;
danskebankoleogborgen

Redaktørens analyse

Nu går jagten på det afgørende bevis mod Thomas Borgen

Interne mailkorrespondancer fra Danske Bank, som InsideBusiness er kommet i besiddelse af, vedrører flere fra den personkreds, der nu er sigtet af SØIK. Men det afgørende spørgsmål er fortsat, hvad Thomas Borgen vidste om pengehvidvaskeriet, før whistleblowerens advarsel, og hvordan han handlede derefter.

Det er ikke just kønt at læse med i de interne mailkorrespondancer i Danske Bank, der vedrører whistleblower Howard Wilkinson. Debatter om håndtering af tvivlsomme konti, mulige chikanerier af whistlebloweren og hans nærmeste medarbejdere samt flere forskellige navne på dubiøse firmaer nævnes.

Men selve personkredsen er særdeles interessant, for det står klart, at en lang række af de personer, som er sigtet for hvidvask af SØIK, også er en del af korrespondancerne. Det gælder på det tidspunkt for kommunikationen primært Lars Steensgaard Mørch, som i weekenden var ude at bekræfte på LinkedIn, at han også er blandt de sigtede. Mørch var chef for Danske Banks Business Banking frem til 2018, og han er helt central i den del af mailkorrespondancen fra 2014, som InsideBusiness er i besiddelse af, og som er en postgang senere end den oprindelige whistleblowermail, der er velbeskrevet, og som tikkede ind i Danske Bank i 2013.

I alt er op til 10 medarbejdere i Danske Bank sigtet som led i hvidvasksagen. InsideBusiness er bekendt med navnene på 8 sigtede medarbejdere, hvoraf de 4 er blandt dem, der modtog whistleblowerens advarsler i mailkorrespondancen.

Dog er den ligeledes sigtede Thomas Borgen ikke med i korrespondancerne – og det har vakt undren. For blev topchefen orienteret, og hvis han ikke gjorde, var der så en stiltiende aftale internt i banken om, at Thomas Borgen og Danske Banks bestyrelsesformand Ole Andersen blev holdt uden for skriftlige korrespondancer? Var de allerede bekendt med problemerne i den estiske filial?

Det er blot en af mange spekulationer om, hvad der skete i de år, og spørgsmålet for efterforskerne i sagen er nu, om der findes mailkorrespondancer, der kæder Thomas Borgen til sagen. Som InsideBusiness forstår det, har Danske Bank udleveret disse følsomme mails til den meget omdiskuterede undersøgelse hos Bruun & Hjejle, som frikendte bankens ledelse, og må formodes at have udleveret materialet til SØIK også. I princippet kan korrespondancen blive afgørende for, om en eller flere tidligere højtplacerede personer i banken kan blive dømt for brud på hvidvaskloven.

Mørch var i en periode hovedperson i korrespondancen

Lars Steensgaard Mørch var ikke med i den første whistleblowermail, mens mailkorrespondancen viser, at han fra 16. april 2014 sammen med den ligeledes sigtede chef for international banking, Mikael Ericson, havde overtaget en del af dialogen med Howard Wilkinson og holdt et møde med ham. Pæn er korrespondancen ikke.

I en mail fra den 10. april 2014 beskriver Howard Wilkinson, at Danske Bank begynder at chikanere hans næstkommanderende og vil iværksætte aflytninger af hans telefon samt mailkorrespondancer, efter at han har haft et møde med Mørch og Ericson:

”Denne morgen fik jeg forelagt, at der bliver lavet forsøg på at læse mine mail og lyttet til min telefon fra den lokale ledelses side. Tillige blev min stedfortræder indkaldt til et møde med Aivar Rehe, som han beskrev som ”upassende”. Årsagen er, at han blev spurgt til, hvilket hold han er på – mit eller bankens? Tillige blev han opfordret til ikke at hjælpe mig i mine ‘undersøgelser’. Han blev også spurgt til sin mening om mine afsløringer som whistleblower. Han er blevet placeret i en helt uacceptabel situation,” skrev Howard Wilkinson i en mail. InsideBusiness er dog ikke i besiddelse af svaret fra Lars Steensgaard Mørch.

