novo-web

Inside story

Novo-top i brandudsalg forud for kurskollaps

Lige inden Novo Nordisks episke kursderoute begyndte, nåede ledelsens fire topprofiler at sælge aktier for knap 30 millioner kroner. InsideBusiness har kortlagt ledelsens træk og modtræk op til og efter insulinkæmpens nedtur.

En række topdirektører i Novo Nordisk nåede at trykke på sælgknappen, umiddelbart inden deres aktier styrtdykkede i værdi sammen med resten af Novo Nordisk-aktionærernes aktiebeholdninger.

Daværende topchef Lars Rebien Sørensen, finansdirektør Jesper Brandgaard, nuværende topchef Lars Fruergaard og dennes kone samt forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen solgte tilsammen Novo Nordisk-aktier for 29,7 millioner kroner den 3. februar 2016.

Siden den dag er aktiekursen drattet med over 25 procent.

Allerede i efteråret 2015 advarede Novo Nordisks ærkerival Sanofi sine investorer om, at det kommende prispres og konkurrence på insulinforretningen i USA ville gøre markante indhug i omsætning og indtjening.

I 2016 ramte prispresset også Novo Nordisk, som siden sommeren sidste år har sendt investorerne på flugt. Men ved regnskabsaflæggelsen den 3. februar 2016 fik det tiltagende prispres ikke mange ord med på vejen af Novo Nordisk-ledelsen.

Alligevel solgte ledelsen i forlængelse af regnskabsaflæggelsen massivt ud af aktiebeholdningen i et brandudsalg, der er det største samlede frasalg af ledelsens aktier siden begyndelsen af 2014.

“Traditionelt er det ret almindeligt, at ledelsen sælger ud efter offentliggørelse af årsregnskaber. Det udelukker selvfølgelig ikke, at ledelsen konkret kunne have haft specifik viden, som kunne have betydning for regnskabstallene, og som ikke har været offentlig kendt. Det ville være insiderviden,” siger Paul Krüger Andersen, professor i børsret ved Aarhus Universitet.

Sultne advokater klar med søgsmål

En række amerikanske investorer mener, at Novo Nordisks ledelse har ført aktionærerne bag lyset ved ikke at anerkende eller fortælle om risikoen for et intenst prispres i USA. Det har indtil videre ført til, at to hold investorer er i færd med at anlægge søgsmål mod den danske insulinkæmpe og dens ledelse for vildledning af markedet.

“Det mest påfaldende er det meget store kursfald i en aktie, der ellers bare er gået op og op. Nogle amerikanske advokater lever i høj grad af at sagsøge store virksomheder. Sigtet kan være at få Novo Nordisk til at indgå et lukrativt forlig. Det er naturligt, at amerikanske aktionærer og deres rådgivere kigger nærmere på ledelsens salg af aktier,” siger Paul Krüger Andersen,

Hvis de amerikanske investorer har ret i deres anklager, kan der ligge en række motiver til grund for vildledelsen af aktionærerne. Eksempelvis kan ledelsen have interesse i at opretholde kursen for at nå selv at få afhændet sine aktier; de kan have villet fastholde billedet af en brandgod investering for at tiltrække nye investorer, hvilket mange virksomheder er skyldige i, eller måske har ledelsen ganske enkelt troet fuldt og fast på, at Novo Nordisk var usårlig.

Novo Nordisk afviser, at direktørerne solgte aktierne med en viden om, at det forestående prispres på det amerikanske marked ville gå ud over forretningen og sende aktien ned. Koncernen peger også på, at salg af aktier traditionelt har været med henblik på at betale skat.

Ledelsen så ikke prisprestruslen, til trods for at konkurrenten Sanofi for længst havde råbt vagt i gevær, lyder det fra koncernen.

”De to virksomheders position på markedet for langtidsvirkende insulin var forskellig. Dels var Novo Nordisk mindre eksponeret i segmentet for langtidsvirkende insulin i USA end Sanofi, dels stod Novo Nordisk over for at skulle lancere er nyt og bedre produkt i det segment, Tresiba,” skriver Katrine Sperling, pressechef hos Novo Nordisk, i en mail.

Fra brandtaler til den sorte liste

”You ain’t seen nothing yet,” sagde en stolt Lars Rebien, da han tilbage i 2012 overraskede investorerne med blændende resultater.

Hans spådom viste sig at holde stik, men snarere hvad angår sviende kursfald end den gigantsucces, han selv øjnede forude.

Men hvad skete der egentlig op til og under Novo Nordisks kursderoute, der har fået flere investorer til at pudse advokater på medicinalkoncernen?

Det danske medicinalselskab aflagde i løbet af 2015 en stribe fine regnskaber med voksende omsætning og driftsresultat. Forventningen til salgsvæksten i 2016 lå på mellem 5 og 9 procent, oplyste ledelsen til de begejstrede investorer på en telekonference den 30. april 2015 efter aflæggelse af første kvartalsregnskab. Ledelsen forsikrede investorerne om, at man ikke forventede noget prispres i 2015, og at Novo Nordisk ville være i stand til at nå en langsigtet vækst i driftsoverskuddet på 15 procent.

