Paradise

Politik

Nu skal din revisor sladre om smarte skatteplaner

Fremover vil skattemyndighederne i hele EU læse med, når virksomheder og privatpersoner foretager transaktioner, der kan forveksles med aggressive skatteordninger.

Skatterådgivning er ikke længere en privat sag mellem rådgiver og klient. Fremover skal Skatteministeriet læse med, når eksempelvis revisorer, banker, finansielle rådgivere og advokater giver kunderne råd om såkaldt aggressiv skatteplanlægning – også selv om rådene og planerne er fuldkommen lovlige.

Det er konsekvensen af et nyt EU-direktiv, som skal træde i kraft i midten af 2020, men som ventes at få effekt allerede nu til sommer.

Direktivet er de europæiske finansministres svar på de seneste års massive lækager af hemmeligstemplede forretningsdokumenter, som har afsløret udbredt international skatteunddragelse af både lovlig og ulovlig karakter. Panama-papirerne, Paradis-papirerne og andre store lækager viser uden tvivl, at der er brug for gennemsigtighed på skatterådgiverområdet, og EU-rådet har valgt indberetningspligten som det værktøj, der skal komme problemet til livs.

Under de eksisterende regler skal mellemmanden kun underrette myndighederne, hvis der er mistanke om ulovlig skatteunddragelse, men efter de nye regler vil også lovlig skatteplanlægning på tværs af grænser være indberetningspligtig. Og hvis indberetningen ikke falder, senest 30 dage efter at virksomheden har modtaget råd, bliver mellemmanden mødt med strafsanktioner.

Hos KPMG, der er blandt de største revisions- og rådgivningshuse i både Danmark og verden, er man i fuld gang med at omstille skatteafdelingerne over hele Europa til at kunne håndtere de nye regler.

”Hvis vi rådgiver en kunde i forhold, som efter den nye lov er indberetningspligtige, så skal vi inden for en tidsfrist også indberette det til SKAT. Det er absolut en nyskabelse i Danmark.” siger Søren Dalby, der er partner i KPMG Acor Tax.

Her forventer man, at registreringerne vil begynde allerede i juni i år, så myndighederne kan modtage dem, når loven træder i kraft og indrapporteringspligten begynder i 2020.

Elastik i EU-mål

Fakta: Nyt EU-direktiv

Skandaler som Panama-papirerne og Paradis-papirerne viser, at skatterådgivere (revisorer, banker, advokater og finansielle rådgivere) spiller en stor rolle i at hjælpe store virksomheder og velhavere med at slippe billigere i skat i EU.

Det nye direktiv om indberetningspligt for skatterådgivere pålægger disse mellemmænd at informere myndighederne, hvis de grænsekrydsende teknikker, de sælger, kan hjælpe klienten med at betale mindre skat.

De nye regler dækker enhver institution og ethvert selskab eller individ, der yder skatterådgivning, som resulterer i skatteunddragelse – lovlig eller ulovlig.

En central EU-database vil blive opdateret hvert kvartal med detaljer om alle nye skatteordninger sammen med information om de mellemmænd og skatteydere, der er involveret.

Det nye direktiv skal senest være implementeret i Danmark i midten af 2020.

Folketinget skal seneste implementere direktivet i dansk lovgivning i 2019.

Allerede fra juni i år skal rådgiverne registrere, hvad og hvem de hjælper med aggressive skatteordninger. Informationer, der bliver samlet, før lovgivningen er implementeret, skal indberettes sammen med aktuelle indberetninger, når loven træder i kraft.

Men for både myndighederne, rådgivere og kunder er den nye lov også en udfordring.

En række helt almindelige hverdagstransaktioner vil i direktivets nuværende form skulle indrapporteres til SKAT, fordi lovteksten kan tolkes meget bredt. Myndigheder og mellemmænd risikerer at drukne i administration, mens virksomheder og privatpersoner skal til at dele en masse unødvendige fortrolige oplysninger med det offentlige – og håbe på, at datasikkerheden holder.

”Nogle af de nye hallmarks (karakteristika, red.) er så løst formuleret, at de kan omfatte rigtig mange forskellige situationer, som ikke har noget som helst med aggressiv skatteplanlægning at gøre. Det er problemet,” siger Søren Dalby.

Eksempelvis defineres det ikke, hvornår noget er en ”fordelagtig skatteordning,” ligesom almindelige koncerninterne transaktioner mellem datterselskaber i skattelylande vil skulle indberettes, selv om der kunne være forretningsmæssig fornuft i at have sådan et setup, uden at det nødvendigvis har noget med skat at gøre.

”I KPMG støtter vi selvfølgelig, at der er gennemsigtighed på området, og at aktørerne agerer ansvarligt. Men fordi definitionerne lige nu er så brede, risikerer vi på den ene side, at SKAT bliver oversvømmet med unødvendige indberetninger, og på den anden side at administrationsomkostningerne bliver dyre at løfte for os og kunderne,” siger Søren Dalby.

