det såkaldte PBM’er, pharmacy benefit manager; det er store virksomheder, som er en slags medicinindkøbsorganisation, der kan forhandle sig til store rabatter hos producenterne. Når en patient henvender sig til sin læge, vil lægen tjekke hvilken sundhedsforsikring, patienten har, og til den pågældende forsikring vil der også høre en medicinliste fra en af PBM’erne. Det var sådan en PBM, der havde droppet Novo Nordisks NovoLog fra sin medicinliste.
Samtidig er det ikke svært at finde medieomtale af voldsomme prisstigninger på medicin, også diabetespræparater; artiklen fra Washington Post står bestemt ikke alene.
Efter Trump
Og priserne er faktisk steget. En af PBM’erne, Express Scripts, meldte i oktober ud, at de forventede prisstigninger på diabetesmidler på 18 procent til næste år. Og de lovede, at de ville sørge for, at deres kunder fik halveret prisstigningerne.
Midlet er heftige rabatter, som p.t. i gennemsnit mere end halverer de reelle priser i forhold til listepriserne; rabatterne er i USA på 55 procent i gennemsnit, fortæller Novo Nordisk. Og rabatterne er stigende.
Det betyder så omvendt, at ikke ret mange mennesker betaler listepriserne. Det gør man faktisk kun, hvis man er uden forsikring og går ind fra gaden på et apotek for at købe insulin. Trods ObamaCare findes der stadig folk uden sundhedsforsikring, men færre end før; kun omkring hver tiende amerikaner er i dag uforsikret.
De forsikrede kan dog også mærke listepriserne, for forsikringsordningerne fungerer i lighed med den danske medicintilskudsordning med en slags selvrisiko, hvor man først får tilskud til medicinudgifter, når disse når over et vist beløb per år. Så lige efter nytår kan det koste mange penge at gå på apoteket.
Patienterne har dog stadig et alternativ: De kan vælge nogle af de lidt ældre og knap så avancerede insulinpræparater. Selv Walmart sælger insulin, et simpelt produkt, som koster en dollar om dagen for en typisk patient. Og det er Novo Nordisk-insulin, som her sælges under Walmarts eget mærke.
Nu blev det så ikke Clinton, der vandt, og det kunne mærkes dagen efter valget: Novo Nordisk steg 4 procent, og Eli Lilly næsten 6. Mere var det trods alt heller ikke. For ingen tør sige, om ikke også Trump kunne finde på at kigge på de stigende priser. Han har allerede sagt ting, som tyder på, at han alligevel ikke vil afvikle ObamaCare helt.
Hvad Trump vil, ved ingen. Politik er uforudsigeligt, og efter valget endnu mere end før. Hvilket dermed også komme til at gælde Novo Nordisks resultater i USA.
LÆS MERE
Hvordan vil Novo tackle modgang i USA
Investorer frygter fjendtlig overtagelse af Genmab
Stjernekøbmand skal genrejse landets største pengetank