Samtidig med Novos optimistiske udmeldinger anerkendte konkurrenterne, at deres diabetesforretning ville skrumpe på grund af det stigende prispres. Blandt andet franske Sanofi, hvis milliardmiddel Lantus stod over for et patentudløb. Konkurrenten Eli Lilly var med en efterligning af Lantus på vej til at presse priserne på markedet.

Novo Nordisks amerikanske datterselskab havde ifølge det amerikanske advokathus Levi & Korsinsky, der står bag et af søgsmålene, advaret topledelsen om det truende prispres på det amerikanske marked. Kilder med indgående kendskab til de konkrete forhold i Novo Nordisk peger da også over for InsideBusiness på, at især den daværende chef for insulingigantens amerikanske forretninger, Jesper Høiland, i flere omgange havde forsøgt at gøre topledelsen i Bagsværd opmærksom på de udfordringer, man meget vel kunne løbe ind i.

Høiland er i dag fortid i Novo Nordisk. Han blev i forbindelse med Lars Rebiens pludselige exit erstattet af den forbigåede kronprins Jacob Riis, der nu får ansvaret for at styre Novo Nordisk gennem de næste års store udfordringer i USA.

Derudover pegede prisdata tydeligt på, at Novo Nordisk næppe kunne opretholde de høje priser på diabetesmidlerne, står der i anklagen. Men den bekymring nåede ikke videre til Novo Nordisks investorer. Novo Nordisk vil med begrundelsen, at selskabet ikke kommenterer igangværende retssager, hverken be- eller afkræfte dette.

Aktieudsalg uden snak om prispres

Da Novo Nordisk den 3. februar 2016 løftede sløret for de langsigtede forventninger, kvitterede aktionærerne med at sende aktien ned med over 7 procent. Forventningerne lå til den svage side i forhold til tidligere med en driftsindtjeningsvækst på 10 procent.

Men selv om risikoen for prispres ganske kort nævnes i det 116 siders årsregnskab for 2015, så fokuserer ledelsen mere på prispresset i Kina end i USA. Liden var fæstet til guldægget Tresiba, som blev godkendt til det amerikanske marked i slutningen af 2015, men også for det ældre langtidsvirkende insulin Levimir. Virksomheden ”ser stadig relativt stor vækst for Levimir i USA. (…) Det gælder volumen, men der er også en priseffekt.”

Samme dag valgte daværende topchef Lars Rebien, finansdirektør Jesper Brandgaard, den nuværende topchef Lars Fruergaard og hans kone samt forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen at sælge ud af deres aktiebeholdning og indkasserede i alt 29,7 millioner kroner.

Men i løbet af de næste ti måneder blev det klart, at Novo Nordisk havde svært ved at leve op til egne forventninger for 2016.

Kvartalsregnskaberne skuffede gang på gang investorerne, og oven i problemerne måtte Novo Nordisk indse, at selskabets guldspindende lægemiddel Victoza blev ekskluderet fra USA’s største indkøber, Express Scripts.

Få dage efter den melding overraskede Novo Nordisk investorerne med en nedjustering til forventningerne for helåret 2016. I stedet for en salgsvækst på 5-9 procent måtte investorerne forvente, at den landede på 5-7 procent.

”Markedet i USA bliver stadig mere udfordrende, og kontraktforhandlinger for 2017 reflekterer en intensiveret priskonkurrence,” sagde daværende topchef Lars Rebien, mens investorerne forundrede kunne se selskabets aktiekurs i frit fald.

I september fortsatte Novo Nordisk-aktien sin deroute, efter at Lars Rebien fyrede 1.000 medarbejdere på grund af større prispres på det amerikanske marked. Med meddelelsen om fyringerne fulgte beskeden om, at ledelsen ikke længere mente, at det var muligt at nå målet om en langsigtet driftsindtjeningsvækst på 10 procent, som selskabet havde holdt stædigt fast i. Den blev halveret til 5 procent. Også forventningen til salgsvæksten for 2016 blev skåret til 5-6 procent. Aktien styrtdykkede med 15 procent umiddelbart efter.

”Siden februar 2016 er markedet i USA inden for både diabetes og biofarmaceutiske midler blevet væsentlig mere udfordrende, hvilket rammer fremtidig prissætning negativt for Novo Nordisk,” skrev selskabet, og efterfølgende måtte finansdirektør Jesper Brandgaard sande, at der ikke var nogen udsigt til umiddelbart bedring.

”Vi er kun lige på vej ind i stormen,” lød det fra Novos mangeårige talknuser.

LÆS MERE:

Novo Nordisk angribes i flæng

Prominente pengetanke taber milliarder på alternative investeringer

Stjernekøbmand skal genrejse landets største pengetank