;
finanstilsynet pix

Redaktørens analyse

Nu rammer voldsomme krav alle bankers ledelser

En langt større del af ledelsen i både mellemstore og små banker skal nu godkendes og leve op til Finanstilsynets hårde krav. Det er konsekvensen af ny og mere vidtrækkende lovgivning, der også kan afsætte en direktør, hvis han/hun ikke har sikret en tilstrækkelig sund virksomhedskultur. Er politikernes reguleringsrus gået for vidt?

Myndighedernes lange arm kommer nu til at række langt ind i de mindre og mellemstore bankers ledelseslokaler og i deres bestyrelser. Og de kommer til at blande sig i den daglige drift og i udnævnelser af personer længere nede i ledelseshierarkiet end hidtil.

Det er konsekvensen af et endog særdeles omfattende regelsæt, som chefer i både store og små pengeinstitutter nu skal indordne sig under allerede fra 1. juli 2019 som følge af et ny lovforslag, der blev stemt igennem torsdag.

Det er nok de færreste blandt landets små og mellemstore pengeinstitutter, der har begreb om, hvor indgribende den nye linje fra Finanstilsynet kan komme til at blive, hvis reglerne fortolkes rigidt. Men på en konference hos Insight Finance og Camphausen og Co. redegjorde Finanstilsynet for regelsættet, der har vidtrækkende konsekvenser.

Vi udlægger her det, vi på InsideBusiness finder vigtigst.

Regelsæt udbredes til mindre banker

Det mest omfangsrige nye tiltag er utvivlsomt, at Finanstilsynet nu også skal godkende alle nøglepersoner i selv småbankernes ledelser. Det gælder eksempelvis topchefen, den hvidvaskansvarlige, den risikoansvarlige, den kreditansvarlige, den ansvarlige for intern revision såvel som den complianceansvarlige. Kernen er, at de skrappe regelsæt, som før var forbeholdt SIFI-banker, nu også udbredes til de mindre banker.

Det bliver dog ikke lige så strenge krav som i de store banker. Kravene bliver proportionelle, understreges det. Uanset hvad, er det fortsat uddannelsesniveau/tilstrækkelig viden samt erfaring, der har betydning for Finanstilsynets godkendelser af kandidater til jobbene.

Hertil kommer en række noget mere diffuse processer, hvorvidt en kandidat til et job har et tilstrækkelig godt omdømme, har en rimelig integritet, og at man ikke har dummet sig ved at udvise uheldig dømmekraft i for eksempel tidligere hvidvasksager.

Selv bruger Finanstilsynet floskler som, at man kan ”stå i skoene” – altså at en profil på eksempelvis hvidvaskområdet er i stand til at modstå presset fra ledelsen, når man kræver vanskelige og dyrere forretningsgange gennemført. Det kan også være, at man i en tidligere stilling har set stort på påbud og henstillinger fra Finanstilsynet.

Eksisterende chefer er fredet

Dog rammer lovforslaget ikke med tilbagevirkende kraft, så man skal som udgangspunkt ikke afskedige chefer, som ikke lever op til kravene. Og for at sikre en proportionalitet, så Fanø Sparekasse ikke udsættes for samme strenge krav som Danske Bank, har man nedsat et udvalg med deltagelse fra Finans Danmark og Lokale Pengeinstitutter, som skal se på den del.

InsideBusiness har før beskrevet flere sager om Finanstilsynets strengere regler, som har bremset ledelsestalenters videre vej. Og det kan være en ganske voldsom indgriben i et ledelsestalents karriere. Senest gik det ud over Nordea Kredits vicedirektør, Kamilla Skytte, der ikke kunne blive administrerende direktør for realkreditselskabet uden mere erfaring. Men der var ud over den meget omtalte afvisning af Jacob Aarup-Andersen som topchef i Danske Bank også en sag om Anders Meinert Jørgensen, der ikke kunne blive topchef i Danica efter at have været chef for group compliance i Danske Bank.