Et afgørende spørgsmål er således, hvem der i Danske Bank iværksatte disse manøvrer over for Wilkinson, og hvor meget vidste Thomas Borgen om dem? Og sørgede Thomas Borgen og Mørch for, at de dubiøse konti blev lukket ned øjeblikkelig?

Ifølge Dagbladet Børsen er de tidligere Danske Bank-topfolk sigtet for, at banken ikke havde godt nok styr på kundekendskabet, ligesom de er sigtet for ikke i tilstrækkeligt omfang eller i tide at have underrettet myndighederne om mistænkelige transaktioner.

Netop disse temaer er relevante at beskrive ud fra Danske Banks interne mailkorrespondancer. For her skelner Wilkinson netop mellem egentlige falske konti og så konti/selskaber, som ser ud til at have indrapporteret væsentlig urigtige eller mangelfulde oplysninger til banken. Der er f.eks. fire selskaber, der har samme kontoradresse og kontaktpersoner – og Wilkinson er i clinch med Lars Steensgaard Mørch om, hvorvidt kontiene skal lukkes, fordi de har indrapporteret urigtige oplysninger til banken, eller om de skal lukkes, fordi de er falske.

Udskød man nedlukning for at tjene flere penge?

I alt drejer det sig om 12 konti, der i 2013 var de mest profitable kunder i Danske Banks Estland-afdeling. Og det er disse potentielle hvidvaskkunder, som Wilkinson tvivler på er håndteret rigtigt af bankens hovedkontor i København, ligesom han truer med at lave sin egen indrapportering til Finanstilsynet.

På mange måder indikerer korrespondancen, at bankens ledelse, herunder måske Lars Steensgaard Mørch, ikke var hurtig nok til at få lukket de tvivlsomme konti ned. Og det minder netop om de sigtelser, der er rettet mod de tidligere Danske Bank-folk.

Det er dog kun ganske lidt, vi ved om Thomas Borgens kendskab til sagen. Umiddelbart skulle man tro, at han og bestyrelsen ville være tæt informeret om en så opsigtsvækkende whistleblowersag. Dog har Thomas Borgen tidligere udtalt, at han ikke kendte til forholdene. Det er dog i modstrid med de informationer, som Berlingske fremlagde i en artikel fra september 2018.

Heraf fremgår det, at Danske Bank-topchefen i flere omgange blev orienteret om de mistænkelige sager af Lars Steensgaard Mørch allerede i 2013. Der har også været nævnt et seminar mellem bankens direktion og bestyrelse fra sommeren 2014, hvor Thomas Borgen talte direkte imod en hurtig nedlukning af de suspekte udenlandske kunder med henvisning til den store indtjening på dem.

Kan det dokumenteres, at Thomas Borgen ikke alene kendte til de tvivlsomme kunder, samt at han handlede nølende i håndteringen af dem, ser det ikke godt ud for den tidligere Danske Bank-topchefs muligheder for at undgå at få en tiltale på halsen.

 

LÆS MERE

Investorer utilfredse med langstrakt direktørjagt i Danske Bank

Topchefjagt i ATP og PKA: Her er de oplagte kandidater

Danske Bank skal lære at elske sin nye helt

De lange knives nat i Danske Bank. Har formanden fejlet?

Sort september for Danske Bank, hvor stor bliver udrensningen?

Hvem overtager Danske Bank, hvis Borgen mister jobbet?

Her er Danmarks mest pressede topchefer

Derfor er ambitiøs Mærsk-direktør fortid 

Førende headhuntere vender ny organisation ryggen

Bejlere kæmper for at overtage verdens største headhunter

Her er Danmarks førende headhunter

Nye regler sætter headhuntere på hård prøve