Samme bekymring møder man hos EY, og her lægger Ole Bendixen, der er øverste chef for EY’s skatterådgivning i Danmark, heller ikke skjul på, at en øget administrativ byrde for revisorerne vil få konsekvenser for kunderne.

”Vi skal sætte vores grundsystemer op og træne vores folk i alle de ting, der måtte være relevante for indberetningen. Derfor er det også kunderne, der bliver berørt af det, for det stykke arbejde, skal vi også finde dækning for,” siger Ole Bendixen.

Så I vil hæve priserne for kunden?

”Det kan desværre nok ikke udelukkes,”

Sladrer om kunden

Direktivet sætter også mellemmanden i en kejtet situation. For på den ene side skal de være virksomhedernes betroede rådgivere, og på den anden side skal de nu underrette myndighederne om alle mulige former for grænsekrydsende aktivitet, der måtte vedrøre transaktioner og direkte skatter, herunder kapitalgevinster, personlige indtægter og arveindkomst.

Rådgiverne vil fremover både vejlede klienterne om skatteplanlægning, og hvilke ordninger der vil kræve indberetning, så selve kunderelationen er man ikke bekymret for hos hverken KPMG eller EY. Men kunderne skal vænne sig til, at visse transaktioner fremover kun kan gennemføres, når myndighederne kigger med.

”Når vi har en dialog med en kunde om helt lovlige forhold, som vi mener vil være omfattet af indberetningspligten, så skal vi selvfølgelig tage dialogen med kunden og sige, at det her vil være omfattet heraf, og at vi derfor har en forpligtelse til at foretage en indberetning. Så må kunden på den baggrund vurdere, om man så vil gennemføre transaktionen alligevel eller ej,” siger Ole Bendixen.

Men det stopper ikke ved indrapportering til det danske skattevæsen. Endnu et EU-direktiv er ved at blive udarbejdet, og hvis det vedtages – hvilket man forventer – vil de europæiske skattemyndigheder dele indberetningerne fra de enkelte medlemslande mellem sig.

Fordi virksomhedernes aktiviteter, der altså ikke nødvendigvis behøver at have noget med skat at gøre, risikerer at blive fanget i nettet alligevel ved eksempelvis køb og salg af datterselskaber i lavtbeskattede lande, kan indberetningspligten ende med at blive en uheldig udfordring rent diskretionsmæssigt.

For mens læk og datatyveri af virksomhedsoplysninger fra det danske skattevæsen måske synes usandsynlig, bliver risikoen unægtelig større, når de danske oplysninger kan tilgås fra alle EU’s 28 (27 lande fra 2019, red.) medlemslande.

Hilser forslag velkommen

Selv om der især i revisionsbranchen er mange kritiske stemmer, hilser rådgiverbranchen generelt forslaget velkommen. Brancheforeningen FSR – danske revisorer, har generelt været fortalere for øget gennemsigtighed inden for skatterådgivning, og håbet er, at indberetningspligten vil dæmme op for problemet med den ulovlige skatteunddragelse, der skader hele branchens image.

”Det er ikke noget, vi finder fuldstændig vanvittigt. Vi synes grundlæggende, at sådan en ordning kan være med til, at meget aggressive modeller slet ikke bliver udviklet og markedsført,” siger Bjarne Gimsing, der er formand for skatteudvalget i FSR.

Som kunde må man være forberedt på, at indberetningerne kan give anledning til forespørgsler fra SKAT, men hvis ellers alt sker efter bogen, bør virksomhederne og rådgivere ikke være bekymrede, men agtpågivende over for det nye forslag.

Danske virksomheder er vant til at håndtere så mange henvendelser fra offentlige myndigheder i forvejen, at jeg ikke ser det som noget stort problem. Men virksomhederne må naturligvis være klar til at svare for sig – også i det tilfælde, at der kommer yderligere lovændringer,” siger Bjarne Gimsing.

Det nye direktiv åbner nemlig døren for, at man i fremtiden ændrer den danske lovgivning på baggrund af de oplysninger, der kommer ind gennem det nye indberetningssystem.

 

Nedenfor ser du en kort oversigt over alle EU’s kendetegn for aggressiv skatteplanlægning. I de tilfælde har skatterådgiveren indberetningspligt efter de nye regler.

Kilde: Faktaark fra Europakommissionen

 

LÆS OGSÅ:

Regioner køber konsulentydelser i blinde

Vi går tæt på konsulentbranchens vækstkonge

Styrelse langer ud efter konsulenthuse efter udbudsrod

Stort konsulenthus får grønt lys til opkøb

Deloitte taber kæmpe aftale med staten

Udbydere henter profiler hos konkurrenten

Rivegilde i konsulentbranchen efter udbud

Rådgivere i strid kamp om staten. McKinsey presset ud af BCG