Netop sagen om Anders Meinert var særdeles speget, fordi han som tidligere beskrevet i InsideBusiness havde forsøgt at få bankens ledelse til at gå til Finanstilsynet med de temmelig uheldige hvidvaskting, man havde opdaget i den estiske filial. Men han var altså blevet underkendt af stærke kræfter højere oppe i banken med meldingen om, at hvidvasksagen var noget, man ville klare internt. Bundlinjen blev, at Meinert senere ikke kunne blive fit and proper-godkendt.

Bankdirektøren risikerer jobbet, hvis der ikke skabes ’sund virksomhedskultur’

Der er ingen tvivl om, at Finanstilsynet med det nye regelsæt vil gå jernhårdt efter at få strammet op på brodne kar og forsøge at skabe en bedre kultur i visse banker.

Lovforslaget er så omfattende, at selv en ’sund virksomhedskultur’ er omfattet som følge af et ønske fra SF’eren Lisbeth Bech Poulsen. Det bliver således et krav, at bankdirektører skal lægge en plan for at skabe en kultur, der har fokus på at fremme høje etiske og faglige standarder under hensyntagen til instituttets behov og risiko. Planen skal eksekveres via kommunikation og uddannelse af medarbejdere. Og leverer topchefen ikke varen, så er det meningen, at Finanstilsynet skal kunne sætte ham/hende fra bestillingen.

I det hele taget er det meningen, at Finanstilsynet med de nye regler får adgang til at udstede administrative bøder, hvor man før typisk oversendte den slags sager til bagmandspolitiet (SØIK).

Det er dog ikke endeligt besluttet, hvordan bødedelen skal udmøntes.

Erstatninger bliver sværere at undgå

I det hele taget er det nye regelsæt smækfyldt med krav, der kan gøre det rigtig surt at sidde i en bank, som kommer i krise. Der er således også nedsat en arbejdsgruppe, der i forbindelse med de højere krav skal sikre, at ledelsen i en finansiel virksomhed bedre kan holdes erstatningsretligt ansvarlig for overtrædelser af den finansielle lovgivning.

Går tingene skævt i en bank, har Finanstilsynet nu også ret til at indsætte en fagperson, der kan følge den daglige drift i instituttet, hvis der vurderes at være risiko for finansiel kriminalitet.

Sidst styrker man også whistleblowerbeskyttelsen ved at gøre det ulovligt at benytte tavshedsklausuler. Det er altså en helt ny virkelighed, der rammer dagligdagen i mange småbanker.

Spørgsmålet er, om politikerne denne gang er gået for vidt i reguleringsblodrus og et forsøg på at undgå nye møgsager? Meget tyder på det – at man lige præcis i bankerne bliver ramt af krav, der aldrig ville være gået i eksempelvis en industrivirksomhed.

 

LÆS OGSÅ

Regeringen i kattepine: Rigide og alt for stramme låneregler skal løsnes

Nedtur tager til på ejerlejligheder. Kan kapitalfonde og investorer overtage?

Har regeringen og Nationalbanken smadret boligmarkedet?

Banker risikerer store tab på kapitalfondes kriseramte selskaber

Udrensningen fortsætter i den finansielle sektor. Hvem bliver næste offer?

Halvdelen af banktopcheferne ville dumpe på nye egnethedskrav

Har DI-boss snigløbet Danske Bank?

Danske Banks formandshåb i modvind 

Investorer presser Danske Bank til omfattende oprydning 

Rivegilde på CBS: Rektor dropper Danske Bank bag om bestyrelsen

Her er topchef-kandidaterne til Danske Bank

Handlingslammet Danske Bank-formand. Hvidvasksagen vil hærge længe endnu

De lange knives nat i Danske Bank. Har formanden fejlet?

Billedtekst: Finanstilsynets topchef Jesper Berg får et helt nyt arsenal, der i den grad kan presse især mindre og mellemstore bankers ledelser til at makke ret.